Storpolitik trænger ind på Grønlandsstudier: »Jeg kan godt blive bekymret og utryg«

Der har ikke været mange rolige øjeblikke i Udenrigsministeriet, siden den amerikanske præsident Donald Trump omkring juletid erklærede, at amerikansk »ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed«.

Da Trumps søn, Trump Jr., to uger senere tog familiens privatfly til den grønlandske hovedstad Nuuk, bidrog det blot yderligere til den diplomatiske krise.

Men hvad der for mange i Danmark måske kan føles som et plot i en spændingsroman, er for mange grønlændere en bekymrende virkelighed, der rejser spørgsmål om selvstændighed, frihed og betydningen af et hjemland.

Disse tanker og spørgsmål fylder også i Det Arktiske Hus på Christianshavn. Her holder Grønlandske og Arktiske Studier på Københavns Universitet til, hvor flere undervisere og mange af de 14 studerende har grønlandsk baggrund.

Forårssemesteret er kun et par dage gammelt, da Uniavisen besøger stedet, men det er tydeligt, at den igangværende konflikt optager folkene i huset – både fagligt og personligt.

»Det er klart, det er noget, vi snakker om. Både i pauserne og til undervisningen. Jeg har lige været til undervisning, hvor vi drøftede diskursen om Grønland i den nuværende debat, og hvordan den fylder i medierne,« fortæller 24-årige Louise Nuka Strøbæk Lützer.

Hun er født og opvokset i Danmark med en dansk mor og en grønlandsk far. Op igennem sin barndom tænkte hun ikke videre over sit grønlandske ophav, men som hun blev ældre, begyndte det at betyde mere for hende.

»Det grønlandske i mig blev vigtigere. Men når jeg er i Grønland, bliver jeg også opmærksom på, hvor dansk jeg er. Både på grund af mit udseende og mit sprog. Så på en måde føler jeg mig mere dansk i Grønland, end jeg gør i Danmark,« siger Louise Nuka Strøbæk Lützer.

Som en del af studiet er hun i gang med at lære grønlandsk, men hun taler ikke sproget flydende. I modsætning til sin søster har hun heller ikke i samme grad de traditionelle grønlandske træk såsom mørkt hår, forklarer hun.

Tossen fra Amerika

Den nuværende konflikt om Grønlands fremtid fylder meget i Louise Nuka Strøbæk Lützers tanker. Særligt fordi hendes storesøster og andre dele af familien bor i Grønland.

»Det kan være svært at være i, og jeg kan godt blive bekymret og utryg ved, hvordan det hele skal gå. Flere i min familie har givet udtryk for, at det er skræmmende, at der er så stort fokus på Grønland især fra Trump, fordi han er en uforudsigelig mand,« siger hun.

Hendes søster bor med mand og barn i Grønlands næststørste by, Sisimiut, som ligger godt 300 kilometer nord for Nuuk. Manden er kinesisk, og parret overvejer, om de skal flytte til Danmark, Kina eller blive i Grønland.

»De er ikke interesserede i at blive amerikanske statsborgere, så de snakker meget om, hvad de vil gøre, hvis det her fortsætter,« siger Louise Nuka Strøbæk Lützer.

Hun ankom selv til Nuuk blot et par dage efter, at Trump Jr. havde delt røde MAGA-kasketter og dollarsedler ud i den grønlandske hovedstad.

»Folk snakkede mest om ham som en tosse. I Sisimiut talte jeg med en butiksejer, der sagde, at det kunne være, at de er blevet amerikanske statsborgere, næste gang jeg kom. Det var sagt i spøg, men med en bekymrende undertone. Sådan udtrykte flere sig. Måske fordi, det gør det lidt nemmere at snakke om, hvis man joker med det,« siger hun.

Spørgsmålene om Grønlands fremtid har trukket fronterne op internt i den grønlandske befolkning, om hvilken retning landet skal bevæge sig i. Den konflikt mærker Louise Nuka Strøbæk Lützer også i sig selv.

