Studerende med dårligt helbred har større risiko for at droppe ud

Risikoen for at falde fra studiet i løbet af første år er dobbelt så stor blandt studerende med meget dårligt helbred, sammenlignet med studerende med meget godt helbred. Blandt studerende med meget godt helbred er 15 procent faldet fra i løbet af det første studieår. Det samme gælder 29 procent af de studerende med meget dårligt helbred.

Det viser en kortlægning af studerendes helbred fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Knap 30.000 studerende har besvaret spørgeskemaet, som kortlægningen bygger på, og de er blevet bedt om at vurdere deres helbred som enten ‘Meget godt’, ‘Godt’, ‘Rimeligt’, ‘Dårligt’, ‘Meget dårligt’ eller ‘Ved ikke’. Der er altså tale om en selvvurderet generelt helbred, og de er blevet spurgt både før og efter studiestart.

Dårligt helbred forøger risikoen for, at man snubler og dropper ud i løbet af første år

Konsulent Lars Dyrby Andersen, EVA

»Der er selvfølgelig ikke nogen helbredstilstande, der hedder ‘dårligt helbred’,« siger Lars Dyrby Andersen, der er projektleder og konsulent hos EVA, »men vi ved fra anden forskning, at spørgsmålet både dækker over psykisk og fysisk helbred – typisk noget, der gør, at du går til lægen.«

Tre procent vurderede deres eget helbred som dårligt og 0,5 procent som meget dårligt, da de blev spurgt inden studiestart. Det svarer til cirka 2.000 studerende ud af de omtrent 60.000 studerende, som hvert år optages på en videregående uddannelse. Et halvt år inde i studiet blev de spurgt igen. Her steg det tal til seks procent. Ifølge notatet, hvor kortlægningen fremlægges, kan det dog ikke tolkes som et bevis på, at studiestarten forværrer de studerendes helbred, man kan blot konstatere, at studerendes helbred forværres efter studiestarten. Årsagen er altså uvis.

Færre gode oplevelser

Men de studerende med dårligt helbred har altså større risiko for at droppe ud, siger Lars Dyrby Andersen.

»Vores statistiske analyser viste, at dårligt helbred forøger risikoen for, at man snubler og dropper ud i løbet af første år på studiet. Sandsynligheden for frafald er markant højere blandt studerende med meget dårligt helbred sammenlignet med meget godt helbred. Den forskel i sandsynligheden for frafald skyldes ikke, at studerende med dårligt helbred bliver optaget på andre typer af uddannelser, at de er dummere, at de har lavere faglig selvtillid eller at de er mindre vedholdende end studerende med godt helbred – de forhold tog vi nemlig højde for i vores statistiske model,« siger han.

Ifølge notatet møder studerende med dårligt helbred også oftere barrierer i studielivet – de bekymrer sig mere om deres boligsituation, deres motivation for at starte på uddannelsen er lavere, deres sociale integration er markant svagere, og de har færre gode oplevelser til eksamen. De barrierer har man dog ikke undersøgt nok til at kunne konkludere, at de forårsages af dårligt helbred, men Lars Dyrby Andersen spekulerer alligevel på, om der ikke er en sammenhæng.

»De andre barrierer på studiet kan være én af mange forklaringer på, hvorfor studerende med dårligt helbred oftere dropper ud. Vi ved, at de barrierer hænger sammen med mistrivsel og frafald – og vi kan se, at studerende med dårligt helbred er mere udsatte, når det kommer til disse barrierer.«

Undersøgelsen kan ses her.