Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
Etik — Regnorme, der »vrider sig i smerte« hører ikke hjemme i undervisningen, skrev medicinstuderende Clara Turner på Facebook og fik en kærlighedsstorm fra sine medstuderende og en skidtspand i pressen.
»Forsvar for en regnorm.« Sådan lød første linje i et opslag, Clara Turner skrev i en Facebookgruppe for medicinstuderende på Københavns Universitet i november. »Jeg skrev mig altså ikke op til at tage liv, da jeg blev medicinstuderende,« fortsatte hun.
Som led i den obligatoriske undervisning på bacheloren i medicin blev Clara Turner og hendes medstuderende sat til at udføre et forsøg, hvor de skulle spænde regnorme fast med nåle og sende strøm igennem dem.
»Det kan på ingen måde kaldes en ’værdig død’,« skrev Clara Turner.
Regnormeforsøget går ud på at undersøge aksoner, der er en slags nerver, siger Clara Turner til Uniavisen. Hun var i gruppe med tre medstuderende, da de skulle lære om nerveimpulser ved blandt andet at udføre ormeeksperimentet.
»Fra begyndelsen havde jeg det dårligt med det. Vi så først en video af forsøget. Og allerede der kunne jeg mærke, at det ikke var noget, jeg havde lyst til.«
Regnormen bliver bedøvet ved nedsænkning i et glas med metanol, indtil den ikke spræller så meget. Derefter placeres den i en æske og fastgøres med nåle. Nålene fungerer som måleelektroder, samtidig med at de fikserer ormen. De studerende sender strøm igennem nålene og aflæser en elektrisk respons på en computer.
Claras indledende ubehag ved forsøget blev ikke mindre, da forsøgsdyret i hendes gruppe ikke opførte sig som forventet:
»Vores resultater så lidt underlige ud, så vores instruktor kom og skruede op for strømmen for at få bedre resultater.«
Undervejs måtte gruppen starte forfra med en ny regnorm, fordi den første ikke gav de rette resultater, enten fordi den var død undervejs eller havde fået for meget bedøvelse.
Den næste regnorm var mindre bedøvet, derfor sprællede den endnu mere.
»Man kan diskutere, om regnormen føler smerte, eller om det er en tilbagetrækningsrefleks, men jeg er sikker på, at den ikke selv havde valgt det her,« siger Clara Turner.
Clara Turner måtte trække sig undervejs, men hun hankede op i sig selv og gik tilbage til laboratoriet for at færdiggøre forsøget. Hun havde ikke noget valg, for lektionen er obligatorisk, hvis de studerende skal bestå kurset.
Og det finder Clara problematisk. Hun er med på, at dyreforsøg kan være nødvendige. Men hun så hellere, at regnormeforsøgene blev gemt til forskningen.
Desuden kan de studerende opnå den samme viden uden at eksperimentere på levende dyr, mener hun:
I undervisningen kan man vise en video, der illustrerer forsøget, og i et efterfølgende forløb kan studerende så arbejde videre teoretisk med forsøget.
»Det virker måske mærkeligt at have et blødt punkt for en orm, men det her handler for mig mere om, hvordan vi mennesker agerer over for andre arter, end det handler om den specifikke regnorm.«
Til de studerende, gerne vil lave forsøg med dyr, siger Clara Turner:
»Der er masser af steder, hvor der er brug for medicinstuderende i laboratorierne. Der kan de lave forsøg. Jeg kan ikke se, hvorfor vi alle sammen skal sidde og riste regnorme.«
På Københavns Universitet skal alle nye årgange af bachelorstuderende på Medicin gentage regnormeforsøget, men sådan er det ikke på nabouniversiteterne, påpeger Clara Turner.
»Når medicinstuderende kommer ud fra Aarhus Universitet, er de jo lige så gode læger som os,« siger hun.
Daniel Pedersen er en af dem, der kontaktede Clara Turner på Facebook. Han bekræfter, at han ikke skulle deltage i dyreforsøg, da han læste sin bachelor i medicin på Aarhus Universitet.
»Da vi lærte om aktionspotentialer i fysiologi, havde vi henholdsvis en forelæsning og holdundervisning. Vi lavede regneopgaver og så videoer med elektrisk simulation af muskler. No worms were harmed,« siger han.
Niels Uldbjerg er viceinstitutleder på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Han bekræfter, at der ikke er forsøg med levende dyr på bacheloren, men »på kandidaten har vi et obligatorisk forløb, hvor de studerende opererer på levende grise.«
Grisene er avlet til forskning, og en mindre andel af dem bliver brugt til uddannelse. Grisene fejler ikke nødvendigvis noget inden forsøgene, »men de vågner ikke op bagefter,« siger Niels Uldbjerg.
