Studerende på Samf får også for lidt

På det seneste har der på KU, i Universitetsavisen og andre medier været en debat om specielt forholdene på de humanistiske studier. Debatten har især omhandlet det lave antal af undervisningstimer per uge; de korte semestre og kvaliteten af uddannelserne generelt.

LÆS ARTIKEL: De værste, letteste, kedeligste år i dit liv

Som samfundsvidenskabelig studerende på KU, nærmere bestemt psykologistuderende, kan jeg kun nikke genkendende til de forhold, der beskrives af de humaniorastuderende i blandt andet Universitetsavisen.

På Psykologi er forholdene sammenlignelige. For bachelorstuderende sniger antallet af undervisningstimer sig sjældent over de 10 timer, og semesteret er knapt 12 uger langt.

Samf overset i debatten

Derfor føler jeg mig som samfundsvidenskabelig studerende overset i debatten.

Jeg frygter ligesom de humaniorastuderende for kvaliteten af min uddannelse og ønsker også en forbedring af vilkårene. Det er dog som om, at forholdene på de samfundsvidenskabelige studier er blevet overset i den igangværende debat, og dermed også muligheden for at gøre opmærksom på nødvendigheden af en forbedring af vilkårene.

Hvis man kigger takstkataloget for 2011 igennem, er der faktisk flere heltidsuddannelser inden for det humanistiske felt, der tildeles taxameterpenge over de ca. 46.000 kr., der ellers er standard for både samfundsvidenskabelige og humanistiske heltidsuddannelser.

Jeg kan derfor ikke se, hvorfor der i debatten gøres stor forskel på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser ved at fremhæve de dårlige forhold på humaniora – disse forhold er også til stede på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Taxameter-ulighed

I forhold til de naturvidenskabelige -, sundheds- og tekniske og uddannelser tildeles humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ofte under halvdelen i taxameterpenge.

Dette afspejler sig også i antallet af undervisningstimer. I mange tilfælde er antallet på disse uddannelser dobbelt så højt som på de samfundsvidenskabelige og humanistiske.

Jeg kan ikke se nogen rationel forklaring på, at der på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser kun er behov for under halvdelen af de undervisningstimer, der tildeles fx de naturvidenskabelige. Måske kan laboratorieøvelser osv. forklare noget af differencen, men en halvering af timeantallet forekommer mig urimeligt.

Drømmestudiet, der udhules

Som mange andre psykologi – og samfundsvidenskabelige studerende læser jeg på mit drømmestudie. Adgangssnittet på Psykologi og flere andre uddannelser på det samfundsvidenskabelige fakultet har i flere år været meget højt, og langt de fleste studerende har derfor arbejdet hårdt for at blive optaget på de samfundsvidenskabelige studier.

Skuffelsen over forholdene er derfor stor, når forventningerne er høje. Som dedikeret psykologistuderende ønsker jeg intet andet end at fordybe mig i mit fag og i sidste ende at blive en god psykolog. Men jeg føler, at forholdene på min uddannelse begrænser disse ønsker.

Derfor vil jeg gerne melde mig under samme fane som de studerende på humaniora: En forøgelse af antallet af undervisningstimer og semesterlængden og en sikring af kvaliteten af uddannelserne er nødvendig – også på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.