Studenterrådet til kamp for studieboliger

Lørdag brugte jeg en dejlig forårssolskinsdag til møde med lidt over 50 andre aktive studerende fra Københavns Universitet. Anledningen var Studenterrådets forårsgeneralforsamling. Konteksten var en, grundet krisen og regeringen, meget presset situation for de studerende, og formålet var at diskutere og vedtage en kampagne, der kan sætte fokus på et af de største problemer, som studerende slås med i deres hverdag: Nemlig den vanvittige situation på det Københavnske boligmarked.

Arbejdet i Studenterrådet har siden efteråret i høj grad stået i SU-reformens tegn. Vi har samlet hundredevis af KU-studerende til stormøder og tusinder på slotspladsen til fælles demonstration med resten studenterbevægelsen. Det har været en hård og i perioder meget intens kamp mod nedskæringer til skade for de studerende og vores uddannelser.

Det er en kamp vi nok må indrømme at have tabt. Lige nu er høringsproces i gang omkring den konkrete udformning af ikke mindst de uddannelsespolitiske tiltag i reformen. Derigennem kæmper vi naturligvis videre for at mindske skaderne af reformen. Men for nu har vi tabt. Og det er bittert.

Det er bittert, fordi reformen i høj grad kommer til at ændre, hvad det vil sige at være studerende til det værre med stor risiko for forringede muligheder for fordybelse og fleksibilitet. Men det er også bittert, fordi besparelserne giver det største tilbageskridt for de studerendes levevilkår længe gennem mindreregulering af SU’en.

Gode levevilkår er en forudsætning for god uddannelse

Det er selvfølgelig deprimerende, fordi de levevilkår, som samfundet sikrer de studerende, er afgørende for en reel lige adgang til uddannelse. Det er afgørende i forhold til, om vi kan gennemføre en uddannelse, og for hvorvidt vi har mulighed for at lægge vores energi i at blive dygtige studerende, eller om den skal gå til erhvervsarbejde.

SU’en er selvfølgelig ikke den eneste faktor, der spiller ind, når det gælder om at sikre de studerende gode levevilkår, som understøtter et aktivt studiemiljø: Det gør priser på bøger, mad og transportomkostninger også. Og ikke mindst muligheden for at få en betalelig bolig, hvor man kan have en tryg base for sit studieliv. Det er der rigtigt mange studerende ikke mindst i København, der oplever at det er rigtigt svært at få.

Det burde ikke være vanskeligt at regne ud: At leve på venners sofaer eller konstant flytte fra det ene fremleje til det andet er en øvelse, der tærer på ro og energi, som kunne være brugt meget bedre på at sikre en stærk social og faglig integration på et nyt studie.

3000 boliger til 3000 om måneden

Derfor var netop denne boligproblematikken et hovedtema på Studenterrådets generalforsamling. Ikke fordi der ikke er andre sager, der fortjener vores opmærksomhed (og nok også skal få det). Men fordi der på boligområdet er mulighed for, at Studenterrådet kan være med til at rykke ved en dagsorden, der betyder alt i verden for rigtigt mange nuværende og ikke mindst kommende KU-studerende.

Fordi lige nu er det absolut nødvendigt, at vi vender en udvikling, hvor gabet mellem antallet af unge med behov for en studiebolig, og antallet af studieboliger bliver stadigt større.

I vores kampagne står der, vi vil have bygget 3000 studieboliger til 3000 kr. om måneden i løbet af tre år. I forhold til de 250 oliger Københavns Kommune har afsat penge til gennem det seneste år, kan det virke helt urealistisk. Men ser man lidt mod nord, hvor Lyngby-Taarbæk kommune har indgået en aftale med DTU om en plan for 1200 nye kollegieboliger i løbet af de næste fem år, virker det anderledes rimeligt.

I lørdags var vi ’kun’ 50 samlet. Men de 50 mennesker repræsenterer en langt større del af de studenteraktive på Københavns Universitet, og jeg glæder mig til at arbejde videre med de hundreder af aktive studerende det kommende halvår. En indsats, der skal sikre et endnu bedre studiemiljø, højere kvalitet i undervisningen og ikke mindst flere studieboliger i København og omegn.

Uni-avis@adm.ku.dk