»Der er en tendens til, at mange mener, man skal vælge mellem, om man er dansk eller grønlandsk. Jeg føler mig i virkeligheden både dansk og grønlandsk. Men diskursen lige nu er meget den ene mod den anden, og det synes jeg kan være svært at navigere i, fordi jeg gerne vil have lov til at være begge dele,« siger hun.

Virkeligheden forandrer undervisningen

Det er ikke kun Trump, der har trukket de store udenrigspolitiske spørgsmål ind i det lille hus på Christianshavn. I de senere år er Grønland blevet vigtigere på den internationale scene. Det skyldes ikke mindst russisk og kinesisk oprustning i Arktis, klimaforandringer, der muliggør nye sejlruter i det Arktiske Hav og de dyrebare råstoffer i den grønlandske undergrund.

Det internationale fokus har skabt en øget interesse for fagets forskere og studerende, og den seneste udvikling vil helt naturligt indgå i undervisningen på det nye semester. Det fortæller Frank Sejersen, der er lektor og uddannelsesleder på Grønlandske og Arktiske Studier.

»Alt, hvad der aktuelt rører sig på det her område, skal vi bringe ind i undervisningen og sætte ind i en teoretisk ramme. Trumps ytringer har jo pustet til det grønlandske ønske om selvstændighed, og spørgsmål og dilemmaer om selvstændighed er på mange måder det ultimative i forskningen af oprindelige folk,« siger han.

På studiet er en ny studieordning under udarbejdelse, som skal muliggøre, at den aktuelle, politiske virkelighed i Grønland i endnu højere grad kan hives ind i undervisningen.

»Vi vil blandt andet gerne kunne indgå i nogle større praksissamarbejder med aktører, der har interesse i Grønland. Vi kan agere tænketank for dem og på den måde få udvidet vores eget netværk og forhåbentlig blive en endnu større aktør inden for det samfund, der arbejder med grønlandske forhold,« siger Frank Sejersen.

Ifølge Louise Nuka Strøbæk Lützer kan det nuværende fokus på Grønland også skabe et momentum for studiet, om end det i hendes øjne kommer på en dyster baggrund.

»Det er selvfølgelig fedt, at vi får opmærksomhed, og der nu bliver lagt mere mærke til, at vi findes, for vi har det med at blive glemt på KU, fordi vi er så lille et studie. Der bliver også snakket om, at vi skal presse lidt på og bruge det her momentum til at få nogle flere studerende. På den anden side tydeliggør den snak også, hvor lidt fokus der har været på Grønland før alt det her,« siger Louise Nuka Strøbæk Lützer.

»Kajakperkerne«

Danskeres præ-Trump begrænsede opmærksomhed på Grønland genkender Louise Nuka Strøbæk Lützer.

»Langt de fleste ved ikke særlig meget. Men jeg synes også, at dem, der kommer til mig, som regel har et reelt ønske om at lære mere om Grønland. Og uvidenhed bunder ikke nødvendigvis i ond mening, men det er ofte den, der fører til dumme bemærkninger,« siger hun.

En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder har vist, at fire ud af fem grønlandske studerende i Danmark oplever fordomme og diskrimination.

Når Trump på det seneste har udtrykt sit ønske om amerikansk kontrol med Grønland, har han samtidig kritiseret Danmarks behandling af grønlændere, som han mener betragtes som andenrangsborgere.

Louise Nuka Strøbæk Lützer har også selv oplevet diskrimination og racisme på grund af sit grønlandske ophav.

»Kommentarer som »grønlænderstiv«, hvis man er til fest, eller at jeg skulle gå mere i pels. Små kommentarer, som måske er sagt i spøg, men som jo ikke er rare at modtage,« siger hun.

I gymnasiet deltog hun i en volleyball-turnering, hvor hendes hold hed Kajakperkerne.

»Jeg ved ikke, om det var fordi, jeg er grønlænder, men det var i hvert fald ikke rart, og det gjorde, at jeg trak mig lidt, for det havde jeg ikke lyst til at være en del af,« siger Louise Nuka Strøbæk Lützer.

