Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Studerende fra EU-lande kan smutte fra deres SU-gæld

SU-lån — 1.700 udenlandske studerende skylder samlet 123 millioner kroner i SU-lån, som de ikke betaler af på, men EU-Kommissionen vil umiddelbart ikke hjælpe den danske stat med at inddrive gælden.

EU-reglerne giver unge fra EU-lande ret til at tage et SU-lån, hvis de studerer i Danmark og enten har opholdt sig i landet i fem år eller har et arbejde i mindst 10 til 12 timer om ugen.

Den mulighed har omkring 10.200 EU-borgere benyttet sig af. De skylder nu op mod 782 millioner kroner i studiegæld i Danmark, men langt fra alle betaler pengene tilbage, når de tager hjem, viser tal fra Skatteministeriet.

1.700 tidligere studerende fra andre EU-lande har således misvedligeholdt gæld til den danske stat på samlet 123 millioner kroner.

Uklart svar fra EU

De danske myndigheder kan ikke stille noget op, hvis de ikke betaler pengene tilbage frivilligt, og ikke har værdier i Danmark, skriver Politiken.

Hvis en dansk studerende ikke betaler sin gæld, kan SKAT derimod sælge vedkommendes ejendele – eksempelvis hus eller bil – på tvangsauktion.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har derfor skrevet til EU-Kommissionen og bedt om hjælp. De to pointerer blandt andet, at 39 procent af de udenlandske skyldnere har misligholdt deres gæld i 2016, og at problemet er stigende.

Nu har EU-Kommisionen svaret – men Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, lektor og ph.d. ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, vurderer i Politiken, at svaret ikke skaber klarhed over, hvilke muligheder de danske myndigheder har for at retsforfølge de studerende, der skylder penge.

Forordning er afgørende

Det afgørende punkt er om SU-gæld er omfattet af den såkaldte Bruxelles I-forordning, og dermed kan betegnes som et civilretligt anliggende.

»Fidusen ved Bruxellesforordningen er, at man kan komme efter aktiver rundt omkring i hele EU,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen til Politiken.

Det gør EU-Kommissionen ikke klart i svaret til de danske ministre.

De eneste alternativer er ifølge EU-eksperten at opfordre EU til at lave nye, specifikke regler for SU-lån, eller at vente til 2022, når Bruxellesforordningen skal opdateres.

Danmark kan også køre en sag ved EU-domstolen, men den løsning er skatteminister Karsten Lauritzen ikke tilhænger af, da det er meget omstændeligt og omkostningstungt.

Skatteministeren vil i stedet kontakte lande, der sender mange studerende til Danmark, og han fastholder i øvrigt, at de danske myndigheder nok skal inddrive gælden.

Annonce

Seneste