Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Emma vil både have topkarakterer og på landsholdet

Vi vil være de bedste, men vi føler, at vi faker. Politikerne taler om en perfekthedskultur. Vi har talt med fem studerende, der lever med den. En af dem er Emma Marie Hansen på 21 år, der læser Husdyrvidenskab på Københavns Universitet. Derudover rider hun military og er udset til landsholdet.

Vores første eksamen på Husdyrvidenskab var i matematik. Jeg har altid syntes, matematik var svært. Da jeg fik 12 i det, lagde det et pres på mig, for jeg tænkte, at jeg også skulle have 12 i de næste. Til den næste eksamen fik jeg 10. Det her kommer til at lyde underligt, men jeg følte faktisk, at jeg burde have fået 12. Jeg var skuffet. Min veninde sagde, at jeg var åndssvag.

Da jeg fik 10, skulle jeg ligesom overbevise mig selv om, at det var godt nok

Emma Marie Hansen, studerende

Jeg startede på Husdyrvidenskab sidste år, og så er jeg udset til landsholdet i military. Mine veninder plejer at lave sjov med, at jeg ikke har noget liv ud over mine heste og min skole. Jeg har tre heste, og så snart jeg er færdig på studiet, tager jeg ud og rider, og så er det hjem og lave lektier og i seng. Jeg når ikke så meget andet. Jeg bor i Vig med min kæreste, så jeg har også to timer hver vej til universitetet.

Da jeg fik 10 i det fag, skulle jeg ligesom overbevise mig selv om, at det var godt nok. At jeg jo ikke havde kunnet lægge den samme tid og energi i det, fordi jeg også havde haft travlt med hestene i den periode. Og 10 er jo også en flot karakter.

Prøver at faile på Instagram

Hvis jeg skal være ærlig, så føler jeg, at jeg skal være blandt de bedste. Det er et pres, jeg lægger på mig selv. Der er jo ikke nogen andre, der siger, at jeg skal på landsholdet. Det er mig, der vil have gode karakterer i skolen.

Jeg kommer derud, hvor jeg begynder at overveje, om jeg vil presse mig selv så meget. Jeg har grædt mange gange og tænkt, om jeg skulle stoppe med at ride og vente, til jeg bliver færdig med universitetet. Men det kan jeg ikke. Jeg synes, det kan være svært at mærke, at jeg faktisk er god, men da jeg begyndte at ride, opdagede jeg noget, jeg var rigtig god til.

På et tidspunkt lavede jeg take-over på Husdyrvidenskabs Instagramprofil. Jeg lagde et billede op af mit skema for ugen, hvor ugens syv dage er timeinddelte fra klokken 5 om morgenen til 23 om aftenen, og alt, hvad jeg skal, fremgår. Det var min tanke at vise andre, hvordan man kan skrue sin hverdag sammen. Der er folk, der har sagt: Hold da op, hvordan kan du nå det hele? Underforstået … Men hvordan når du så alt muligt andet? Det er det her, jeg laver, må jeg så svare. Og nej, jeg når ikke så mange fester. Jeg sætter mit liv i kasser, for at det hele kan passe sammen.

Blandt ryttere er der noget på Instagram, der hedder ’Fail Friday’, hvor folk lægger videoer op, hvor de failer. Jeg prøver selv at gøre det, for ellers bliver det hele meget perfekt
Emma Marie Hansen, studerende

Jeg bruger mest min egen Instagram til min sport. Når jeg lægger noget op, er det oftest sådan, at hesten springer rigtig flot, eller jeg laver noget svært, og det ser bare rigtig godt ud. Blandt ryttere er der noget på Instagram, der hedder ’Fail Friday’, hvor folk lægger videoer op, hvor de failer. Jeg prøver selv at gøre det, for ellers bliver det hele meget perfekt.

Jeg synes godt, vi kan øve os i at gøre det samme med karakterer. Det betyder meget, hvordan man ser ud udadtil, for man er ikke rigtig noget, hvis der ikke er nogen, der ser én. Når folk får 12, skriver de det måske på Facebook, og så skriver alle, at de er seje og tillykke. Hvis man har været oppe i et fag, man havde rigtig svært ved, kan det være en stor sejr at få 02, men det kan være svært at acceptere. Jeg har det selv svært med at få 02 og 4 – og 7, hvis jeg skal være ærlig. Man skriver det ikke på Facebook, og så får man ikke de skulderklap.

Fortalt til Lene Munk.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste