Studerende på Musik: Vi halveres igen og igen og forventes stadig at kunne undervise

Stemningen er presset i Bygning 16 på Søndre Campus. Det er her, Musikvidenskab holder til, og det er her, vi i sidste uge fik at vide, at fire praktiske undervisere er blevet fyret med effekt efter semesterafslutningen, og at to undervisere går ned i tid.

Selv læser vi Musikvidenskab på 4. semester, og for os og vores medstuderende fylder en grundlæggende usikkerhed for uddannelsens fremtid.

Vi har mistet næsten halvdelen af vores praktiske undervisere, vi har mistet to forskerstillinger i det videnskabelige personale inden for de seneste år, og vi skal halvere antal timer, når vi i Studienævnet laver ny studieordning for kandidaten, som træder i kraft i 2027. Arbejdet begynder snart, og vi har på ingen måde mulighed for at ‘kvalitetssikre’ uddannelsen med det budget, vi har fået.

Alle de ting vi elsker ved faget langsomt forsvinder, mens vores muligheder på arbejdsmarkedet svinder ind

Sidste studieordning, BA-studieordningen 2026, er færdiglavet. Den er resultatet af en kamp for at bevare de mest essentielle faglige mål på et stramt budget, og det ser endnu mere dystert ud for kandidaten. Institutlederen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Helle Munkholm Davidsen, udtrykker i sit debatindlæg i Uniavisen, at den generelle debat handler om bekymringerne for, at de nye studieordninger nedprioriterer sang og klaver. Det er kun delvist sandt.

Ja, vi er bekymret for nedskæringerne, men vi er endnu mere bekymrede for, hvilke konsekvenser nedprioriteringen får for os hele vejen ud på arbejdsmarkedet og for kulturlivet.

Vi mister mere og mere undervisning, og med årtiers nedskæringer og fyringer på uddannelsen, kan vi som studerende se, hvordan alle de ting vi elsker ved faget langsomt forsvinder, mens vores muligheder på arbejdsmarkedet svinder ind.

LÆS OGSÅ: På Musikvidenskab er vi vant til nedskæringer. Men det her er et paradigmeskift

Individet forsvinder på de store hold

Da vi startede på uddannelsen i efteråret 2024, var de praktiske fag allerede blevet nedprioriteret gennem årtier. Vi er på 2020 BA-studieordningen, og her undervises alle praktiske fag på nær ét på hold. Vi har oplevet, hvordan individet kan forsvinde, når soloundervisning erstattes med større hold.

Christine gik til selvbetalt klaverundervisning i et år inden adgangsprøven. Da hun kom ind på uddannelsen i 2024, var hun af den overbevisning, at hun ikke længere behøvede at bruge penge på privatundervisning. Det var ikke sandt. Privatundervisning kan være en nødløsning, men uddannelsen burde kunne stå for at uddanne i sig selv.

Tre semestre med brugsklaver og hørelære, selv med en fantastisk underviser, var ikke nok. Udfordringen ved holdundervisningen er, at hele holdet spiller samtidig. Det betyder, at det er så godt som umuligt at koncentrere sig.

Larmen fra ti pianister i et lille lokale, der alle staver sig igennem en node på samme tid, gør det meget svært at holde fokus på eget klaverspil. Man mister fokus og ender med at stå helt af. Det endte både vi og andre på vores hold ofte med at gøre.

Manglende feedback og usunde vaner

Samtidigt med, at holdøvere kan påvirke koncentrationen, så er det også svært at udvikle sig derhjemme. Uden personlig feedback er det umuligt at vide, hvordan vi skal forbedre os praktisk. Vi risikerer at indøve usunde vaner på instrumenterne, for underviseren kan ikke følge 10 forskellige studerendes individuelle teknik og udvikling på samme tid.

For Christine betød det, at hun udviklede dårlig teknik og fik overbelastet hænder og håndled. Det påvirkede hende både praktisk og akademisk op til eksaminer og studieaktiviteter, da hun hverken kunne spille instrumenter eller bruge hænderne til at løfte en blyant.

Vores vidunderlige underviser i brugsklaver valgte at bruge sine pauser på at vejlede og lytte til os studerende, og i en kort periode arrangerede hun et klaverteknikkursus uden for undervisningstiden. Desværre var det også nødt til at være holdbaseret.

På bacheloren har vi en halv times solosang hver anden uge det første år. Denne undervisning ser ud til at blive halveret på 2026 BA-ordningen. Resten af sangundervisningen er sanghold.

Vi havde også holdsang, hvilket fungerede fint til at lære os tekniske sangøvelser, men ikke til selve sangdelen. Hverken undervisere eller studerende kan arbejde på individuel teknik, når der er 20 andre, der synger samtidigt. Det er absurd, at vi de facto har fælles solosang på Musikvidenskab.

Det kommer til at have enorme konsekvenser for indlæringen i alle praktiske fag, når undervisningen omlægges, så der ikke er soloundervisning og kun begrænset holdundervisning.

Situationen er virkelig trist, for vi har dygtige undervisere, der hungrer efter at kunne undervise os. Men de har ikke muligheden med de ressourcer, Musikvidenskab får lige nu.

LÆS OGSÅ: Mine studerende vil ikke engang kunne undervise i gymnasiet

Det tager tid og koster penge at lære praktiske færdigheder

I et debatindlæg i Uniavisen skrev studielektor Morten Hjelt, at det tager »uendelig meget længere tid at udvikle færdigheder end at tilegne sig viden. Navnlig kropslig indlæring, som jo er, hvad musikalske ’håndværk’ som sang og klaver bygger på, tager lang tid.«

Det er fuldstændig rigtigt.

