Studerende mistrives som aldrig før

Det står elendigt til med de studerendes trivsel, viser flere undersøgelser.

Ifølge den seneste fra Dansk Magisterforening føler cirka hver anden studerende sig ret ofte eller meget ofte nervøse og stressede.

28,7 procent i en sådan grad, at de har søgt hjælp, og 7,7 procent er tyet til at anvende præstationsfremmende midler som betablokkere, ritalin og koffeinpiller for at klare studielivet.

Tal fra Djøf viser et tilsvarende billede: 59 procent af de studerende på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske universitetsuddannelser er stressede i hverdagen og har symptomer som hjertebanken, hukommelses- og koncentrationsbesvær, søvnløshed og irritabilitet.

KU’ere deltog

Der blev sat fokus på problemet den 9. oktober på en konference på Christiansborg arrangeret af Dansk Magisterforenings studerende, Foreningen af danske lægestuderende (FADL), Djøf Studerende, Danske Mediestuderende, SUL – studenteransattes Landsforbund og Dansk Psykolog Forenings Studentersektion.

»Der er hårdt brug for, at mistrivsel blandt unge under uddannelse bliver taget alvorligt. Når så mange studerende i dag bukker under for presset, er der åbenlyst noget helt galt med rammerne omkring studielivet,« udtalte Lea Friedberg, forkvinde for de studerende i Dansk Magisterforening inden konferencen.

De studerende havde inviteret en række eksperter, blandt andet hjerneforsker professor Troels Kjær og adjunkt og ph.d. i organisationspsykologi Janne Skakon – begge fra Københavns Universitet (KU).

Fra KU deltog også de to medicinstuderende, Elisabeth Mebus Meyer og Sara Enggaard Kaae, der har været med til at starte Pusterummet, et projekt, som har succes med at forebygge stress og forbedre trivslen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU.

Reformer stresser

Debatten kredsede om, i hvilken udstrækning henholdsvis de studerende selv, universiteterne og politikerne har ansvaret for de triste tal.

Simon Møbjerg Torp, dekan ved Syddansk Universitet (SDU), sagde, at politiske reformer som uddannelsesloftet og fremdriftsreformen spiller en rolle.

»Tanken om ikke at kunne vælge om stresser,« sagde dekanen.

I undersøgelser fra SDU peger en del studerende på, at det er omskifteligheden i regler og rammer, og at de skal træffe mange valg uden altid at kunne gennemskue konsekvensen som årsag til, at de føler sig stressede.

15 procent angiver usikkerhed om de faglige forventninger og 18 procent på pres fra dem selv for at præstere som grund.

»Middelmådighed er ikke længere en mulighed,« sagde Simon Møbjerg Torp.

Janne Skakon, der forsker i psykosocialt arbejdsmiljø på Psykologisk Institut på KU, nævnte seks faktorer – ‘de seks guldkorn’ – der fører til høj trivsel på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner: Indflydelse på eget arbejde, mening i arbejdet, forudsigelighed, social støtte, retfærdig belønning og passende krav.

»Systemet kan forstærke og underbygge stress, så spørgsmålet er, hvordan vi skaber fornuftige rammer, der både understøtter de faglige og sociale elementer på uddannelserne,« sagde hun.

Studerende overlades til sig selv

Der kom også hug til universiteterne fra salen. Blandt andet fra Maria Bergmann Nielsen, landsformand for Ventilen , en frivillig social organisation, der driver tilbud for ensomme unge og arbejder for at skabe viden og debat om ungdomsensomhed.

»Universiteterne hjælper med at danne læsegrupper og afholde rustur, men hurtigt bliver de studerende overladt til sig selv. Det er i høj grad op til dem selv at sikre, at det fungerer socialt gennem studietiden, og det er ikke godt nok,« sagde hun.

En KU-studerende sagde direkte henvendt til de tilstedeværende ordførere fra SF, Socialdemokratiet, Radikale, Enhedslisten og Alternativet, at »vi studerende har brug for, at I har tillid til os studerende og holder op med at vedtage love, der stresser os.«

Noget større på spil

Ifølge Eva Secher Mathiasen, forkvinde for Dansk Psykolog Forening, der deltog i paneldebatten, viser undersøgelser, at børn og unge har det dårligere i dag end for 20 år siden, og det er ikke kun et dansk, men også et internationalt fænomen.

»Vi bliver ved med at pumpe mennesker ud som ikke trives i tilværelsen, fordi vi gør noget strukturelt forkert. Der er noget større på spil, end hvad det enkelte menneske, familien eller universitetet kan fikse,« sagde hun.

Uddannelsesordførerne fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti var ikke til stede, men ordførerne fra oppositionspartierne Jacob Mark (SF), Mette Reissmann (S), Sofie Carsten Nielsen (R), Eva Flyvholm (EL) og Carolina Magdelena Maier (Å) kunne enes om at arbejde for flere penge til uddannelse og indføre en ordning, hvor unge kan få gratis psykologhjælp.

Og så kom SF’s Jacob Mark med, hvad der kunne minde om et valgløfte til de studerende:

»Hvis jeg skulle blive uddannelsesminister, var det første jeg ville sige: »Ro på. Det hele skal nok gå.«