Studerende kan også forske

Hvilke problemstillinger oplever hospitalspersonalet i mødet med etniske minoritetspatienter? Hvilke faktorer påvirker gravide med et alkoholproblem? Forbedrer man befolkningens livskvalitet ved at have sundhed som mål?

Spørgsmålene er bare et par af de mange ideer der pryder tolv opslagstavler med plakater på Panums gangareal. Bag spørgmålene og svarene står studerende på Folkesundhedsvidenskab der har sat deres specialer, bachelorprojekter og andre opgaver på plakaten denne fredag formiddag foran Haderup Auditoriet på Sundhedsvidenskab.

Anledningen er hverken eksamen eller åbent hus for kommende studerende. Med konferencen Fremtidens Folkesundhedsaktører ønsker de studerende og ansatte på Folkesundhedsvidenskab at give omverdenen og ikke mindst de yngre studerende indsigt i hvad de rent faktisk laver på studiet.

Forløberen til dagens arrangement har været faglige dage med fokus på hvad de studerende kan blive når de er færdige. Ved dagens arrangement er vægten lagt på forskningen.

At skrive en problemformulering og undersøge og besvare spørgsmål på en ny måde minder meget om hvad forskere gør når de skal søge penge eller have en videnskabelig artikel offentliggjort i et tidsskrift.

Og i stil med den ‘rigtige’ forskning har studienævnet på Folkesundhedsvidenskab derfor bedt alle studiets studerende om at indsende abstracts (forskningsresuméer, red.) til en videnskabelig komite der til dagens konference om fremtidens folkesundhedsaktører har udvalgt en række af vidt forskellige projekter og specialer til præsentation.

Se hvad vi kan
En af arrangørerne er Jutta Skau der går på bacheloruddannelsen. Hun mener at arrangementet først og fremmest skal skabe en form for identitet for Folkesundhedsvidenskab der kun er et seks år gammelt studie.

»Vi gør primært det her for at vores arbejde kommer til at nå længere ud end eksamensbordet. På et nyt studie som Folkesundhed er det vigtigt at vise hinanden hvad vi laver. Vores uddannelse er tværfaglig og kan virke meget bred, derfor vil vi gerne vise både vores kommende arbejdsgivere og de nye studerende hvad vi kan,« fortæller Jutta Skau.

Det er dog ikke arbejde de cirka 25 nyuddannede kandidater mangler. Alle er i dag ansat i jobs hvor de kan bruge deres faglige kompetencer som cand.scient.san.publ.

Der er også indlagt fest for de nyudklækkede kandidater som afslutningen på dagens program.

»For det er også med til at skabe identifikation at de nye kandidater kan fejre sig selv med familie, venner, studerende og undervisere,« mener Jutta Skau.

Raketkandidater
Studieleder Lisbeth E. Knudsen slår stolt ud med armen mod udstillingen med studenterprojekter.

»Jeg tror ikke der er mange studier der med sådan en raketfart har præsteret så mange spændende projekter som vores studerende har lavet de sidste seks år,« siger Lisbeth E. Knudsen.

Folkesundhedsvidenskab blev planlagt fra 1995 ud fra ønsket om at skabe en ekspertise inden for sundhedsvæsenet som ikke er patientorienteret som fx læger. Det første hold på 60 studerende startede i 1999. Sidste år blev det første store kuld kandidater fra Folkesundhed færdige. Og de kommer som kaldet.

Ifølge studieleder Lisbeth E. Knudsen er der nemlig et kæmpe behov for tværfaglige blæksprutter inden for forebyggelse og sundhed.

At hverken efterspørgslen på de nye studerende eller engagementet på det unge studie fejler noget, viste også konferencens første oplæg.

Forskningsleder og dr.med. Morten Grønbæk fra Statens Institut for Folkesundhed delte roser ud til de mange studerende og undervisere der var blandt de 170 tilmeldte.

»Jeres uddannelse er stykket sammen på en måde som gør at I er unikke. I kraft af at I laver så meget projektarbejde og kombinerer viden fra en vifte af forskellige fag har I kvalifikationerne til at forske,« mente Morten Grønbæk som derefter lagde en lang liste af studerende og kandidater fra
Folkesundhed der allerede nu havde etableret sig inden for forskningsverdenen på overheaden.

»Er studenterforskning kvalificeret forskning?, spørger I i jeres invitation. Forskning er at stille spørgsmål og forsøge at besvare dem igennem sine undersøgelser, og så er det ligegyldigt om du er studerende eller ej. Det er dybden i besvarelsen af spørgsmålene der gør noget til forskning,« mente Morten Grønbæk og opfordrede de studerende til at prøve at skrive engelsksprogede artikler om deres projekter så de kan offentliggøres i internationale tidsskrifter.

Studieidentifikation
En af de studerende der har indsendt sit arbejde, er specialestuderende Karen Oppfeldt på 27 år. For hende har det været rart at finde ud af hvad hendes medstuderende bruger deres studier til.

»Jeg blev optaget som en af de første i 1999 og har hele tiden været i tvivl om hvad vi egentlig kan. Det er utroligt at se hvor bredt vores studie er og hvor meget folk går i dybden i deres arbejde.

Og så er jeg selv lidt imponeret af at
jeg faktisk kan forstå mange af de meget forskellige og meget komplekse projekter der er blevet præsenteret på konferencen,« siger Karen Oppfeldt der både i sit indsendte projekt og i sit studiejob arbejder med forskning inden for diabetes i Indien og Danmark.

Vinderen af posterkonkurrencen blev 2. årsprojektet: Depressionsbehandling i almen praksis skrevet af Leo
Milgrom og Ole Nørgaard.

Læs mere på www.pubhealth.ku.dk/bkif/
uddannelse/fagligdag/.

Fakta om Folkesundhedsvidenskab

Folkesundhedsvidenskab er startet i 1999 og har et årligt optag på 60 studerende. De første 25 studerende afsluttede uddannelsen i 2004. Alle har fået arbejde med relevans inden for deres specialer der fx er forskning, udredning, sagsbehandling, formidling og administration. Studerende på Folkesundhedsvidenskab beskæftiger sig med blandt andet sociologi, psykologi, statistik, epidemiologi (læren om sygdommes udbredelse i befolkningen, red.) etc. Folkesundhedsvidenskab er del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Panum, men flytter til sommer ind på Kommunehospitalet i det nye Center for Folkesundhed og Samfund.