Det virker måske mærkeligt at have et blødt punkt for en orm, men det her handler for mig mere om, hvordan vi mennesker agerer over for andre arter, end det handler om den specifikke regnorm.
På Syddansk Universitet kan man blive læge helt uden at lave forsøg på dyr:
»Vi bruger ikke dyreforsøg længere på medicinstudiet på SDU. Hverken på bacheloren eller kandidaten. På
Det har ikke været muligt at få uddybet, hvorfor dyreforsøgene blev udfaset
Bengt Holst er formand for Det Dyreetiske Råd. Han ønsker ikke at kommentere på det konkrete regnormeforsøg, men han vil gerne tale om generelle etiske perspektiver.
»For at lave de her forsøg skal man have en tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. De vurderer blandt andet om ulemperne for dyret er proportionelle med formålet,« siger han.
»Når det gælder dyreforsøg, skal man altid overveje mulighederne for eventuelt at erstatte de levende dyr med simuleringer, og hvis det ikke er muligt, skal man minimere antallet af dyr, der bruges til forsøgene. Derudover skal man løbende sørge for at forfine metoderne og i muligt omfang smertelindre dyrene.«
Man kan selvfølgelig diskutere etikken i dyreforøg, siger han, men svaret vil afhænge af, hvilken etik man arbejder ud fra:
»Du kan jo gå ind for nytteetikken, der siger, at hvis forsøget har et godt formål, og formålet står i relation til de ulemper, det giver for dyret, er det som udgangspunkt OK.«
Dyrevelfærdsloven gælder principielt for alle dyr, siger han, men der er forskel på arterne og deres smerteoplevelse.
»Derfor kan man straffes for dyrplageri over for en hest eller en fugl. Det kan man ikke, hvis man træder på en regnorm.«
Og om regnormens smerteoplevelse ved vi kun lidt, siger han:
»Med den viden, vi har nu, er der ikke noget, der tyder på, at regnormen har en smerteoplevelse, selv om den reagerer på påvirkninger, der hos os ville fremkalde smerte.«
De respekterer de studerendes holdning, skriver de, men vælger at holde fast i øvelserne, fordi de giver særdeles god mening læringsmæssigt, og de henviser til lovgivningen, der tillader dyreforsøg i undervisningen.
Vores erfaring viser, at de studerende forstår og husker meget bedre, hvis de selv laver praktiske forsøg.
De undervisningsansvarlige på KU
»En afgørende overvejelse for os er, at den viden, vi baserer størstedelen af patientbehandlingen på, primært kommer fra dyreforsøg. Øvelserne generelt bibringer de lægestuderende indsigt i arbejde med biologisk materiale, fejlkilder, variation i målinger, og de danner basis for en dybere forståelse af biologiske processer i levende væv. Alt sammen værdifuld læring, der har direkte relevans for arbejdet med patienter og biologisk materiale udtaget fra patienter.«
Underviserne afviser, at en videooptagelse kan erstatte regnormeforsøget, som Clara Turner foreslår:
»De studerende bruger allerede meget tid ’på skærmen’, og formålet med øvelsen er netop at vise, at biologi foregår ude i virkeligheden. Desuden viser vores erfaring, at de studerende forstår og husker meget bedre, hvis de selv laver praktiske forsøg.«
Da Clara Turner skrev sit forsvar for en regnorm, fik hun flere tilkendegivelser fra medstuderende, der delte hendes forbehold mod dyreforsøg i undervisningen.
»Jeg har fået en del privatbeskeder fra folk, der ikke vil have deres navn i kommentarerne, fordi de forventer at blive latterliggjort. Jeg vil gerne være stemmen for dem, som ikke selv vil stå frem.«
Clara Turner er ikke bange for at blive gjort til grin, selv om hun godt forstår sine medstuderendes forbehold. Hun tog også en dyb indånding, før hun slog sin tekst op, siger hun.
Hun fik dog også opmærksomhed fra en uventet kant, da Berlingskes litteraturredaktør Søren Jacobsen Damm brugte en klumme i sin avis på at nedgøre hendes synspunkter under overskriften Nu græder den unge »Generation sart« over en lidende regnorm: Det kan potentielt blive livsfarligt.
Om at blive fremhævet som eksponent for en »ultrasensibel ungdom« i medierne, siger Clara Turner:
»Det kræver faktisk mod at tage et etisk standpunkt i modvind. Og det mod har ungdommen heldigvis i dag. Det er svært at stille sig frem som en lillebitte medicinstuderende og forsvare en lillebitte regnorm. Og så ovenikøbet foran en mastodont som Københavns Universitet.«