Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udland

Studerende går forrest i protesterne i Iran. Det er ikke første gang

Iran — Studerende i Iran holder liv i protesterne, og Iran har en lang tradition for, at studerende har været med til at skubbe til magthavere, fortæller Emil Vatani, der selv er medarrangør af støttearrangement i Danmark.

En generalstrejke og store protester ruller i disse dage over Iran. Det falder sammen med de studerendes dag onsdag. En dag, der markerer de studerendes historiske kamp i landet.

Netop i år er der særlig grund til at markere de studerendes dag i Iran – også i Danmark. Det mener Emil Vatani, som er medarrangør af arrangementet Studerendes dag i Iran, som foregår på KUA den 7. december.

»De studerende og unge i det hele taget spiller en helt central rolle i protesterne lige nu. Det er dem, der er i fronten ved protesterne i Iran,« forklarer Emil Vatani, som selv har iranske rødder samt en cand.mag i historie med speciale i nyere iransk historie.

Protester har rullet ind over Iran, siden den 22-årig kvinde, Mahsa Amini, døde den 16. september efter at have mistet bevidstheden i det såkaldte moralpolitis varetægt. Og protesterne er den største trussel mod styret i Iran siden revolution i 1979, som den britiske avis The Guardian skrev i november.

Forældrene flygtede fra det styre, iranerne nu kæmper mod

Emil Vatani mener, det er vigtigt at lave aktivisme for Iran i Danmark. For ligesom hele verden har blikket rettet mod Iran, har de iranske demonstranter også blikket rettet mod verden og ser, når omverden viser solidaritet med deres kamp for frihed.

»Jeg håber, det giver dem en følelse af håb, at andre er deres stemme i udlandet. At de ikke bare bliver glemt,« siger han.

Samtidig er arrangementet en måde for Emil Vatani at håndtere frustrationen ved at sidde i Danmark og se nogle andre løfte ansvaret.

»Særligt når man ser de forbrydelser, der sker mod iranerne. Hvordan de bliver arresteret eller dræbt. Så tænker jeg, at det kunne jo lige så godt have været mig.«

Emil Vatani har i mange år været med til at arrangere demonstrationer for at sætte fokus på Iran. Privatfoto

Emil Vatanis forældre er politiske flygtninge og kom til Danmark i slutningen af 80’erne.

»De flygtede fra det styre, som iranerne kæmper mod nu,« siger han.

Han har onkler og tanter, der stadig bor i Iran, en halv time uden for Teheran. De taler jævnligt i telefon, hvor Emil Vatani hører om protesterne. Og det er de unge, der går forrest, fortæller familien.

Et spejl af fortiden

Når det er farligt at samles og tale politik i Iran, giver universiteterne unge demonstranter et rygstød, forklarer Emil Vatani. Her kan de helt naturligt samles og organisere sig.

»Der er en lang tradition for, at de iranske universiteter fungerer som samlingspunkt for progressive tanker,« siger han.

Vi spoler tiden tilbage til 1953, da den iranske konge, shahen, blev genindsat efter et kup. Det skete med hjælp fra det iranske militær og den amerikanske efterretningstjeneste, CIA. Så da USA’s daværende vicepræsident Richard Nixon skulle besøge Iran, skabte det stor utilfredshed på universitetet i Iran. Tre studerende døde, da politiet åbnede ild mod demonstranterne.

Siden er 7. december, dagen for de studerendes død, blevet markeret i Iran.

Også efter revolutionen 1979, hvor et præstestyre blev indsat i stedet for shahen, spillede universiteterne en central rolle. I perioder lukkede man sågar universiteterne for at lægge en dæmper på den politiske aktivitet, forklarer Emil Vatani.

Kampen er ikke vundet

Politiske partier er i dag forbudt på universiteterne og i Iran generelt. Derfor er de politiske strømninger ikke lige så tydelige i landet, forklarer Emil Vatani.

Alligevel har universiteterne spillet en betydelig rolle i protesterne i Iran anno 2022. De studerende starter i universiteternes aulaer og fortsætter ud på gaden.

»Universiteterne holder liv i protesterne. De dage, hvor der ikke er demonstrationer på gaden, ser man alligevel demonstrationer på universiteterne,« siger Emil Vatani.

Søndag lød det i flere internationale medier, at det iranske moralpoliti blev nedlagt. Men ifølge flere mellemøstlige medier, blandt andet det pro-palæstinensiske medie Middle East Monitor, benægter det iranske styre rygtet. Og ifølge TV2’s korrespondent i Mellemøsten, Simi Jan, kan udmeldingen om moralpolitiets nedlæggelse være en fælde:

»Jeg tror, at det her er regeringen, der prøver at købe tid. Det lyder, som om den forsøger at komme med et eller andet håb til demonstranterne for at få dem til at falde til ro,« sagde hun søndag til TV2.

Emil Vatani er enig. Kampen er ikke vundet. Tværtimod.

»Selv hvis regimet faktisk begynder at træde tilbage og give indrømmelser, så vil det kun tænde folks gnist endnu mere.«

 

Seneste