Studenterrådets åbne brev til den nye minister

JEG HAVDE FOR NYLIG æren af at have den nye uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers som bordherre til rektormiddag på Københavns Universitet. Det er en årlig begivenhed, hvor rektor Henrik C. Wegner inviterer bestyrelse, ledelse, politikere på området og studenterrepræsentanter fra Studenterrådet ind i festsalen på Frue Plads.

JEG OPLEVEDE den nye minister som meget lyttende, og han fortalte mig, at han så begivenheden som en mulighed for at få god inspiration til at lægge en politisk retning for sit nye embede. Jeg fortalte ham, hvad vi i Studenterrådet mener, at der skal til for at skabe gode og bæredygtige uddannelser. Han var meget interesseret i mit besyv – en forfriskende oplevelse i et politisk klima, hvor man ellers lytter mindre og mindre til os studerende.

Efter mit første møde med den nye minister er jeg positivt indstillet

EFTER MIT FØRSTE MØDE med den nye minister er jeg positivt indstillet, og det bliver spændende at se, om han vil træde i karakter og trække uddannelsespolitikken i en ny og positiv retning. Men jeg frygter, at der ligger en klar dagsorden på hans skrivebord, som han forventes at videreføre, og som ikke vil komme os til gode som studerende. Så for at opfordre ham til at bryde en måske allerede sat dagsorden, har jeg formuleret et åbent brev til ham.

KÆRE TOMMY AHLERS. Du er nyligt tiltrådt i en for dig helt ny position og et meget omdiskuteret embede, Uddannelses- og Forskningsministeriet. Lige nu er du i gang med at finde ud af, hvad du skal udrette i din tid på posten. Vi i Studenterrådet glæder os meget til samarbejdet og har her nogle forslag til, hvordan vi i fællesskab skaber universiteter i verdensklasse.

STUDERENDE ER STRESSEDE. Unge mennesker presses fra alle sider. Allerede i folkeskolen og gymnasiet opstår en usund præstationskultur, som fjerner fokus fra dannelse og læring. Det resulterer i at mange, når de starter på universitetet, kun går op i hvornår der er eksamen og hvordan man får en god karakter. Denne kultur bliver vi nødt til at modarbejde. En måde at gøre det på, er at fjerne karaktererne helt fra starten af uddannelserne. Dermed gives der plads til at finde ud af, hvad det i det hele taget vil sige at være studerende og til at forelske sig i sit fag. Både vores rektor Henrik C. Wegner og vores bestyrelsesformand Mads Krogsgaard har vedkendt sig, at de godt kan se idéen i netop det, så hvorfor egentlig lade være? Det er klart, at man også skal kunne kræve noget af de studerende. Vi har behov for at bliver vurderet for at kunne finde ud af, hvordan vi klarer og udvikler os. Erstat karakteren med god, formativ feedback og kontinuerlig vejledning, som forklarer de studerende, hvad de skal gøre for at blive endnu dygtigere.

UDDANNELSERNE SKAL IKKE tjene til at ensrette studerende, men det modsatte. De skal give muligheder. Derfor er der et behov for mere fleksibilitet i uddannelserne. En helt konkret måde at gøre det på, er at udvide retskravet. Gør man det, kan studerende få lov at komme ud og få konkret erfaring, inden de fortsætter deres uddannelse. For nogle studerende er det enormt vigtigt for at kunne være mere velovervejede i deres valg af kandidat. Det vil skabe grobund for mere motiverede studerende, som hungrer efter at blive endnu skarpere inden for deres fag

ET GODT SAMFUND bygger på et bredt fundament af fagligheder, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi opretholder det udbud vi har og ikke dimensionerer på småfagene. Desværre har der længe været en tendens til at småfagene bliver overset og økonomisk nedprioriteret, hvilket er meget uhensigtsmæssigt. Verden er dynamisk, og den viden der er efterspørgsel på i dag, er ikke nødvendigvis den viden der efterspørges om fem år. For at sikre vores vidensamfund, skal vi fortsat sørge for at uddanne eksperter i ikke bare nogen, men alle fag. Vi har brug for andet end bare iværksættere og topchefer.

GODE UDDANNELSER SKABES i en tæt forbindelse mellem uddannelse og forskning, og vi skal derfor sikre at undervisningen er forskningsbaseret. Men det er vigtigt at have for øje, hvordan forskningen bruges mest relevant og inddrages på en meningsfyldt måde. Derudover er det væsentligt at underviserne besidder didaktiske kompetencer, der sikrer en faglig og forståelig formidling. Det kan vi opnå gennem opkvalificering og ved at turde stille krav, også til vores professorer, for at sikre uddannelser af højeste kvalitet.

DET ER STUDERENDE, der skal drage nytte af uddannelserne. For vi er fremtidens samfund. Vi skal investere i og anerkende studerende for at arbejde hårdt og gøre deres bedste. Vi skal desuden indse, at de studerendes stemme er helt grundlæggende i debatten om gode uddannelser og at studerendes besyv skal tages seriøst og lyttes til. Vi skal ikke bare bevare, men udvide graden af demokrati på universiteterne, for det vil højne kvaliteten. Ingen ved bedre, hvad der skal til for at optimere uddannelserne end de daglige brugere. Vi skal derfor beholde beslutningskompetence i studienævnene og yderligere sørge for inddragelsen af de studerende i alle beslutningsorganer.

Vi skal ændre den dominerende samfundsdiskurs, som taler om de studerende som dovne og ugidelige

ALLE SKAL HAVE lige vilkår, også når de skal søge ind på universitetet. En hurtigstartsbonus tjener kun til at øge presset om, at komme hurtigere igennem uddannelsessystemet. Derfor bør den fjernes, så man ikke presser de fremtidige studerende til at skynde sig ind på uddannelser. Man skal i stedet giver plads til et velovervejet uddannelsesvalg. Desuden skal det sikres, at ansøgningsprocessen til universiteterne tilgodeser de unge, som ikke nødvendigvis har opnået det højeste snit. Der skal sikres en adgang også for dem, som på andre måder har dygtiggjort sig og tilegnet sig evner og dyrebar erfaring, gennem praktikker, rejser, job eller andet. Man bør derfor genoverveje optagelsessystemet og kvote 2-processen på universiteterne.

UDDANNELSE ER EN INVESTERING i fremtiden. En investering i at danne kreative og innovative unge mennesker. Vi skal ændre den dominerende samfundsdiskurs, som taler om de studerende som dovne og ugidelige, når de i virkeligheden er både hårdtarbejdende og uhyre flittige, men stadig føler sig så utilstrækkelige, at de går ned med stress. Jeg håber meget, at man vil lytte mere til os. Søren Pind, vores afgående minister, fortalte kort inden sin afgang, at han var forarget over at indse, hvor stressede de studerende egentlig er. Havde han lyttet noget mere til os, havde han indset det for længe siden. Så det håber jeg, at du vil gøre en dyd ud af, Tommy, for så skal vi nok finde ud af at give studerende optimale vilkår, og sammen skabe et velfærdssamfund, som er i udvikling og ikke nedbryder de generationer, som skal tage over. Jeg ser frem til et godt og tæt samarbejde.