Studenterambassadør griber ind i sag om studerende, der tvinges til studieforlængelse

En spektakulær sag om jurastuderende, der manglede få ECTS-point på deres bacheloruddannelse, men blev tvunget til op mod et års studieforlængelse på grund af et skift mellem studieordningerne, har bragt Københavns Universitets studenterambassadør på banen.

Læs også: Karina Mathiesen manglede 7,5 ECTS-point – skulle tage 35 nye

Studenterambassadøren er de studerendes ombudsmand og kan træde til, når studerende føler sig uretfærdigt behandlet.

»Jeg kan især hjælpe de studerende med at overkomme fornemmelsen af at stå helt alene over for et stort system,« siger studenterambassadør Tina Kaare om sin post.

Nyt bachelorprojekt og et års forsinkelse

I forbindelse med overgangen mellem den gamle 2006-studieordning og den nye 2011-studieordning på Jura fik studenterambassadøren flere henvendelser fra studerende, der var utilfredse med den overgangsordning, Studienævnet havde stillet dem i udsigt.

Studerende fra den gamle ordning, der efter april 2014 stadig manglede point på deres bachelor, ville blive overført til den nye studieordning. Her ville deres bachelorprojekt, der på den gamle ordning fylder 10 ECTS-point, blive meriteret som et valgfag, og de ville skulle skrive et nyt bachelorprojekt à 20 ECTS-point.

For de studerende, der manglede få point, betød det, at de ville blive væsentligt studieforlængede. Da bachelorprojektet skal skrives i forårssemestret ville de studerende, der kom i klemme i overgangsordningen, desuden blive forsinket op mod et år.

Studenterambassadør: problematisk at praksis forlænger studietid

»For mig at se er problemet i denne her sag, at en administrativ praksis fører til studietidsforlængelse. Jeg har fået flere henvendelser af samme slags, og blandt andet af de grunde var den en sag jeg gerne ville gå videre med,« siger studenterambassadør Tina Kaare:

»I min årsberetning lægger jeg betydelig vægt på, at det er problematisk, hvis studerende bliver studieforlænget på grund af en bestemt praksis.«

Studenterambassadøren kan ikke ændre afgørelserne. Men hun kan kontakte fakultetet eller hjælpe studerende med at udforme en klage.

»Jeg giver gerne input til klager. Ofte vil de studerende gerne selv gå videre med klagen, og det synes jeg er rigtig godt. Det er empowerment, når jeg kan hjælpe dem med at tage sagen i egen hånd,« siger Tina Kaare.

Studienævnet har lempet reglerne

I sagen på Jura gik studenterambassadøren til Studienævnet og fik dem til at genoverveje overgangsordningen.

»Det var oprindeligt vores vurdering, at overgangsordingen mellem de to studieordninger ikke ville være studietidsforlængende, men det kan ikke afvises, at det i enkelte tilfælde kan være tilfældet,« siger studienævnsformand professor Peter Blume.

»Selvfølgelig lytter vi altid interesseret til studenterambassadøren, og det var naturligt at se på sagerne igen, når studenterambassadøren har involveret sig,« tilføjer han.

Som følge af studenterambassadørens henvendelse er det nu blevet muligt for studerende at skrive en såkaldt afløsningsopgave, som kan gøre det ud for de fag, de mangler, så de undgår at komme i klemme mellem studieordningerne.

»Vi har justeret praksis efter studenterambassadørens henvendelse. Vi har besluttet, at studerende der mangler enkelte fag, kan få lov at skrive en afløsningsopgave. Du kan godt kalde det en lempelse af reglerne. Vi har været venlige. Men vi betragter det altså ikke som en stor sag,« lyder det fra Peter Blume.

Studenterambassadør Tina Kaare ser sagen som et godt eksempel på, at både fakultet og studienævn er meget villige til at samarbejde med studenterambassadøren, og at det kan føre til, at hun kan hjælpe studerende med at komme videre med deres sager.

»Det er muligt, at studienævnet ikke anser det for en større sag, men det er en stor sag for de studerende,« siger hun.

sofie.hansen@adm.ku.dk