Studenterrådet skalter og valter med pris til aktive studerende

»Tusindvis af studerende på Københavns Universitet lægger timevis af frivilligt arbejde for at styrke fællesskabet, hæve fagligheden eller skabe politisk forandring. Dem skal vi hylde, og det gør vi med Aktive Studerendes Pris, som vi giver sammen med hele 25.000 kr. til et studenterfællesskab, der har gjort en særlig indsats i år!«

Sådan skriver Studenterrådet ved Københavns Universitet på deres hjemmeside om deres årlige prisuddeling til de hårdtarbejdende og i høj grad monetært nødstedte studenterforeninger ved universitetet. I de forgangne år har det været foreninger som Student Refugees, der er blevet tildelt prisen, og det er virkelig et prisværdigt foretagende, som Studenterrådet står bag.

Som redaktionsmedlem og chefredaktør for et studentertidsskrift gennem efterhånden mange år ved jeg et og andet om, hvilken kamp det er at skulle drive en frivillig forening for de svindende midler, der bliver tildelt sådanne. Det er en semesterlig kamp for overlevelse, hvor man må knokle for at søge fonde for at få det til at løbe rundt, men det er den slags græsrodsarbejde, der er nødvendigt for at muliggøre det sociale og faglige arbejde, der er så vigtigt for studiemiljøet ved Københavns Universitet.

Jeg skal for god ordens skyld også præcisere at bemeldte tidsskrift ikke har været eller har søgt at blive indstillet til Aktive Studerendes Pris, hvis nogen kunne finde på at beskylde mig for at være en bitter, forbigået konkurrent.

Men som en af de frivillige, som Studenterrådet åbenbart søger at hylde med deres prisuddeling, synes jeg, at det er alt andet end betryggende at se, hvorledes Studenterrådet vælger at administrere de store summer til det frivillige liv på Københavns Universitet.

I år har man valgt at give Aktive Studerendes Pris og de 25.000 kroner til Queer Union Københavns Universitet (QUKU), en forening der kort og godt beskriver sig som ‘The LGBT+ union for Copenhagen University’ på deres facebookside. Det er så også, hvad man kan finde af offentlig information om denne forening.

Foreningen kan i skrivende stund præstere 38 følgere på deres facebookside og 27 ditto på Instagram.

Foreningen har ud fra min research ikke lavet et eneste arrangement endnu, om end de i marts havde adviseret en pubcrawl på en række af Københavns homo- og queer-beværtninger, der blev aflyst grundet coronaepidemien. Foreningen kan i skrivende stund præstere 38 følgere på deres facebookside og 27 ditto på Instagram. Deres aktivitet på disse platforme er heller ikke særlig nævneværdig, og de har i skrivende stund tilsammen under fem opslag på alle deres platforme.

Der foreligger heller ikke nogen information på nogle af disse platforme om, hvilken slags arrangementer foreningen har tænkt sig at afvikle endsige nogen art af hensigtserklæring for foreningens virke. Det må siges at være ganske ironisk, grænsende til det latterlige, taget i betragtning af, at de altså lige har modtaget en pris for netop at være blandt de mest aktive studerende i det frivillige miljø ved Københavns Universitet.

QUKU har dog en privat gruppe på Facebook med (i skrivende stund) 219 medlemmer, som det først ikke lykkedes mig at finde, da jeg researchede QUKU, men kunne læse om i Uniavisens omtale af prisuddelingen. Så QUKU har tilsyneladende nogen udbredelse blandt de studerende, og jeg har forståelse for, at de queer studerende som udsat gruppe kan have brug for at operere i et privat forum.

Men det er stadig kritisabelt, at Studenterrådet har valgt at give en pris til en forening, hvis virke og hensigter det er så vanskeligt at finde indsigt i, som udenstående men interesseret studerende. For eksempel er der ingen links til den private facebookgruppe, hverken på foreningens profil på Instagram eller Facebook, der jo må kunne betegnes som dens ansigt udadtil.

En Queer Union er ellers en rigtig god idé

Jeg har fuld forståelse for, hvorfor Studenterrådet ønsker at støtte op om de af universitetets studerende, der betegner sig selv som queer. På mange udenlandske universiteter har man en lang og stolt tradition for lignende ‘queer unions’, og det er bestemt på tide, at en sådan også blev oprettet ved Københavns Universitet. Jeg må for en sikkerheds skyld slå fast, at jeg på ingen måde angriber denne forenings eksistensberettigelse. Initiativet er i den grad prisværdigt, og jeg ville under andre omstændigheder spændt følge denne forenings udvikling og arbejde.

Men at give 25.000 kroner til en forening, der ikke har afholdt et eneste arrangement og tydeligvis ikke har nogen særlig stor udbredelse blandt de studerende (og tillige ikke har gjort noget nævneværdigt forsøg på at udbrede kendskabet til sig selv på de sociale medier), må i mine øjne slet og ret betegnes som ’virtue signalling’ fra Studenterrådets side. Man må kunne regne med, at sådanne priser bliver uddelt til foreninger, der har en vis udbredelse blandt de studerende eller i det mindste har udført et reelt stykke arbejde, som man kan basere bedømmelsen på.

Jeg ved af gode grunde ikke, om QUKU fortjener denne pengepræmie. Jeg har nemlig ikke noget som helst at basere en sådan dom på.

Ellers kan man meget nemt komme til at mistænke Studenterrådet for netop at ‘dydssignalere’ med deres valg af QUKU eller for slet og ret at skalte og valte med fordelingen af frivillige midler.

Jeg ved af gode grunde ikke, om QUKU fortjener denne pengepræmie. Jeg har nemlig ikke noget som helst at basere en sådan dom på, eftersom foreningens arbejde synes ikkeeksisterende, og deres kommunikation om deres mål og hensigter i bedste fald må betegnes som vag. Men jeg mener, at Studenterrådet for fremtiden bør have strengere krav til, hvad der kvalificerer en forening til modtagelsen af, hvad der i et studenterforeningsmæssigt størrelsesforhold er et ret anseeligt beløb.

I dette tilfælde kan der vist ikke være nogen tvivl om, at der ikke er tale om en velfortjent pengepræmie for et stykke veludført arbejde for at forbedre studiemiljøet, men derimod startkapital til et projekt, som Studenterrådet finder sympatisk. Hvilket ingenlunde er meningen med denne pris, hvis man da skal tro Studenterrådets egne ord.