Studerende giver asylansøgere en stemme

Velkommen, آمدید خوش, Dobrodošli, Welcome står der med sort skrift på en orange væg, lige når man træder ind ad døren til Trampolinhuset.

Går man hele vejen indenfor, kan man høre at der bliver ført samtaler på flere sprog, end du kan tælle til på fingrene. Trampolinhuset er i særdeleshed et internationalt foretagende. Et brugerstyret kulturhus der, på tværs af nationalitet, kultur, sprog og rettigheder, arbejder nogle af de problemer det danske asylsystem afføder.

Asylansøgere er drivkraften

Huset fokuserer hovedsageligt på at vende asylansøgernes isolation og handlingslammelse i centrene, til fællesskab og handlekraft i Trampolinhuset. To ting, der kan give overskud til den vanskelige ansøgningsproces og den lange ventetid, asylansøgerne oplever, når de kommer til Danmark.

»Ideen om huset som en trampolin er, at stedet her udgør et fundament, der giver en energi til at udstikke en ny livsbane,« siger en af initiativtagerne, Tone Olaf Nielsen.

En grundlæggende tanke bag huset er nemlig, at asylansøgerne selv er drivkraften i arbejdet for bedre vilkår. Den tanke blev født i forløberen til Trampolinhuset, tænketanken Asyl Dialog Tanken. Her formulerede studerende, asylansøgere og kunstnere gennem workshops i asylcentrene nogle bud på, hvad der kan hjælpe asylansøgere ud af den situation, de befinder sig i.

»Det, som asylansøgerne fortalte os i disse workshops, gjorde os klogere på hvad der er galt med centrene, og hvad der er galt med lovgivningen. Ud af det kom ideen om at vi bliver nødt til, så længe folk er fanget i det her system og venter på en form for afgørelse – asyl eller udvisning – at etablere et tredje rum. Et rum hvor asylansøgere og folk med statsborgerrettigheder kan mødes på lige fod, med lige rettigheder, og arbejde for bedre vilkår. Det blev så til ideen om Trampolinhuset,« siger Tone Olaf Nielsen.

Studerende trækker besøgende til i video

I øjeblikket arbejder brugerne med at udbrede kendskabet til huset. Her er en gruppe studerende fra litteraturvidenskab på Københavns Universitet (KU) til stor hjælp.

»Der var en række studerende der valgte at lave et formidlingsprojekt om Trampolinhuset, hvilket har været rigtig interessant. Ikke bare fordi de kom med nogle formidlingsmæssige kompetencer, og var ret godt inde i repræsentationsanalyse og diskurskritik, men også fordi de kom med en kreativitet huset har brug for,« siger Tone Olaf Nielsen.

En af de studerende fra litteraturvidenskab er Signe Leth Gammelgaard.

»Vi har lavet en videopræsentation af Trampolinhuset gennem dets forskellige brugere. Sådan at de får en stemme, og samtidig får lov at fortælle, hvad de godt kan lide ved stedet,« siger hun.

Videopræsentationerne skal trække nye brugere til huset. Da videoerne er tænkt som brugerpræsentationer, ikke reklamefilm, består udfordringen i at gøre dem så autentiske som muligt. Det kan være en udfordring, når formidlingsgruppen indtager en helt anden position, juridisk og kulturelt, end nogle af brugerne.

»Vi har forsøgt at lave projektet som et samarbejde. Vi stiller os til rådighed med den teoretiske viden og formidlingsmæssige erfaring vi har, men udformningen af videoerne er samtidig en workshop. Her diskuterer vi med brugeren, hvad der skal siges og filmes i videoen, så vi ikke ender med at sidde med den overordnede vurdering,« siger Signe Leth Gammelgaard.

Teori og aktivisme

Projektet forener altså noget af den teoretiske viden fra universitetet med praktisk erfaring fra Trampolinhuset -teori med aktivisme.

»Jeg synes godt, at man, når man sidder med opgaver til daglig, kan have svært ved at mærke, at det har noget med den virkelige verden at gøre. Derfor er det fedt at føle, at man kan tage teorien ud af kontekst, og bruge den i praksis,« siger Signe Leth Gammelgaard.

chz@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.