Studenterhuset anklages for uetisk brug af løntilskudsansættelser

Studenterhuset i København slog i begyndelsen af november et jobopslag op på deres hjemmeside. Foreningen mangler nemlig en »ny kommunikationsansvarlig,« der skal stå for Studenterhuset kommunikationsprofil.

Ansættelsen som kommunikationsansvarlig er dog ikke et egentligt fuldtidsjob. Der er tale om en seks måneders offentlig løntilskudsstilling, og Studenterhuset slog i opslaget fast, at der ikke kan »tilbyde fastansættelse efter den offentlige løntilskudsstillings ophør.«

Som løntilskudsansat i den offentlige sektor, får man en løn svarende til dagpengesatsen betalt af kommunen. Derfor har flere danske fagforbund de seneste år advaret mod det, de beskriver som et misbrug af løntilskudsordningen: Løntilskudsansatte udnyttes i stigende grad som gratis arbejdskraft, og i yderste konsekvens ender de med at overtage jobfunktioner, som de fastansatte burde stå for.

Studenterhuset er altså langt fra ene om at ansætte ledige med løntilskud. Også Universitetsavisen har eksempelvis før haft ledige ansat i løntilskud og planlægger at gøre brug af ordningen fremover med godkendelse fra Københavns Universitets personaleafdeling.

Gratis arbejde er ikke hensigten

Flere fagforbund er kritiske over for formuleringerne i Studenterhusets opslag.

»Det ligner et forsøg på at skaffe gratis arbejdskraft, og det er ikke hensigten med løntilskudsordningen,« siger Jens Mølbach, sekretariatschef hos Akademikerne (tidligere Akademikernes Centralorganisation, red.).

Dansk Journalistforbunds Lars Werge er enig: »Man forsøger at dække organisationens kommunikationsbehov med løntilskudsansatte, og det, synes vi, er ærgerligt.«

Dansk Magisterforening kalder Studenterhusets jobopslag direkte ’uetisk’. For løntilskudsansatte skal være ’merbeskæftigelse’ på arbejdspladsen, i den forstand at de ikke må lave arbejde som de fastansatte burde udføre.

»Løntilskudsansatte må ikke løse driftsopgaver,« siger Gitte Grønnemose Butler, DM’s politik- og pressechef.

»Og ud fra jobopslagets beskrivelser, vurderer vi umiddelbart, at der er tale om opgaver, der hører til den daglige drift.«

Kerneopgaver og løntilskudskarruseller

For studenterhusets direktør Jacob Ørum kommer kritikken som en overraskelse.

»Jeg mener ikke, at opgaverne er del af driften. Vi opfatter ikke kommunikationen som en kernefunktion « siger han til Uniavisen.

Studenterhusets behov for at få løst kommunikationsopgaver, synes dog heller ikke at være midlertidigt.

De sidste ni måneder er Studenterhusets kommunikationsopgaver således blevet løftet af en løntilsskudsansat. Men da vedkommende per 1. december har fået job, søger man altså nu en ny løntilskudsansat til at overtage arbejdsopgaverne de følgende seks måneder.

Og da foreningen delte stillingsopslaget på deres facebook-side, blev der i kommentarfeltet efterfølgende spurgt, om Studenterhuset søgte en løntilskudsansat, fordi de kun havde brug for en kommunikationsansvarlig i en begrænset periode på seks måneder?

Studenterhusets svar lød: »Nej, løntilskud skyldes budgettet.«

Jacob Ørum understreger, at det ikke var ham, der formulerede dette svar, og at det derfor ikke kan tages til indtægt for Studenterhusets officielle holdning. Men han medgiver, at opslaget af løntilskudsstillingen bunder i manglende midler.

»Vi har ikke økonomisk mulighed for at ansætte en almindelig lønnet medarbejder. Hvis vi ikke havde løntilskudsansat, ville kommunikationsopgaverne blive løst af frivillige,« siger Jacob Ørum.

Studenterhuset vil nu afvente DM’s svar

Tendensen til at arbejdsgivere erstatter løntilskudsstillinger med løntilskudstillinger har tidligere mødt kritik fra flere fagforeninger. ’Løntilskudskarusseller’ har Akademikerne kaldt denne type rotationsordning, som de frygter skaber en udvikling, hvor flere og flere løntilskudsjob, erstatter almindelige stillinger.

Studenterhuset havde forud for offentliggørelsen af jobopslaget ikke clearet det med DM eller andre faglige organisationer. Men efter at være blevet præsenteret for Uniavisens oplysninger, har Studenterhuset nu valgt at kontakte DMs chefforhandler for at afklare regelgrundlaget for en eventuel ansættelse. Indtil det er gjort, besættes løntilskudsstillingen ikke. Det fremgår nu også af opslaget på studenterhusets hjemmeside.

»Vi har ikke den mindste interesse i at bryde reglerne. Så må vi klare os uden en løntilskudsansat.«« siger Jacob Ørum.

’Vi føler os som good guys’

Med fagforeningernes kritik in mente, er det nærliggende at spørge om Studenterhuset, om de – som en forening rettet mod Københavns studerende – ikke burde være særligt opmærksomme på deres brug af en ordning, som kritiseres for at udnytte ledige? I en periode med høj dimittendledighed, er en stor del aftagerne af løntilskudsstillinger netop nyuddannede kandidater.

Jacob Ørum afviser, at han og Studenterhuset bør have moralske kvababbelser over deres brug af løntilskudsansatte:

»Vi anser stillingen for at være en måde, at give nyuddannede nogle vigtige erfaringer på. Og vi hjælper dem alt vi kan igennem vores netværk,« siger Jacob Ørum.

»Vi føler os som ’good guys’. Vi gør alt for at få vores løntilskudsansatte videre i job. I 2013 har vi haft to medarbejdere i løntilskud, hvoraf den ene er blevet fastansat på fuld tid i Studenterhuset, og den anden har, som allerede nævnt, netop har fået job andetsteds. Så vi synes, vi har en total succesrate,« siger Jacob Ørum.

Tal fra Djøf bekræfter, at løntilskud faktisk i mange tilfælde er en vej ud af ledigheden. Forbundet skriver således på sin hjemmeside, at cirka 40 procent af ansættelserne med løntilskud i offentlige virksomheder fører til fastansættelse. Samtidig giver løntilskudsjob praktisk erfaring og udvider dit netværk, skriver Djøf.

DM: Offentlige løntilskud forlænger ledighedsperioden

Men ifølge et notat som DM har udarbejdet om ’beskæftigelseseffekten af løntilskud for magistre’ så har de offentlige løntilskudsstillinger en »tvivlsom og formentlig negativ« effekt på de lediges chancer for at finde beskæftigelse.

DM’s analyse påpeger, at de offentlige løntilskudsstillinger kan forlænge ledighedsperioden.

Ifølge notatet opstår den forlængende effekt ved at den ledige ofte ønsker at færdiggøre sit aktiveringsforløb, og at søgeaktiviteten bliver nedsat under sådanne ansættelser – fordi der er mindre tid at søge job i. Og hos DM er man bekymret over, at disse elementer overskygger de positive effekter som løntilskudsstillinger kan have.

Nicklas.Lund@adm.ku.dk