Studerende: KUA ødsler med sjældne lærertimer

Når syv tusind nye studerende vælter ind på universitetet i år, har en stor del af dem udsigt til kun to til fire timers undervisning om ugen, og dette kun i halvdelen af et fuldt kalenderår. Resten af tiden er der nemlig ferie.

Hertil kommer ‘semesterfrie uger’, som KU flere steder har indført for at opretholde en semesterlængde på 14 uger.

To afkortede timer i stedet for en fælles diskussion

Der er således ikke mange lejligheder for de studerende til at diskutere stoffet med en universitetslærer, og derfor vækker det undren hos litteraturstuderende Andreas Rønne, at KU i en del tilfælde lader to undervisere deles om at undervise et seminarhold på en snes studerende i tre timer, såkaldt samundervisning.

Andreas Rønne kunne ellers godt lide idéen:

»Jeg tænkte, der kunne komme nogle interessante diskussioner ud af at have to undervisere. Desværre fungerede det sjældent sådan i praksis. Interaktionen mellem undervisere udeblev og derved føltes det ofte bare som to afkortede seminartimer i forlængelse af hinanden,« siger han.

Religionsvidenskabsstuderende Helene Christensen har samme oplevelse med samundervisningen:

»Jeg har oplevet samundervisning mere end én gang,« siger hun. »Jeg synes, det fungerer okay, omend det på en eller anden måde virker som ressourcespild, at to undervisere skal være til stede på samme tid. Den interne sparring mellem de to lektorer kan tilføje undervisningen et positivt og dynamisk aspekt, men alt i alt mener jeg, at flere seminartimer og dermed et højere antal undervisningstimer er en bedre måde at udnytte ressourcerne på.«

Undervisere er glade for at dele arbejdet

Lektor Isak Winkel Holm forsvarer ordningen med to undervisere:

»Det samlede undervisningsudbud er mindre i dag end det var for ti år siden, så det er indlysende at vi bliver nødt til at være påpasselige med at bruge ’dobbelte undervisere’. Men jeg mener stadig det er en god idé at koordinere undervisningen i nogle tilfælde,« siger han, og fortsætter:

»Jeg mener i øvrigt også, at de studerende gør sig selv en universitetspolitisk bjørnetjeneste, for så vidt som de udelukkende fokuserer kvantitativt på undervisningsudbuddet og ikke også kvalitativt på undervisningskvaliteten, herunder om undervisningen er forskningsbaseret, om den er integreret med de øvrige kurser osv.«

Lektor Tania Ørum, som også er ansat på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, stemmer i:

»Generelt giver det en bedre kvalitet i undervisningen med to lærere. Det kan også være ret belastende at køre et af de tunge forløb på bachelordelen for en enkelt lærer, og det kan derfor være godt at kunne supplere hinanden og skiftes,« siger hun.

Brug de 5.000 kroner anderledes

Andreas Rønne ville dog klart foretrække, hvis underviserne udbød nogle flere timer i stedet for at deles om at undervise i dem, der er.

»Selv hvis samspillet mellem underviserne begyndte at fungere, tror jeg, jeg ville foretrække flere timer, for de er en mangelvare,« siger han.

I 2010 blev statens tilskud, de såkaldte taxameterpenge, hævet med omtrent 5.000 kroner årligt per studerende, ikke mindst for at øge mængden af undervisning. Men det er fortsat tvivlsomt, om pengene har givet KU’s humanistiske studerende mere undervisning.

I begyndelsen af 2012 påviste Politiken, at tre store fag, Dansk, Historie og Filosofi endda havde reduceret antallet af undervisningstimer betragteligt.

Efterfølgende har KU’s ledelse vedtaget, at bachelorstuderende skal garanteres mindst otte timer om ugen i 2013, og yderligere fire timer om ugen fra 2014. Rektor Ralf Hemmingsen har bebudet en ‘grundig analyse’ af KU’s brug af ressourcer til undervisning i efteråret 2012.

uni-avis@adm.ku.dk