Studerende og borgmesterkandidat: »Man skal turde gribe ud efter magten«

Det er ikke første gang, Karoline Lindgaard skal op og hænge i lygtepælene. I 2024 var hun Alternativets unge-spidskandidat til Europaparlamentsvalget, men blev ikke valgt ind.

Hun er 24 år gammel og læser statskundskab. Og her knap et år senere er hun klar igen. Denne gang som spidskandidat til kommunalvalget i København – det vil sige, at hvis Alternativet opnår en borgmesterpost, er det hende, der får den.

LÆS OGSÅ: Lad jyderne beholde deres bolig-forlomme

Hun skulle dog lige trække vejret en ekstra gang, inden hun sagde ja til endnu en runde i valgmøllen. For det kan være svært at få det hele til at gå op, når man både er studerende og mor til et treårigt barn. Mange af de tanker, der i begyndelsen holdt Karoline Lindgaard tilbage, kom i sidste endte til at motivere hende til at stille op:

»København har landets yngste befolkning. Det er på tide, at vi også får en ung borgmester. Det gav mig lyst til at stille op i København. Og så er der en masse mennesker, som tror på, jeg kan klare det, og det tror jeg egentligt også selv, jeg kan.«

Motiverende hadbeskeder

Hvis Karoline Lindgaard bliver valgt ind, ankommer hun ikke til rådhuset med 40 års erhvervserfaring. Det vil nogen se som en svaghed, men hun ser det selv som en styrke.

»Jeg synes ikke, man behøver være et færdigbagt menneske med alle mulige indsigter og erfaringer for at kunne blive valgt. Jeg har andre erfaringer som studerende og som ung mor, som også er vigtige perspektiver at have med når vi udvikler vores by.«

Ifølge Karoline Lindgaard er det vigtigt, at der også er folkevalgte, som modtager SU eller kender til at kæmpe med boligmarkedet i København. Hun mener, at politikerne helst skal afspejle befolkningen, ikke mindst på alder og livssituation.

Jeg synes ikke, man behøver være et færdigbagt menneske med alle mulige indsigter og erfaringer for at kunne blive valgt.

Karoline Lindgaard

»Der mangler unge i politik, særligt i en by som København,« siger hun.

Det er dog ikke altid nemt at være en kvinde i 20’erne i politik. Karoline Lindgaard har allerede dannet sig erfaringer med, hvordan nogle folk gør sig antagelser om hende på baggrund af hendes alder og køn. Hun fortæller, at hun engang er blevet bedt om at hente en cola af en anden spidskandidat lige inden en debat, hun selv skulle deltage i:

»Han tænkte, jeg var ansat der. Han kunne ikke forestille sig, at en ung kvinde var politiker.«

Ud over ikke at blive taget seriøst har hun for eksempel også modtaget flere hadbeskeder. Men det lader hun sig ikke slå ud af.

»De her erfaringer er superirriterende, men også virkelig motiverende.«

Manglen på unge i politik er dog ikke det eneste problem, hvis man spørger Karoline Lindgaard. Hun har erfaret, at når yngre politikere endelig vælges ind, bliver de parkeret i børne- og ungeudvalget og reduceret til at være ’den unge stemme’:

»Det bliver for ensidigt, hvis det eneste, vi unge kan snakke om, er at være unge. Vi går jo også op i for eksempel økonomi, eller hvordan vi indretter byen.«

Karoline Lindgaard drømmer selv om at sidde i enten Teknik- og Miljø- eller Økonomiudvalget:

»Det er jo fedt at arbejde med de store linjer for byens fremtid,« siger hun.

En bæredygtig valgkamp

En del hel af Karoline Lindgaards tid går med politik. Samtidig skal hun også få kalenderen til at gå op med studie og børnepasning. Om nogen forstår hun derfor godt, hvorfor mange unge fravælger at engagere sig politisk.

Selvom hun de sidste par år har været i næsten konstant valgkamp, har hun ikke haft mulighed for at tage orlov fra studiet. For det første har hun ikke råd til at miste sin SU, for det andet bor hun i en studiebolig, hvor man skal være studieaktiv.

