Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Univalg 2024 — Konservative Studerende og Frit Forum kritiserer systemet for at give forlommer til Studenterrådet på bekostning af andre studenterpolitiske foreninger.
Studenterdemokratiet på Københavns Universitet er uretfærdigt og fungerer ikke i praksis.
Universitetsvalg 2024
Til november er der valg på Københavns Universitet, hvor der skal stemmes om nye repræsentanter til universitetsbestyrelsen, akademiske råd, studienævnene og ph.d.-udvalg.
Sidste frist for at melde sig som kandidat er 30. oktober, og selve valghandlingen løber fra 25. november til 29. november.
I den kommende tid zoomer Uniavisen ind på universitetsvalget, så du bliver klædt på til at sætte dit kryds.
Sådan lyder kritikken samstemmende fra Konservative Studerende og socialdemokratiske Frit Forum, som er to af de politiske studenterforeninger på KU, forud for det kommende universitetsvalg på Københavns Universitet.
Ifølge
»Det er nærmere et etpartistyre end et demokrati, og det, synes jeg, er en stor fed joke, når vi prøver at lave et seriøst studenterdemokrati,« siger Josefine Paaske, som er formand for Konservative Studerende i København.
Det er ikke nyt, at de to studenterforeninger, der ligesom Studenterrådet blandt andet stiller med kandidater til universitetsbestyrelsen, kritiserer det studenterpolitiske systems opbygning. Men debatten er for alvor blevet genantændt, efter det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Stoklund har bedt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) forholde sig til, at Københavns Universitet hvert år hjælper med omdelingen af Studenterrådets tryksag Studenterhåndbogen til nye studerende.
I bogen præsenteres Studenterrådet, livet som universitetsstuderende belyses fra forskellige vinkler, universitetsvalget bliver introduceret, og rektoratet på KU skriver forordet.
Ifølge Josefine Paaske er universitetsledelsens engagement i Studenterrådets håndbog et tegn på, at KU favoriserer nogle studenterforeninger frem for andre.
Det er nærmere et etpartistyre end et demokrati
Josefine Paaske, formand for Konservative Studerende i København
»Det svarer til, hvis staten inden et folketingsvalg sendte Socialdemokratiets partiprogram rundt til alle. Og det er jo fuldstændig absurd, at ingen andre af de studenterpolitiske foreninger bliver nævnt,« siger Josefine Paaske.
Formanden for Frit Forum i København, Felix Wohlert, stemmer i og kalder det nuværende system for »uretfærdigt«.
»Det er ekstremt problematisk, at KU aktivt bidrager til omdelingen af materiale til nye studerende, hvor Studenterrådet fremstår som den eneste vej ind til de forskellige organer på universitetet og dermed automatisk bliver billedet på studenterdemokratiet,« siger han.
I sit svar til Rasmus Stoklund skriver ministeren, at hun ser det konkrete eksempel som et internt anliggende på Københavns Universitet, men samtidig understreger hun, at »universiteterne skal være steder, hvor alle kan komme til orde på tværs af holdninger og synspunkter.«
»Derfor er det også væsentligt, at der er en bred repræsentation af studenterforeninger, hvilket jeg mener bør afspejles i informationsmateriale om det kommende universitetsvalg. Herunder særligt over for nye studerende, som med god grund ikke kan forudsættes at have et kendskab til den samlede repræsentation af studenterforeninger,« lyder det i svaret fra Christina Egelund.
I et interview med Uniavisen understreger prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, Kristian C. Lauta, at hvis Frit Forum eller Konservative Studerende har et ønske om at udsende en lignende håndbog til nye studerende, vil KU gerne hjælpe og også her skrive et forord.
Han hilser den generelle diskussion om det studenterpolitiske arbejde på universitetet velkommen, men han mener ikke, at Studenterrådet uretmæssigt nyder særlige privilegier på bekostning af andre studenterpolitiske foreninger på KU.
»I det omfang, Studenterrådet har en forlomme, skyldes det, at de jo opnåede flere stemmer ved universitetsvalget sidste gang og derfor repræsenterer de studerende i bestyrelsen og dermed fungerer som de studerendes talerør til rektoratet,« siger Kristian C. Lauta.
