Stor opbakning til underskriftsindsamling

»Universiteter skal lave forskning, ikke administration og bureaukrati.«

»Samfundet har brug for universiteter hvor det er legitimt og ønskeligt at der tænkes nye, store og kreative tanker – også dem der ikke kan faktureres.«

»I dag lever vi højt på 70’ernes og 80’ernes forskning, den periode da der var frihed og som i dag giver dansk forskning et højt internationalt renomme. Om 10-20 år vil vi opleve det triste resultat af 2000-tallets ufrihed.«

Citaterne stammer fra hjemmesiden gopetition.com. Her har mere end 4.000 personer siden starten af maj skrevet under på en erklæring for ændringer af universitetsloven. Blandt initiativtagerne til underskriftsindsamlingen er lektor i Naturfilosofi på Københavns Universitet Claus Emmeche. Og han er overvældet over opbakningen.

»Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med. Måske nogle få hundrede underskrifter. Men det har vist sig at det har spredt sig hurtigt fra mund til mund og fra mail til mail. Så jeg er meget positivt overrasket,« siger han.

Erklæringen sætter fokus på fem områder inden for universitets- og forskningspolitikken hvor det ifølge underskriverne er nødvendigt med ændringer i lovgivningen.

»Det handler om at universiteterne skal have mulighed for at leve op til den samfundsmæssige rolle de har, og det mener vi ikke de har i dag på grund af begrænsninger af den akademiske frihed, den overvældende mængde af bureaukrati og de tiltag der vrider universitetet mere i retning af et erhvervsuniversitet med markedsgørelse af uddannelser og markedsorienteret forskning,« forklarer Claus Emmeche.

Bølgen breder sig

Mens underskriverne i de første dage primært havde tilknytning til KU og RUC, har bølgen nu bredt sig fra øst mod vest, og der er opbakning fra ansatte og studerende på alle universiteter. Det er ikke opgjort hvem der har skrevet under, men et foreløbigt bud lyder på cirka 50 procent studerende og 50 procent ansatte.

Den brede opbakning er vigtig for Claus Emmeche. »Det bekræfter vores formodning om den utilfredshed der findes, og som man tit vender uformelt i korridorerne eller ved frokostbordet. Underskrifterne gør det muligt at komme med et tydeligere krav til politikerne om at tage de problemer der hersker på universiteterne i dag, mere seriøst,« fortæller han.

Det kan blive nødvendigt hvis målet om at få ændret universitetsloven skal nås. En udtalelse fra direktør for Universitets- og bygningsstyrelsens direktør Jens Peter Jacobsen i Forskerforum giver ikke umiddelbart grund til optimisme i den retning.

»Der er så vidt jeg ved ikke lagt op til en lovrevision. Derimod har Folketinget besluttet at der skal iværksættes en evaluering i 2009. Og en evaluering behøver vel ikke føre til en lovrevision,« siger han.

»Det undrer mig ikke at der er stærke kræfter i Videnskabsministeriet og Forskningsstyrelsen der prøver at undgå at det her bliver et politisk emne. Man vil gerne have et loveftersyn lagt så meget som muligt i ministeriets regi,« lyder kommentaren fra Claus Emmeche til den udmelding. »Men vi ønsker selvfølgelig at der bliver åbnet op for diskussionen og for hele processen så der bliver lavet et eftersyn der involverer alle de folk på universiteterne som det her i høj grad handler om,« fortsætter han.

Kræver uafhængig evaluering

Universitetsloven blev i sin tid vedtaget med støtte fra Socialdemokraterne. Den beslutning fortryder partiet ikke, men de er lydhøre over for kritikken. »Det kommer ikke bag på mig at så mange har skrevet under. Jeg er godt klar over at der er stor diskussionslyst omkring universitetsloven på universiteterne, og det synes jeg er positivt. Det er fint hvis folk engagerer sig i en fremadrettet, konstruktiv debat om hvordan vi skal gribe evalueringen an når vi når dertil,« siger forskningspolitisk ordfører Kirsten Brosbøl.

Af de fem punkter i erklæringen er hun særlig opmærksom på kravet om forskningsfrihed. »Jeg mener ikke forskningsfriheden er anfægtet, den er nærmest understreget i universitetsloven. Derfor vil jeg meget gerne høre de konkrete eksempler på hvor folk mener forskningsfriheden er blevet forringet som følge af loven. Det er en alvorlig anklage som vi er nødt til at tage til efterretning. Vi kan jo ikke have at forskningsfriheden er blevet forringet hvis det er tilfældet,« siger hun.

Kirsten Brosbøl mener at Socialdemokraterne kan bruge deres rolle som forligsparti til at få indflydelse på evalueringen af universitetsloven. »Jeg forventer at vi snarest vil høre fra ministeren hvordan han har forestillet sig det skal foregå. Og så vil vi selvfølgelig arbejde for at det bliver en uafhængig evaluering så det ikke er ministeriet selv der skal sidde og undersøge sig selv. Det har vi set tit nok i andre sammenhænge. Og kommer der så noget ud af det der lægger op til en revision, skal vi selvfølgelig være åbne over for det. Det kan man bestemt ikke på forhånd afvise at der gør,« mener hun.

Socialdemokraterne er netop et af de partier initiativtagerne til underskriftsindsamlingen gerne vil have i tale når de har nok underskrifter. Hvor mange det er, har Claus Emmeche ikke et klart bud på, men han regner med at indsamlingen kommer til at køre i hvert fald resten af forårssemesteret. »Det er jo først i 2009 at aftalen om et eftersyn, eller en lovrevision som jeg hellere vil kalde det, ligger. Så der er god tid i efteråret til at tage alle de diskussioner og drøftelser som vi håber det her for alvor vil åbne op for,« slutter han.