Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Ti millioner til at undersøge sammenhængen mellem dna, kræft og neurologisk sygdom

NAVNE — Vores dna er udtrykt forskelligt afhængigt af den celletype, det befinder sig i. For de uheldige fører det til sygdom i stedet for sundhed. Lektor Nils Krietenstein håber, at hans forskning ved hjælp af et Lundbeck Fellowship kan være med til at udvikle nye diagnosemetoder, der kan opdage sygdomme i tide.

Hvem er han?

Lektor Nils Krietenstein forsker i menneskets gener, vores genom, og hans forskning er så vigtig og banebrydende, at Lundbeckfonden giver ham et fellowship til at undersøge genomet nærmere ved hjælp af hans metoder.

Nils Krietenstein fik ansættelse på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet i oktober 2021. Han har taget sin ph.d. i Tyskland, hvor han er født, men i 2016 flyttede han til USA for at forske og tage sin postdoc.

Nils Kritenstein var der i USA i fem år, inden han tog videre – til Danmark.

»Jeg ville til Københavns Universitet for at arbejde med min forskning, for her er et fremragende forskningsmiljø, og jeg vidste, at jeg ville få en masse spændende kollegaer,« siger Nils Krietenstein.

Han har længe været fascineret af vores menneskelige dna, der er er to meter langt, men som alligevel kan ligge inde i vores mikroskopiske cellekerner, fordi det er pakket – eller foldet – sammen.

»Det er virkelig en udfordring for mig at finde ud af, hvordan vores genom er reguleret, så vi kan forstå, hvordan selve livet virker,« siger Niels Krietenstein.

Hvorfor læser jeg om ham nu?

Nils Krietenstein er en ud af syv forskere, der modtager et Lundbeckfonden Fellowship på 10 mio. kroner pr. forsker.

De næste fem år kan han disponere frit over pengene til at opbygge sin egen forskningsgruppe, the Krietenstein Group, der overordnet set forsker i kromatin.

Kromatins hovedbestanddele består af en kombination af dna og proteiner, der udgør indholdet i vores cellekerner. Kromatins vigtigste opgave er at pakke dna tæt sammen, så der er plads til de to meter lange dna-strenge. Man taler desuden om, at kromatin har en foldning, der kontrollerer, hvilke gener der er aktive, og hvilke der er slukkede. Kromatinfoldningen afhænger af den celletype, det ligger i, og derfor kan vores arvemasse blive udtrykt meget forskelligt fra celle til celle.

På den måde regulerer kromatin hele det menneskelige genom på en måde, der har stor betydning for vores helbred og sundhed. Særligt skal Nils Krietensteins forskningsgruppe se på, hvad det betyder for udviklingen af kræft og neurologiske sygdomme hos mennesker.

»Jeg håber, at vi i løbet af de næste fem år kan forstå, hvordan foldningen af kromatin kan bidrage til udviklingen af sygdom. Måske kan vi bruge den viden til at diagnosticere med – men derfra og til at finde ny medicin skal vi et stykke ud i fremtiden, eller også er det måske slet ikke muligt,« siger Nils Krietenstein.

Hvor er det nu lige, jeg kender ham fra?

Han har fået publiceret 15 artikler i videnskabelige tidsskrifter og begyndte at arbejde med kromatin allerede i 2010. Seks år senere begyndte han at arbejde med 3D-modeller af det.

Niels Krietenstein udviklede i 2020 en teknik, der i høj opløsning gør det muligt at vise, hvordan kromatin er foldet i 3D. Det var et gennembrud inden for hans forskningsområde, og det har ført ham frem til, hvor han står i dag:

»Det er fantastisk for mig at modtage prisen. Den hjælper mig, så jeg kan ansætte flere mennesker til at forske i 3D-genomer (vores arvemasse i 3D, red.), og jeg er optimistisk omkring, at vi i løbet af de næste fem år vil kunne fremlægge nye forskningsresultater,« siger Niels Krietenstein.

Niels Krietenstein bruger i dag stort set al sin tid på at forske, men da han opholdt sig i USA, havde han også tid til at rejse og vandre rundt i naturen i det store land.

Skal jeg gøre noget?

Måske har du lyst til at prøve at læse en artikel med flere detaljer om hans forskningsarbejde.

Eller du kan læse mere om hans forskningsgruppe, the Krietenstein Group.

Endelig kan du læse om samtlige de syv forskere, der modtager et Lundbeckfonden Fellowship i 2022.

Seneste