Studerende fanget af forlig om begrænsning af dobbeltuddannelser

Studerende er i oprør over en lovændring, der vil gøre det umuligt for dem at tage en ny uddannelse.

Kort fortalt betyder ændringen, at studerende, der allerede har en videregående uddannelse, ikke længere kan tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, uden at skulle betale af egen lomme – hvis altså brugerbetaling overhovedet er mulig på den ønskede uddannelse.

»Det er ikke rimeligt« – Andrea Dalgsgaard, danskstuderende

En af de studerende, der bliver ramt af den nye lov, er Andrea Dalgsgaard, som læser Dansk på Københavns Universitet. Til sommer skulle hun skifte til Psykologi. Planen var lagt sammen med studievejledningen – men nu er den skudt i sænk, og Andrea må opgive sin plan om at læse Psykologi:

»Lovændringen er bagudrettet og påvirker alle os, som har gjort vores bedste for at opfylde alle krav for at blive optaget på den planlagte uddannelse. Vi er blevet vejledt, og vejledningen har fundet sted i forhold til de daværende regler. Derfor er det her ikke rimeligt,« siger Andrea Dalgsgaard.

Ændringen er endnu kun et lovforslag, men et flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har indgået et forlig, som reelt betyder, at ændringen vil træde i kraft fra den 1. januar 2017 og få virkning for dem, der søger optagelse på en videregående uddannelse i sommeren 2017.

Læs mere:

Fortsat uklarhed om uddannelsesloft efter samråd

Ændringer rammer studerende med tilbagevirkende kraft

Andrea Dalgsgaard var i gang med at læse en bachelor i Dansk på KU, da hun fandt ud af, at det var psykologi, hun brændte for. Hun udarbejdede en studieplan sammen med studievejledningen, der anbefalede hende at fuldføre sin bachelor i Dansk og søge sidefag i Psykologi, for på den måde at opnå merit. Hun færdiggjorde sin bachelor på normeret tid i sommeren 2016.

Hun søgte ind på psykologistudiet via kvote 2, men blev ikke optaget i sommeren 2016. Hun fik at vide af sin vejleder, at hendes bedste mulighed for at læse Psykologi var at læse videre på kandidaten i Dansk og tage endnu flere psykologiske fag. Ifølge vejledningen ville det både forbedre hendes chancer for senere optagelse på psykologistudiet og give hende mulighed for opnå merit for fagene. Alt i alt ville det betyde hurtigere gennemføsel på det nye studie – noget både politikere og universiteter som bekendt går meget op i efter fremdriftsreformen.

Den omhyggelige planlægning er nu spildt. Loven om dobbeltuddannelse betyder, at Andrea Dalsgaard slet ikke får mulighed for at læse psykologi. Hun påpeger, at hun blot er en af mange studerende, der vil blive ramt af lovændringen. En anden, Rasmus Stage, forstår ikke, hvorfor ændringen indføres så pludseligt, at den rammer folk, der i god tro har planlagt deres studieforløb efter studievejledningens anvisninger:

»Med andre tiltag, for eksempel i forhold til ændring af boligskat eller på transportområdet, giver regeringen normalt tid til, at dem, der bliver påvirket af lovændringer, kan tilpasse sig de nye regler. Men den rettighed har de studerende tilsyneladende ikke. Måske fordi regeringen tænker, at de studerende ikke vil kunne lægge pres på dem,« siger Rasmus Stage, som også læser Dansk på KU.

Ikke kun en begrænsning, men en reel lukning af uddannelsesmuligheder

Partierne bag lovforslaget har fokuseret på, at ændringen kommer til at betyde, at staten ikke skal finansiere dobbeltuddannelser. Men Ifølge Andrea Dalgsgaard vil ændringen føre til, at man lukker muligheden for, at studerende kan uddanne sig.

»Jeg synes det er verdens dårligste ide« – Radikal uddannelses- og forskningsordfører Sofie Carsten Nielsen

»Sandheden er, at der er tale om et uddannelsesloft og en lukning af muligheden for, at man kan uddanne sig. I virkeligheden findes muligheden for selvfinansiering slet ikke, for det er de færreste uddannelser, hvor der faktisk findes brugerbetaling,« siger Andrea Dalgsgaard.

Vicedirektør for Uddannelse på KU Anni Søborg bekræfter, at muligheden for at de studerende selv kan betale for uddannelsen er ikke-eksisterende.