Dykker man ned i forskningen, er det ifølge Frank Sejersen »chokerende«, hvor lidt vi i Danmark generelt ved om Grønland.

»Derfor mener jeg også, at Danmark har et arbejde i at nytænke relationen til Grønland, hvordan den end kommer til at se ud, men også at hæve vores vidensgrundlag og arbejde med at udrydde de stereotyper, som vi har vedligeholdt over så mange år,« siger Frank Sejersen.

Evige bånd mellem Danmark og Grønland

Hvordan fremtiden for Grønland skal se ud, er blevet det centrale tema i det grønlandske landstingsvalg, som skal afholdes 11. marts.

Trods Trumps talrige forvisninger om, at de fleste grønlændere ønsker at blive amerikanske statsborgere, viser en ny meningsmåling lavet af Verian for Berlingske og den grønlandske avis Sermitsiaq, at det kun er et meget lille mindretal, der vil være en del af USA.

Den nuværende debat har også sat flere tanker om Grønlands fremtid i gang hos Louise Nuka Strøbæk Lützer. Hun håber, at Grønland med tiden bliver selvstændigt.

»Men jeg mener, det er noget, der har lidt længere udsigter, hvis man skal kunne beholde det samme velfærdssamfund. Og så ønsker jeg også, at der stadig er en form for samarbejde med Danmark på den anden side. Vi er så mange, der ligesom jeg har tråde til både det ene og det andet land,« siger hun.

Frank Sejersen mener også, at der fortsat vil være en relation mellem Danmark og Grønland uanset fremtiden.

»Vi vil altid have forbundne historier. Og det kan man ikke ryste af sig,« siger han.

Han er overbevist om, at der inden for en kortere årrække kommer en afstemning i Grønland om selvstændighed. Men det betyder ikke nødvendigvis, at Grønland bliver selvstændigt lige med det første, eller at landet melder sig helt ud af Rigsfællesskabet.

»Sådan en afstemning kan skrues sammen på mange måder. Og det er noget, som grønlænderne selv skal finde ud af oven på den selvstændighedsdebat, der vil fortsætte de kommende år,« siger han.

Ser du et realistisk scenarie, hvor Grønland kommer på amerikanske hænder, som Trump ønsker sig?

»Jeg skal ikke kloge mig på Trump. Han er et mysterium. Men Danmark har jo modtaget væsentlig opbakning fra forskellige NATO- og EU-lande, som understreger vigtigheden af territorial suverænitet og selvbestemmelsesret.  Og det er jo det, han bryder radikalt med. Men hvad han lægger i det, det ved vi jo ikke,« siger han.

Fremtidens sårbare samtale

Med sit ønske om amerikansk kontrol med Grønland har den amerikanske præsident ifølge Frank Sejersen prikket hul på en byld i Rigsfællesskabet, som i løbet af årene har vokset sig større og større: Den manglende forståelse og interesse i fra dansk side at vedligeholde og videreudvikle relationen til Grønland.

»Det har jo været et wakeupcall for Danmark om, at vi skal til at tage Grønland alvorligt, for vi har simpelthen sovet i timen. Og i den fornyede samtale, Danmark nu skal have med Grønland, er økonomer, militærfolk og jurister vigtige. Men den historiske forståelse, kulturelle traditioner og de dybereliggende samfundsforhold mellem Grønland og alverdens aktører bliver mindst lige så vigtig – og det er det, vi er eksperter i her på stedet,« siger han.

Også Louise Nuka Strøbæk Lützer mener, at samtalen om forholdet til Danmark og Grønlands fremtidige position i det udenrigspolitiske spil skal foregå på en respektfuld måde.

»Jeg håber, at vi kan blive ved med at give plads til alle stemmer. Både på den internationale scene og her på vores lille studie. Vi studerende er meget forskellige, her er både danskere, grønlændere og os midt imellem. Så mit håb er, at der bliver ved med at være en positiv og produktiv dialog, og at alt det her ikke vil splitte os.«