Musikvidenskab kan derfor ikke sammenlignes med de fleste andre uddannelser på HUM.

Som et takst 2 studie har vi brug for flere ressourcer til at opretholde praktiske undervisningstimer. Vi har hørt om flere studerende, der begynder til privatundervisning i klaver eller sang i et forsøg på at gøre op for en undervisning, der ikke er fyldestgørende.

Det er absurd, at vi de facto har fælles solosang på Musikvidenskab

Det er absurd, at man kan gå på en offentlig uddannelse og alligevel være nødt til at betale ekstra, hvis man vil have en chance for at følge med.

Christine har den oplevelse, at den eneste grund til, at hun kan følge med er, at hun har mulighed for at bruge sin fritid i de mange frivillige musikprojekter på uddannelsen. Det er ikke alle, der har den mulighed.

Det rige foreningsliv på musikvidenskab og IKK med ting som MUKO, Roland Live, Big Band, KUA Musical, ElektronIKK og MiGP kan give os den erfaring, som vi mangler fra selve uddannelsen.

Christine har ikke et studiejob lige nu. Fritid er på den måde et privilegium. Det er ikke alle, der har en økonomisk situation, hvor de har råd til privatundervisning eller fritid, som de kan dedikere til frivillige projekter. Det er ikke fair, at ens udbytte af uddannelse skal være afhængig af ens sociale og økonomiske baggrund.

Hvis man drømmer om at blive professionel korleder, bandleder, sang- eller klaverunderviser, må man købe privatundervisning eller bruge sin fritid på frivillige projekter, for at opnå de færdigheder, der forventes i disse jobs.

Vi drømmer begge om at blive gymnasielærere, og her er situationen den samme. Vi håber, uddannelsen engang igen vil kunne levere den nødvendige erfaring i sig selv.

LÆS OGSÅ: Institutleder: Musik er mere end sang og klaver

Det bedste fra begge verdener

Musikvidenskab er det perfekte mellemsted mellem rendyrket kulturvidenskab og musikkonservatoriets praktiske fokus. Mange, der ikke direkte passer ind i de to delvist kontrasterende uddannelser, har en plads på Musikvidenskab.

Derfor er balancen mellem den akademiske og den praktiske undervisning essentiel. Lige nu er vi ved en skillevej, hvor balancen tipper over. Praktisk undervisning er fuldstændig essentielt for, at vi kan deltage i det akademiske arbejde.

Hvis du ikke har erfaring med, hvordan man synger, hvordan skal du så kunne analysere sangteknik? Hvis dit gehør ikke er godt nok udviklet på grund af mangelfuld undervisning, hvordan skal du så kunne aflytte et værk og skrive det ned i noder til en eksamen?

Det er derudover en misforståelse, at det kun er de praktiske fag, der skæres ned på. Vi har mistet to forskerstillinger, og seminartimerne er blevet halveret i det sidste år. På den nye studieordning er der ingen indlagte seminartimer. Det er en besparelse, flere studier på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab er blevet pålagt.

Vi er mange, som er villige til at kæmpe for den uddannelse, vi holder så meget af

Det virker sikkert som et let sted at spare, men også her er der konsekvenser, for seminarholdene er der, hvor vi bearbejder, analyserer og diskuterer materiale fra forelæsningerne. Det er her, vi lærer at kombinere vores praktiske erfaring med det akademiske aspekt.

Vi kæmper for at bevare vores elskede studie

Vi elsker vores studie. Vi elsker den undervisning, vi har mulighed for at få, og vi elsker studie- og foreningslivet. Vi har ekstremt engagerede undervisere – selv uden for studietiden engagerer de sig i projekter som MUKO, Big Band og som dommere til Musikvidenskabs eget Melodigrandprix, MiGP.

De sidste mange år er der blevet skåret ned. Vores underviser Erik Steinskog nævnte til en undervisningstime, at det er 5. fyringsrunde i alle hans 17 års ansættelse på Musikvidenskab på KU, og at der side han startede, er sket en halvering af antal studerende optaget på studiet fra 95 til 45 per årgang.

Den 4. marts blev al undervisning aflyst, mens vores undervisere sad og ventede på, om de fik en ‘varsling’ om fyring. På samme tidspunkt mødte vi studerende op til et krisemøde, som blev arrangeret via facebookgruppen ‘Nej til nedskæringer på Musikvidenskab’. Med under 12 timers varsel mødte 25 studerende op, og vi diskuterede vores bekymringer.

Allerede til andet krisemøde ugen efter var vi dobbelt så mange. Vi har sunget fællessang på torvet og delt plakater ud. Vores fællessang blev set af 37.000 på TikTok, og musikeren Andreas Odbjerg delte vores opslag. En af vores undervisere har endda lavet en underskriftindsamling, som allerede har 361 underskrifter. På kun en uge er vi blevet 368 mennesker i Facebookgruppen.

Vi er mange, som er villige til at kæmpe for den uddannelse, vi holder så meget af, og gruppen får flere og flere medlemmer hele tiden.

Alligevel tøver vi med at anbefale Musikvidenskab til andre. Og det er ærgerligt. Men uddannelsen er blevet voldsomt beskåret og står overfor en usikker fremtid. Det kommer til at få store konsekvenser ud i det brede kulturliv.

Alumner fra Musikvidenskab ender med at undervise på gymnasieskoler, højskoler og helt almindelige musikskoler. Med de store nedskæringer, vi oplever nu, bliver det musikalske økosystem reelt truet.

Vi vil opfordre Københavns Universitet til at overveje, hvilke konsekvenser, deres handlinger får – ikke bare for os som studerende, men for kulturlivet – og genoverveje, hvordan de vil prioritere denne uddannelse.