»Sådan som lovforslaget er nu, vil der ikke være mulighed for at tage en ny uddannelse mod deltagerbetaling,« siger Anni Søborg.

Betyder det i praksis, at de studerende, som allerede har en uddannelse og som gerne vil tage en anden uddannelse på samme eller lavere niveau, faktisk slet ikke ville kunne tage uddannelsen, selvom de har de økonomiske midler til at betale for den?

»Vi har mange henvendelser fra nervøse studerende omkring det samme spørgsmål. Jeg vil understrege, at der lige nu kun er tale om et lovforslag. Der kan stadig nå at komme ændringer, og det er derfor svært for os at forudsige, hvordan det helt konkret kommer til at blive. Hvis der ikke kommer ændringer, er det rigtigt, at studerende reelt ikke vil kunne tage en anden uddannelse med mindre der kan gives dispensation,« siger Anni Søborg.

Anni Søborg siger i øvrigt, at KU ikke har nogen holdning til, om der skal indføres brugerbetaling eller ej.

Politisk modstand

Lovforslaget har mødt politisk modstand fra bl.a. Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. En af dets største kritikere er Radikale Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Sofie Carsten Nielsen.

»Jeg synes det er verdens dårligste ide. I dag har vi brug for at kunne flytte os rundt på arbejdsmarkedet i langt højere grad end tidligere og få nye kompetencer, endda på tværs af brancher,« siger hun til Uniavisen og tilføjer:

»Sådan som lovforslaget er nu, vil der ikke være mulighed for at tage en ny uddannelse mod deltagerbetaling« – vicedirektør for uddannelse Anni Søborg

»Forliget gør, at man fratager folk muligheden for at vælge en ny uddannelse, som hører til en anden branche og som kunne havde været et effektivt middel til at hjælpe dem med at få et arbejde.«

Ifølge Sofie Carsten Nielsen er der tale om uddannelsessnobberi.

»Eksempelvis vil en pædagog godt kunne tage en cand. mag.-uddannelse (eller en anden universitetsuddannelse), men ikke en anden uddannelse på samme niveau som for eksempel en socialrådgiveruddannelse, selv om sidstnævnte måske giver vedkommende bedre muligheder. Det er uddannelsessnobberi og giver ikke mening,« siger hun.

Hun mener også, at det er udtryk på en forældet tankegang.

»Det passer slet ikke med fremtiden. Vi kommer til at få brug for, at flere tager en ny uddannelse, så derfor mener jeg, at det er en forældet tankegang, der kommer til udtryk i aftalen,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Regeringen: Pengene skal bruges på et tryggere dagpengesystem

Hensigten bag forliget, som er indgået mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, er blandt andet at finansiere ændringer i dagpengesystemet ved at begrænse muligheden for dobbeltuddannelse.

»Jeg er tilfreds med, at vi nu begrænser omfanget af dobbeltuddannelse, for i stedet at kunne bruge pengene på et tryggere dagpengesystem og mere kvalitet i uddannelserne,«siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnes (Venstre), i en pressemeddelelse.

Samme pressemeddelelse nævner tre undtagelser, hvor det vil stadig være muligt at tage en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau. Den første vedrører personer, som ikke længere kan bruge deres uddannelse på baggrund af helbredsmæssige årsager. Derudover vil ændringen ikke påvirke studerende, hvis deres uddannelse anses for forældet.

»Jeg er tilfreds med, at vi nu begrænser omfanget af dobbeltuddannelse, for i stedet at kunne bruge pengene på et tryggere dagpengesystem« – Ulla Tørnæs, forsknings- og uddannelsesminister

Den sidste undtagelse gælder, hvis man vil tage en uddannelse på et område med meget lav ledighed for nyuddannede og et særligt behov på arbejdsmarkedet. De pågældende uddannelser vil blive offentliggjort hvert andet år i en liste af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

»Det er vigtigt for mig, at aftalen ikke skaber blindgyder for dem, der virkelig har brug for det. Er man nedslidt i sit job eller har tabt arbejdsevne, skal man selvfølgelig kunne tage en ny uddannelse. Det er det bedste for den enkelte og for samfundet. Samtidig har det været vigtigt for mig at sørge for, at der fortsat vil være mulighed for at tage en ekstra uddannelse, hvis uddannelsen er inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft,« siger Ulla Tørnes.

zeshan.ali@adm.ku.dk