Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
Økonomi — To kandidatstuderende fra KU tog crowdfunding i brug, da de skulle finansiere forskning til deres speciale. Allerede efter 36 timer var målet nået, og nu opfordrer de andre studerende til også at prøve lykken.
For at indsamle nok data til deres speciale-research, fandt de hurtigt ud af, at de havde brug for hjælp til at uddele deres spørgeskema til den rigtige gruppe mennesker. Men hjælpen koster penge.
»Da vores vejledere fortalte os, hvor mange penge vi rent faktisk skulle bruge for at kunne foretage vores planlagte research, vidste vi, at vi blev nødt til at finde en måde at skaffe midler på – hurtigt,« siger William Cotton.
De to studerende så store muligheder i at
»Da vi søsatte kampagnen, var vi nervøse for om vi overhovedet kunne rejse penge nok til at færdiggøre vores research. Vi satte det originale mål ret beskedent med håbet om at kunne indsamle det absolutte minimum af nødvendig finansiering,« siger William Cotton
Der var dog ikke meget at være nervøs over, for allerede efter 36 timer havde de to studerende nået deres mål.
»Jamen, chokeret er vel den bedste måde at beskrive, hvad vi følte, da donationerne væltede ind,« siger Pierre-Ami Maudoux om oplevelsen.
Da kampagnen udløb efter 30 dage havde William Cotton og Pierre-Ami Maudoux indsamlet
De to studerende opfordrer nu andre studerende til at gøre brug af crowdfunding-muligheden.
»Man skal ikke undervurdere de kræfter som et sådant værktøj har,« fortæller de, og Pierre-Ami Maudoux fortsætter:
»Det er overraskende nemt at sætte sammen. Vi lavede en introduktionsvideo og kom med løbende opdateringer til sponsorer og andre interesserede. I opdateringerne forklarede vi de vigtigste aspekter af vores arbejde. Hvis man bare gør en ekstra indsats for at gøre projektet spændende, bliver man både overrasket og dybt taknemmelig over hvor villige folk er til at hjælpe,« siger han.
Kilde: Forbes.com
De mange ekstra penge har hævet ambitionsniveauet hos William Cotton og Pierre-Ami Maudoux. De har nu midlerne til at hyre professionelle, som kan hjælpe med deres research i stedet for at være afhængige af frivillige kræfter.
Nogle af midlerne går til feltarbejde og andre til grafik, men langt størstedelen af de indsamlede penge går til at hyre et firma, som kan levere spørgeskemaet til den helt rigtige gruppe mennesker og sørge for, at de to studerende får repræsentative data.
»Det er absolut uundværligt for den videnskabelige kvalitet af studiet. Det er svært at klare sig uden, hvis man vil producere troværdigt videnskabeligt arbejde,« fortæller Pierre-Ami Maudoux
Ifølge de to studerende gør crowdfunding det også muligt at have en langt mere interaktiv oplevelse med sponsorer, end når man modtager et stipendie. Man har med crowdfunding en direkte relation til sine sponsorer og kan løbende opdatere dem om sine fremskridt og opdagelser.