Studerende er klar på Amager

Rømningen af Det Juridiske og Teologiske Fakultet på Københavns Universitet (KU) nærmer sig, og det har fået 22 juridiske professorer til at protestere. De er vrede over planer om, at den sidste rest af undervisning og forskning i Latinerkvarteret skal flyttes ud på Amager i 2015.

De mener, det vil være et tab for både universitetet og det omkringliggende kvarter.

»Tilbage i byen vil, hvis planerne realiseres, blive en administrativ højborg fjern og utilnærmelig og langt væk fra de mennesker, der ved forskning og undervisning præsterer universitetets kerneydelser,« skriver professorerne i en kronik i Berlingske.

Studerende støtter flytning

Men Studenterrådet ved KU er positivt indstillede til, at de sidste studerende i Latinerkvarteret skal flytte ud på Bryggen.

»Vi arbejder for, at de studerende får de bedst mulige rammer, og især på Jura har det været et problem de seneste år, at der ikke er plads nok til de studerende,« siger næstformand i Studenterrådet Bjarke Lindemann.

»De har ikke nogen kantine, de har ikke særlig mange studentersociale lokaler, slet ikke hvor der er plads til dem alle sammen, og de løber hver dag rundt i indre by for at gå til forelæsninger,« siger han.

»Det betyder, at det er svært for de jurastuderende at skabe et godt studiemiljø. Og det er vores tilgang til flytningen, at de jurastuderende får et bedre og mere sammenhængende studiemiljø.«

KU’s dårligste studiemiljø

Formanden for studenterorganisationen Forenede Jurister Maj Mønsted er også tilfreds med udflytningen, selvom hun medgiver, at der er noget særligt ved et studium i de historiske bygninger i middelalderbyen.

»Med et øget optag på jura og en ny studiereform vil det være nødvendigt med nye lokaler. I dag sidder vi meget hjemme og læser, men med den nye studiereform efter sommerferien vil en stor del af studiet blive baseret på gruppearbejde, og det er der ikke plads til i dag,« siger siger hun til Berlingske.

Hun bekræfter, at det har en negativ effekt på det sociale miljø på studiet, at de jurastuderende er fordelt på ni forskellige adresser i indre by.

Det billedet bakkes også op af KU’s seneste Studiemiljøundersøgelse, der viser, at juristerne er de studerende på KU, der er mindst tilfredse med de sociale aktiviteter på deres uddannelse og det fysiske undervisningsmiljø.

Teologerne opgiver protester

De teologistuderende har modsat de jurastuderende protesteret kraftigt, siden det i 2005 kom frem, at fakultetet skal flytte fra de gamle, historiske bygninger i indre by og ud på KUA.

»Vi forstår udmærket godt, at juristerne vil derud, for de har et rigtig dårligt studiemiljø, men vi har modsat et rigtig godt studiemiljø. Så vi vil jo ikke flytte fra vores gode studiemiljø,« siger Emil Bjørn Saggau.

Men efter seks års modvilje mod flytteprojektet og 100-120 afholdte møder har teologerne affundet sig med, at der ikke er nogen, der lytter til dem, og at de ikke er herre i eget hus længere. Nu forsøger de at få det bedste ud af situationen.

Dog ærgrer de studerende sig over, at de mister 20.000 af deres bøger, en fjerdel af deres kvadratmeter, deres studenterdrevne kantine, hvor de laver mad til hinanden, og deres nabo Trinitatis Kirken, som oprindelig blev bygget til de teologistuderende.

Især de historiske tab har gjort ondt på de teologistuderende, hvis faglige identitet er tæt forankret i det historiske, fortæller Emil Bjørn Saggau.

»Vi er enormt bevidste om det historiske og traditionelle, der har formet vores uddannelse, som Trinitatis, og denne historiske tradition er tæt bundet sammen med bygningerne og gaderne i Latinerkvarteret. I sammenligning med det, er KUA et traditions- og historieløst sted,« siger han.

Men samtidig ser de teologistuderende frem til at komme ud blandt humanisterne og også afkræfte nogle af de fordomme, der kan være om teologer hos universitetets andre studerende.

Symbolsk samlingspunkt

Bjarke Lindemann er enig i, at universitetets traditioner og historie er vigtige emner.

»Men det er ikke bygningerne alene, der skaber historien og traditionerne. Argumentet vil svare til, at de eneste studerende på KU, der har rødder tilbage i historien er jura- og teologistuderende, og det er jo ikke sandt. Derfor tror jeg, at mange studerende har svært ved at forstå argumentet, for der kan ikke være 40.000 studerende i Latinerkvarteret,« siger han.

»Det er selvfølgelig ærgerligt, at en epoke slutter, og derfor er det vigtigt for os, at universitetet stadig bruger Frue Plads og de muligheder, der ligger inde i byen, for at lave studenteraktiviteter, der kan skabe et samlet universitet. Det må man blive endnu bedre til, nu hvor de sidste studerende forsvinder,« siger han.

Men samtidig er det også vigtigt, at de studerende får skabt nogle gode campusområder, mener Bjarke Lindemann.

»Så længe de studerende nemt kan komme til deres campusområde, er det lidt lige meget, hvor de ligger – der går jo metro direkte fra Nørreport til Islands Brygge.«

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.