Studerende måtte vælge uddannelse i blinde

I slutningen af marts skulle Silas Boye Nissen beslutte sig for, hvilken kandidatuddannelse han ville søge ind på inden fristen udløb den 1. april. For at vælge rigtigt søgte han hjælp hos studievejledningen på SCINCE, hvor han har læst sin bachelor.

»De fortalte, at der ville komme en ny studieordning for alle naturvidenskabelige kandidater, og at den ville træde i kraft efter sommerferien. Til min store frustration fortalte de mig også, at de ikke havde tilladelse til at vejlede studerende i de nye studieordninger, da de endnu ikke var godkendt, og at der af samme årsag ikke fandtes nogen officielle informationer om, hvad de ville komme til at indeholde,« fortæller Silas Boye Nissen.

Studievejledningen gav ham besked om, at de nye studieordninger først ville blive offentliggjort i starten af maj – efter kandidatuddannelsernes ansøgningsfrist.

Studieleder: Fuldstændig tåbeligt

Lise Arleth, der er studieleder på kandidaten i Bio- og medicinsk fysik, kan godt forstå de studerendes frustration.

»Det er fuldstændig tåbeligt. Det er et problem vi har hvert år, når vi ændrer på studieordningerne, men normalt er der kun tale om småændringer. I år har der været meget store ændringer, som har betydet, at studerende har måttet træffe deres valg på et meget uklart grundlag, og det er virkelig uhensigtsmæssigt.«

»Vi har virkelig knoklet på for at få studieordningerne på plads. Netop på grund af de store ændringer, har den skullet i høring hos mange forskellige parter. Så kunne man spørge, hvorfor vi ikke først har indfaset den fra september 2016, men der har været et politisk krav om, at vi havde de nye studieordninger klar til sommer,« siger Lise Arleth.

På Institut for Antropologi (SAMF) er vedtagelsen af den nye kandidatstudieordning blevet udskudt til sommeren 2016 med den begrundelse, at der var for kort tid tilbage til at få alle uddannelsens dele tilfredsstillende på plads. Var det ikke en mulighed hos jer?

»Det var jeg ikke klar over. Jeg har ikke haft indtryk af, at det var en mulighed,« siger Lise Arleth.

Intet hastværk

Henrik Busch, prodekan for uddannelse på SCIENCE, afviser, at de nye studieordninger er blevet hastet igennem.

»Vi laver revisioner hvert år, og det er også denne gang forløbet med den kadence, som vi plejer,« siger han.

Henrik Busch tilføjer, at det er nødvendigt at lave studieordningerne om på grund af fremdriftsreformen, der skal sikre, at de studerende bliver hurtigere færdig med studierne.

12-mandsudvalget på Københavns Universitet, hvor seks repræsentanter for ledelsen og seks repræsentanter for de studerende har diskuteret, hvordan reformen bedst kan implementeres har blandt andet foreslået, at der indføres mere strukturerede uddannelsesforløb, og det er en af grundene til, at studieordningerne må laves om på SCIENCE ifølge Henrik Busch.

»Jeg synes, at det er ualmindelig fornuftigt, at vi gør os hurtigt klar til fremdriftsreformen. Vi er blevet bedt om at gøre det af KU’s ledelse, og vi skal indrapportere, hvordan det går i juni,« siger han.

Meget mindre valgfrihed

Silas Boye Nissen havde drømt om at snuse til et andet studiemiljø sideløbende med sit studie på KU. Han søgte ind på KU’s kandidat i bio- og medicinsk fysik den 1. april – uden at kende den nøjagtige studieordning – og søgte samtidig om forhåndsgodkendelse til at følge to valgfag på DTU.

På den gamle studieordning var der ingen obligatoriske fag. Uddannelsen bestod af specialet, valgfri kurser og begrænsede valgfri kurser, og der var derfor rigelig mulighed for at tage kurser på andre universiteter og få dem meritoverført. Silas Boye Nissen regnede med, at det også ville være tilfældet på den nye ordning.

Midt i april så Silas Boye Nissen, at dele af den nye studiestruktur var offentliggjort på SCIENCE’s hjemmeside. Der var indført obligatoriske fag for 15 ECTS-point på kandidatens første semester. Desuden var listen over de fag, de studerende kan vælge mellem som såkaldte begrænsede valgfri kurser, kortet væsentligt ned.

»Det skyldes nogle fælles rammer, der er stukket ud fra SCIENCE-ledelsen. Fremover skal alle kandidatuddannelser have mindst et obligatorisk kursus, og der må maks. være 15 ECTS’ valgfrihed. Og fremover skal det specificeres præcis hvilke kurser, de studerende kan vælge imellem som begrænsede valgfri kurser, og der må højest være 25 kurser,« fortæller studieleder Lise Arleth.

Silas Boye Nissens problem er, at det nu er for sent at søge ind på anden kandidat med større valgfrihed, fx på et andet dansk universitet. Og forhåndsgodkendelsen til DTU kan han ikke længere bruge til noget.

»Min forhåndsgodkendelse om at følge valgfag på DTU er blevet meningsløs. Jeg har heller ikke mulighed for at finde pendanter til de obligatoriske kurser på fx DTU, for fristen for at søge om forhåndsgodkendelse er jo overskredet,« forklarer Silas Boye Nissen og kalder situationen »absurd.«

Fremskyndede ansøgningsfrister volder flere problemer

Silas Boye Nissen er ikke den eneste studerende, der har været nødt til at søge fag i blinde på grund af fremdriftsreformen.

Iben Schmidt Jensen læser en kandidat i Miljø- og Naturressourceøkonomi, hvor der på tredje semester både er mulighed for at vælge valgfag eller praktik. Hun ville egentlig helst i praktik, men da hun var usikker på, om det ville lykkes at finde en praktikplads, besluttede hun at søge om lov til at følge fag på Økonomisk Institut som plan B.

Med fremdriftsreformen er fristen for at søge forhåndsgodkendelse til at følge fag på andre uddannelser i Danmark sat til 1. april for hele KU. Men kursuskataloget fra Økonomisk Institut ville først være klar i maj.

»De fleste ser på, hvilke kurser der er blevet udbudt tidligere, og størstedelen af vores kurser udbydes fast hvert andet semester. Det er derfor almindeligt at kigge på kursusbeskrivelserne fra sidst faget blev udbudt. Desuden er hovedparten af kurserne beskrevet i vores studieordning,« siger studieleder på Økonomisk Institut Mette Gørtz.

»Det er klart, at der er mange ting, der er blevet fremrykket med fremdriftsreformen. Nu skal vi fx også have kursusplaner klar for et helt år ad gangen. Så fremover vil det i hvert fald for forårssemestret være muligt at orientere sig i god tid, da kursuskataloget vil ligge klar fra foråret inden,« tilføjer hun.

Det lykkedes Iben Schmidt Jensen at finde en praktikplads. Hun håber nu, at hun kan få dispensation til at ophæve sin forhåndsgodkendelse, som med fremdriftsreformen er blevet bindende.

sofie.hansen@adm.ku.dk