Studerende dropper undervisning i studieteknik – særligt hvis de har brug for den

Grøften mellem gymnasie og universitet kan virke stor.

Pædagogiske lærebøger bliver erstattet med tunge argumentrækker fra filosoffer og akademikere, der sværger til skyhøje lixtal. Udenadslære bliver til kompleks refleksion. Det kræver teknik at afkode sproget og tage stilling til pointerne, men det er kun de færreste studerende, der får undervisning i at gøre netop det.

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser nemlig, at kun hver anden nye studerende har fået undervisning i studieteknik. Og dem, der har mest brug for redskaberne, har størst tendens til at blive væk.

En løsning kunne være at gøre undervisningen obligatorisk, men bare fordi man gør det, er det ikke sikkert, at alle vil deltage.

Lars Dyrby Andersen, konsulent, EVA

Således svarer kun lidt over hver tredje studerende, der selv mener, at deres studieteknik halter ved studiestart, at de har været til undervisningen. EVA-konsulent Lars Dyrby Andersen mener, at det er bekymrende.

»De her kompetencer kommer ikke af sig selv. Hvis de studerende ikke føler sig stærke nok på helt basale områder, så skal universiteterne hjælpe dem,« siger han og fortsætter:

»En løsning kunne være at gøre undervisningen obligatorisk, men bare fordi man gør det, er det ikke sikkert, at alle vil deltage. Det vigtige er, at universiteterne finder en måde at gøre undervisningen relevant for de studerende.«

KU-ekspert: Generel undervisning ikke løsningen

Rikke von Müllen, der er pædagogisk konsulent på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, siger, at hun ikke er voldsomt bekymret over tallene fra EVA. Hun påpeger, at der ikke er evidens for, at undervisning i overordnet studieteknik batter.

»Undervisning i studieteknik er ikke særligt effektiv, når de studerende får at vide, hvordan man læser en bog helt generelt. Den er til gengæld effektiv, når man får at vide, hvordan man læser en helt specifik bog i et helt specifikt fag,« siger hun.

Min helt klare fornemmelse er, at der sker en positiv udvikling på området i disse år – i hvert fald på SAMF.

Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent, KU

»Der er store forskelle på, hvad de enkelte studier og fag kræver af kompetencer. Selvfølgelig kan noget af undervisningen leveres af en ekspert i studieteknik, men det er mest relevant, hvis underviseren har kaldt eksperten ind i en konkret sammenhæng.«

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet arbejder von Müllen og kollegerne i stedet for at integrere undervisningen i studieteknik i de enkelte fag. Hun mener, at der er stigende fokus på det både i studienævnene og hos underviserne.

Derfor kan mange studerende også have modtaget undervisningen, uden at de var klar over det.

»Vi samarbejder med førsteårsunderviserne og forsøger at få integreret studieteknikken helt systematisk i undervisningen. Min helt klare fornemmelse er, at der sker en positiv udvikling på området i disse år – i hvert fald på SAMF.«

EVA: Flere tal på vej

Lars Dyrby Andersen understreger, at de studerende i undersøgelsen er blevet spurgt, om de er blevet undervist i studieteknik i løbet af studiestarten. Det vil sige både som selvstændigt kursus eller som en integreret del af et fag. Men han kan ikke garantere, at respondenterne har opfattet spørgsmålet så bredt.

Han fortæller, at EVA om nogle måneder vil udgive et nyt, mere udførligt studie, der undersøger nye studerendes kompetencer efter først en måned og så et halvt år. Det vil give et mere udførligt billede af udviklingen, mener han.

»Men undersøgelsen kommer ikke til at kunne sige noget om, hvorfor udviklingen sker. I den forbindelse kunne det bestemt være interessant at undersøge effekten af den generelle og den integrerede undervisning – og det kunne sagtens ske i samarbejde SAMF-fakultetet på Københavns Universitet,« slutter Dyrby Andersen.