Studenterombudsmand kan blive stærk

Den kommende studenterombudsmand på Københavns Universitet (KU) får på papiret ikke de store muskler at spille med over for universitetets ledelse og forvaltning, hvis en studerende får fingrene i klemme i det store KU-maskineri og beder om hjælp.

Faktisk får den nye institution, der bliver den første af sin art i den danske universitetsverden, kun meget få reelle beføjelser, fremgår det af den nye betænkning vedrørende studenterombud.

Se betænkningen her

Fire opgaver

Studenterombuddet, som det indtil videre er blevet døbt, da
Folketingets Ombudsmand og Forbrugerombudsmanden har patent på titlen ‘ombudsmand’, får fire opgaver:

1) henvise og vejlede
2) mægle
3) undersøge og rapportere
4) vidensdele

LÆS: KU’s ombudsmand må ikke være ombudsmand, siger ombudsmand

Forslaget om en studenterombudsmand er en del af rektors handlingsplan, der blev søsat efter sagen med hjerneforskeren Milena Penkowa. Hun er allerede dømt for underslæb, dokumentfalsk og falsk anklage mod en studerende, og det er i øjeblikket også ved at blive undersøgt, om hun har fusket med sine forskningsresultater.

Kan ikke træffe afgørelser

Ifølge Henrik Dam, dekan på Det Juridiske Fakultet og formand for udvalget, der har udfærdiget betænkningen, vil studenterombudsmanden ikke kunne træffe afgørelser i sager, der kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed.

Udvalget har undersøgt, om der er områder, hvor studerende ikke har mulighed for at klage i dag, og det er ikke tilfældet.

Studenterombudsmanden vil altså dermed i praksis være afskåret fra at afgøre klager, og vil være henvist til at sende sagen videre til den rette instans, og forsøge at mægle, følge op og vejlede den studerende.

Ombuddet får også mulighed for på eget initiativ eller på baggrund af henvendelser fra studerende at igangsætte en uvildig undersøgelse for at afdække enkelt- eller systematiske fejl i forvaltningen og derefter eventuelt udtrykke kritik og komme med anbefalinger.

Der indføres dog den begrænsning, at ombudsmanden ikke kan undersøge en problemstilling, hvis en anden myndighed allerede er i gang med det.

Ikke en rigtig klageinstans

Lektor Sten Bønsing, der er ekspert i forvaltningsret på Aalborg Universitet, slår fast, at Studenterombudsmanden får begrænsede beføjelser og ikke kan betragtes som en egentlig klageinstans.

»Det bliver en blanding af en slags tillidsrepræsentant for de studerende, et sted de kan få afløb for deres frustrationer og et ekspeditionskontor, der skal sende klagerne videre til den rette instans,« siger han.

Sten Bønsing tilføjer, at det ikke er ensbetydende med, at den nye ombudsmand bliver ligegyldig. Han henviser til, at der også var stor skepsis over hvad Folketingets Ombudsmand ville kunne udrette, da stillingen blev oprettet i forbindelse med grundlovsændringen i 1953.

»Folketingets Ombudsmand er formelt også amputeret, da han kun kan henstille og udtale kritik, men som hovedregel retter myndighederne ind, hvis de bliver kritiseret. Man kan håbe, at en studenterombudsmand vil udvikle sig på tilsvarende vis og få den samme gennemslagskraft,« siger Sten Bønsing.

Afgørende at blive hørt

De studerende, der har haft otte repræsentanter i udvalget, der har udarbejdet betænkningen om studenterombud er også tilfredse med resultatet af arbejdet.

Bjarke Lindemann Jepsen, formand for Studenterrådet på KU mener, at det vil kunne forhindre, at studerende kommer i klemme og ikke bliver hørt, som det skete i Penkowa-sagen.

»I Penkowa-sagen mødte den studerende en mur, og det må bare ikke ske. Slet ikke når det både handler om studerendes ry, karriere og retssikkerhed. Det er afgørende, at man som studerende kan gå til universitetet med en forventning om, at man bliver hørt, hvis man har en klage over nogle problematiske forhold,« siger han til Politiken.

Også De Studerendes Fællesråd er begejstrede for ideen og foreslår, at ordningen gøres national, da studerende på andre universiteter i princippet står over for de samme problemer som de studerende gør på KU.

Udvalget anbefaler, at det skrives ind i KU’s vedtægt, at studenterombuddet er uafhængigt af særinteresser, og at ordningen bliver evalueret efter et år.

Det er KU’s bestyrelse, der endeligt beslutter, om KU skal have en studenterombudsmand.

clba@adm.ku.dk