Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Studenterforening øger biodiversiteten på campus

Campus — De grønne områder på campus kan udnyttes langt bedre, mener studenterforeningen Vild Campus, der har givet sig i kast med at skabe levesteder for danske planter, vandsalamandere og insekter i Universitetsparken.

Studenterforeningen Vild Campus har gjort indtog i Universitetsparken sammen med blandt andet planterne djævelsbid, hjortetrøst og bidende ranunkel. Forhåbentligt følger snart vandsalamandere og padder, fortæller formand og biologistuderende Sophie Booker – eller i mindste fald insekter og fugle.

Mens andre bagte surdejsbrød og strikkede sweatre under coronanedlukningen i foråret, startede Sophie Booker og en række af hendes medstuderende foreningen, hvis formål er at øge biodiversiteten på campus.

Det gør de ved at etablere små, afgrænsede »biotoper«, forstået som levesteder for forskellige dyre- og plantearter som for eksempel strand og skov. De forskellige vildtgroende områder bryder op i den ellers rimeligt flade græsplane, der udgør Universitetsparken.

»Biodiversitet er jo et meget brugt ord for tiden,« fortæller Sophie Booker. »Men det her er et konkret eksempel på, hvad man kan gøre på en lille, lokal skala. Vi vil gerne være med til at øge biodiversiteten her, hvor vi er.«

Eng-rævehale, trævlekrone og gul snerre

Eva Schaldemose Norman fra Vild Campus fortæller, at hun stadig har ondt i armene efter weekenden, der blev brugt på at grave det store vandhul, som vi nu står overfor. Her er blevet lagt næringsfattigt jord som sand og kalk for at fremme de cirka halvtreds forskellige danske arter, som foreningen har plantet. Det gælder for eksempel planterne eng-rævehale, trævlekrone og gul snerre.

»Vi håber på, det bliver til sit eget lille økosystem,« siger Sophie Booker. »Vi er spændte på at følge med i, hvad for nogle arter, der indvandrer.«

»Som frøer!« tilføjer Christian Revsbech Pedersen. »Der er dog lidt langt fra Fælledparken, som nok er det tætteste sted, de kan indvandre fra. Men så snart der er vand, kommer der i hvert fald insekter og fugle. Så selv uden padder kommer stedet til at få et helt nyt liv.«

På den måde eksperimenterer Vild Campus sig frem og lader det der sker, ske. Sådan er der også opstået en høj ved siden af vandhullet, da foreningen fandt ud af, at det ville blive meget dyrt at få fjernet al den jord, de netop havde gravet op.

I stedet bliver jordbunken derfor liggende og pyntet med sten fra en nærliggende byggeplads, som insekter kan bruge til at sole sig på. Det kan også være, at bier vil bruge jorden til at bygge rede i.

»Det var en kreativ ide, der kom, mens vi var i gang,« fortæller Christian Revsbech Pedersen.

»Det kan godt være, højen bare bliver til brændenælder og græs. Det kan vi jo ikke rigtigt vide,« siger Sophie Booker. »Men det gør heller ikke noget! Det er for eksempel godt for den type sommerfugle, der lægger æg på brændenælder.«

 

Der gror mange forskellige plantearter i Vild Campus' biotoper. Portrætteret her er lægeoksetungen.
billede: Anna Trads Viemose
Biotopen »skov« blev etableret i 2015 i et projekt ledet af lektor Hans Henrik Bruun.
Det nye vandhul er fyldt med næringsfattig jord, som for eksempel planten djævelbid elsker.
billede: Anna Trads Viemose

Den danske natur forsvinder til landbrug og byggeri

Med højen og vandhullet bygger Vild Campus videre på et projekt fra 2015 af lektor Hans Henrik Bruun. Dengang blev der etableret fire forskellige biotoper rundt omkring på Nørre Campus, nemlig strand, græsland, eng og skov.

»Vi kommer jo ikke til at kunne lægge alt om til vild natur, men vi kan tage nogle områder for at sætte fokus på det,« tilføjer Christian Revsbech Pedersen og fortsætter:

»Vi er i en biodiversitetskrise. Den danske natur forsvinder til landbrug og byggeri. Men man kan godt finde små grønne huller rundt omkring i København, som kan bruges. Hvis alle gjorde det, der hvor de kunne, ville det gøre en kæmpe forskel.«

De understreger dog begge, at de ikke ser sig selv som en aktivistisk forening. Langt henad vejen er deres projekt også socialt.

»Vi synes, det er rigtig hyggeligt at skabe et fællesskab omkring noget, vi alle sammen går op i,« siger Sophie Booker.

»Ja, det er også bare en måde at hygge sig med at lave noget praktisk i stedet for at læse en bog,« afslutter Eva Schaldemose Norman.

Annonce

Seneste