Studerende kæmper for retten til medicin

Mens det meste af Danmark efter sigende skulle være på piller, er problematikken omvendt i den tredje verden, hvor manglen på medicin koster mange liv. Problemet er stort, men dets uoverskuelighed og kompleksitet gør det til tider svært at finde rundt i problemstillinger og løsningsmuligheder. Hvad kan man stille op som universitetsstuderende?

Studenterforeningen Universities Allied for Essential Medicine, i daglig tale UAEM, har taget kampen op for et system, hvor global sundhed bør have højeste prioritet – uanset hvilke økonomiske midler, de, der har brug for medicinen, har til rådighed.

Vi arbejder for global adgang til livsnødvendig medicin og for at påvirke udførelsen og finansieringen af forskning i statsligt regi. Som studerende kan vi ikke gøre noget alene, men gennem vores aktivitet på universiteterne kan vi være med til at skabe fokus og tvinge medicinalindustrien til at ændre den nuværende skævvridning i både forskning og adgang til medicin.

UAEM er international og tværfaglig. Alene på Københavns Universitet tæller foreningen både statskundskabs-, folkesundhedsvidenskabs-, medicin- og jurastuderende; og kampen for at påvirke den sundhedspolitiske dagsorden samlede den 19-21. april over 100 studerende, forskere, NGO’er og politikere til en konference på Københavns Universitet.

Oversete sygdomme og rigide patentregler

Hvad kan KU-studerende overhovedet gøre, når det skønnes, at en tredjedel af jordens indbyggere ikke kan få adgang til livsnødvendig medicin, og at dette koster 10 millioner menneskeliv årligt?

Løsningen er alt andet end simpel.

Allokering af forskningsmidler spiller en vigtig rolle – lige nu bruges 90 procent af forskningsmidlerne på at forske i 10 procent af alle sygdomme på verdensplan. Dette betyder at forskning i mange sygdomme negligeres; de er uinteressante, fordi andre markeder er mere profitable.

Sovesyge og gul feber ringer formentlig ikke en klokke hos mange studerende, men det er netop disse – og mange andre – sygdomme, der primært rammer i tredjeverdenslande – der generelt er oversete i forskningen.

Samtidig gør rigide patentregler det dyrt for befolkningen i tredjeverdenslande at få råd til medicin. En ændring af reglerne på en måde, der kan nedbringe priserne i den tredje verden – uden nødvendigvis at ændre de profitable markeder i Vesten – er derfor også en måde at afhjælpe problemet på.

På den lange bane arbejder vi for et sundhedssystem, hvor forskning og udvikling globalt set kommer alle til gode – og hvor sundhed bliver set som en menneskeret frem for et spørgsmål om profitmaksimering.

Ikke fordi vi studerende alene kan påvirke den globale sundhed, men fordi vi gennem vores magt på KU kan være med til at sætte en dagsorden.

uni-avis@adm.ku.dk