Under valgkampen har Karoline Lindgaard derfor valgt at lægge sit studie på køl og hverken læse eller deltage i undervisningen. Hvis hun bliver valgt ind, har hun derfor kun frem til konstitueringen 1. januar til at læse op på et helt semesters pensum.

Fortsætter du med at studere, hvis du bliver valgt ind?

»Hvis jeg bliver borgmester, planlægger jeg at tage en langvarig orlov eller at stoppe før tid. Ellers regner jeg med at gøre studiet færdig ved siden af,« siger Karoline Lindgaard.

»Det kræver jo, at man virkelig vil det, for det er benhårdt. Jeg har været nødt til at finde en bæredygtig måde at gøre det på.«

Karoline Lindgaard fortæller, at det faktisk er blevet nemmere for hende at prioritere sin tid, efter hun fik et barn. Mængden af timer, hun kan lægge i valgkampen, bliver naturligt begrænset af, at noget af hendes dag er dedikeret til at sidde i en sandkasse og bygge et sandslot.

LÆS OGSÅ: Boligmarkedet er politisk. Stem på en studerende, der vil ændre det

»De øjeblikke, jeg har med min søn, giver mig ro og en forbindelse til virkeligheden. Det får mig ud af valgkampsstressen.«

Karoline Lindgaard får desuden stor opbakning fra sine venner, partimedlemmer og kollegaer, som står klar til at hjælpe med både valgkamp og børnepasning.

»Man plejer at sige it takes a village, og jeg øver mig meget i at blive bedre til at spørge om hjælp. Der sker noget magisk, når man går sammen som et hold og støtter hinanden på kryds og tværs.«

Partipolitik er ikke farligt

Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at Karoline Lindgaard skulle gå ind i politik. Hun var i mange år en engageret klimaaktivist, og dengang så hun partipolitik som lidt gammeldags.

»Jeg havde en ide om, at det var sjovere at stå med skilte og råbe ad magthaverne. Det syntes jeg, var mere foreneligt med at være ung.«

Med tiden begyndte Karoline Lindgaard at lære flere fra Alternativet at kende. Langsomt blev hun overbevist om, at det også var vigtigt, at der sad nogen inde bag de tykke mure, som lyttede til det, aktivisterne råbte højt om. Da Karoline Lindgaard opdagede, hvor få unge der faktisk var engageret i politik, besluttede hun sig for selv at gøre noget ved det.

Det bliver for ensidigt, hvis det eneste, vi unge kan snakke om, er at være unge.

Karoline Lindgaard

»Jeg har det indtryk, at mange unge ser det som lidt farligt at være partipolitisk. De tænker, de bliver nødt til at købe ind på en hel pakke og ikke kan få lov til at være sig selv i det,« siger hun og fortsætter:

»Det er heldigvis meget langt fra virkeligheden. Der er stor plads til at sætte sit eget aftryk på partiet og forme sin egen politik. I hvert fald i Alternativet.«

Hvis man absolut ikke har en politiker i maven, synes Karoline Lindgaard alligevel, det er vigtigt, at man tager aktivt stilling til politik. Det kan man gøre ved at melde sig ind i et parti, siger hun. Her kan man både være med til at bestemme, hvilke kandidater der bliver opstillet, og man kan hjælpe med at dele flyers ud eller hænge plakater op:

»Det er muligt at snuse lidt til politik på en ganske ufarlig måde. Man behøver ikke gå hele vejen, bare fordi man melder sig ind.«

LÆS OGSÅ: Her er alle de studerende og ansatte fra KU, som stiller op til kommunalvalget

På spørgsmålet om, hvilket råd Karoline Lindgaard har til studerende, der måske overvejer at stille op i politik, lyser hendes øjne op:

»Gør det! Gør det, gør det, gør det. Mit bedste råd er bare at springe ud i det. Det er meget mindre skræmmende, når først man er i det,« siger hun og fortsætter:

»Jeg har et mantra om, at man skal turde gribe ud efter magten, hvis man gerne vil have den. Den kommer ikke automatisk til en.«