Josefine Paaske nævner immatrikulationsfesten som et andet eksempel på, at Studenterrådet har en unfair fordel i forhold til de andre studenterpolitiske foreninger. Festen er den årlige velkomstfest for de nye studerende, som arrangeres i samarbejde mellem Studenterrådet og Københavns Universitet.
I det omfang, Studenterrådet har en forlomme, skyldes det, at de jo opnåede flere stemmer ved universitetsvalget
Kristian C. Lauta, prorektor for uddannelse på Københavns Universitet
»Der bliver vi andre ikke inviteret med som afsender. Så allerede fra man starter på Københavns Universitet, får man lidt en fornemmelse af, at Studenterrådet på en eller anden måde er associeret med ledelsen på KU,« siger Josefine Paaske.
Kristian C. Lauta siger dog, at ledelsen sidste år diskuterede afholdelsen af immatrikulationsfesten med Konservative Studerende og Frit Forum, hvor de to foreninger blev tilbudt at være med, men ikke endte med at deltage som arrangører.
»Derfor ser jeg mere det konkrete tilfælde, som at Studenterrådet løfter en opgave på vegne af universitetet. Men hvis Konservative Studerende eller Frit Forum kommer og siger, at de gerne vil være med til at holde et stort arrangement for alle vores nystartede studerende, så er jeg meget åben for en dialog om det,« siger Kristian C. Lauta.
Det nuværende system betyder ifølge Josefine Paaske og Felix Wohlert, at Studenterrådet i mange studerendes øjne kan komme til at fremstå som et elevråd mere end som en studenterpolitisk forening.
Den beskrivelse er forpersonen for Studenterrådet, Andrias Nolsøe Jacobsen, sådan set enig i, men det ser han som positivt:
»I Studenterrådet har vi et mål om at være det sted, hvor de studerende samles for at diskutere studenterpolitik på universitetet. Alle studerende på KU er automatisk medlemmer af Studenterrådet, og her har alle uanset politisk ståsted mulighed for at komme til orde og også stemme ved vores generalforsamling,« siger Andrias Nolsøe Jacobsen.
Hidtil har Studenterrådet været den mest succesfulde af de politiske studenterforeninger på Københavns Universitet, og alle studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsens historie har været fra Studenterrådet.
Tæller man støttelister med, fik Studenterrådet ved 2023-valget til bestyrelsen 4.635 stemmer, mens 812 og 740 personer satte krydset ud for henholdsvis Frit Forum og Konservative Studerende eller en tilhørende støtteliste. Valgdeltagelsen lå sidste år på 14 procent blandt de studerende.
Da Københavns Universitet uddeler penge til de studenterpolitiske foreninger på baggrund af fordelingen af stemmer, betyder det også, at Studenterrådet i langt højere grad har økonomi til at lave arrangementer og for eksempel udgive Studenterhåndbogen, end de to andre foreninger har. KU’s model for tildelingen af økonomiske midler minder om Folketingets tildeling af partistøtte.
Ud af det samlede beløb på 2.386.000 kroner, som KU i 2024 har uddelt til de studenterpolitiske foreninger på universitetet, er 75,5 procent af midlerne gået til Studenterrådet.
Modsat Konservative Studerende og Frit Forum har Studenterrådet ikke et officielt ideologisk ståsted.
De senere år har Studenterrådet kæmpet aktivt imod regeringens SU-forringelser og den politiske aftale om de etårige kandidatuddannelser, ligesom foreningen har opfordret Københavns Universitet til at stoppe deres investeringer i virksomheder med aktiviteter i besatte palæstinensiske områder.
Det viser, ifølge Josefine Paaske, at Studenterrådet er en politisk forening med et venstreorienteret værdisæt. Det fremgår bare ikke af navnet, som ifølge formanden for Konservative Studerende får foreningen til at fremstå mere bredt favnende, end den i virkeligheden er.
»Det er et demokratisk problem, at de studerende nemt kommer til at tro, at der kun er en forening, de kan stemme på. Hvis Konservative Studerende hed Studenterrådet, ville vi sikkert også få langt flere stemmer. Men vi ville stadig føre borgerlig studenterpolitik, ligesom Studenterrådet fører venstreorienteret studenterpolitik. Så vores opfordring er, at Studenterrådet skal lade være med at gemme sine meget farvede holdninger bag et neutralt navn, fordi der er mange studerende, som ikke er enige i deres politik, og som ikke stemmer på dem,« siger Josefine Paaske.