Studerende sætter ild til verdensordenen

Det er ikke tit man hører en inder repræsentere Tyrkiet, en dansker USA, og en italiener Kina. Og så i FN’s Sikkerhedsråd.

Men intet var ved det normale, da studerende fra hele verden i sidste uge mødtes i København for at simulere FN-forhandlinger om det atomvåbenprogram, Iran menes at have under opbygning.

I skoene på en diplomat

DanMUN-spillet er den danske udgave af Model United Nations, et koncept, der giver studerende mulighed for at opleve livet som international diplomat i en social sammenhæng.

Rammen om dette års DanMUN var Eigtveds Pakhus, Udenrigsministeriets stilfuldt skattekrone-pimpede lokaler i lyst træ, hvide vægge og skandinavisk underspillet belysning.

Her gik de professionelt klædte unge travlt rundt og byggede alliancer med det formål at nedfælde Irans skæbne i resolutioner.

Økonomisk pisk til Iran

Universitetsavisens udsendte sneg sig ind til de afsluttende forhandlinger i forsamlingssalen lørdag formiddag, netop som de delegerede var ved at gennemlæse et resolutionsudkast produceret af Japan.

I udkastet krævedes blandt andet, at Iran byttede alt deres lavt berigede uran med energikilder fra Tyrkiet, og at der indførtes omfattende handelssanktioner mod Iran, hvis landet ikke efterlevede.

Må man sælge skruetrækkere til Iran?

Flere lande i salen stejlede over forslaget om økonomiske sanktioner og sagde blandt andet, at ‘pisken’ ikke virker. Den rammer kun lokalbefolkningen, lød budskabet.

Kinas delegerede fandt sanktionerne for vidtgående og spurgte retorisk, om skruetrækkere skulle indgå i handelsblokaden. Det kom der en fyldig diskussion ud af.

En lettere diplomatisk krise var ved at opstå kl. 12.20, da der blev stillet forslag om at suspendere mødet og gå til frokost. Et af de permanente medlemmer nedlagde nemlig veto.

Alt i alt en bedårende opvisning i FN’s notoriske bureaukrati.

Snedige iranere bringer Israel på banen

Alle var enige om, at Iran som ekstraordinær deltager i rådsmøderne havde lobbyet helt fantastisk. Iran havde nemlig formået at flytte søgelyset over på Israel.

»Vores mål har været: Bring Israel-problematikken på banen, undgå yderligere sanktioner, og afskaf de sanktioner, der allerede er,« siger Lida Ayoubi fra den iranske delegation.

»Vi har talt (for Rådet, red.) om Israels krig mod Gaza og om Free Gaza-bevægelsens skib. Alle lande begyndte at støtte, at Israel skulle destruere deres atomvåben. USA var chokeret,« siger hun muntert.

Søvnunderskud i USA-lejren

DanMUN indebærer akademisk læring i farligt koncentrerede doser. Så for at opnå en vis balance i det intellektuelle regnskab, bliver der sat et par nætter af til at få en kæp i øret.

USA’s delegerede, statskundskabsstuderende Søren Rasmussen, har således festet med resten af den globale magtelite aftenen før Universitetsavisen udfritter ham om supermagtens forhandlingsposition.

»Hvis jeg falder lidt ud, er det fordi jeg kom i seng klokken 6,« advarer han.

Ikke-spredning og respekten for international lov

USA er det første land til at ønske Iran ned med nakken. Rasmussen fortæller, at man går efter at få hele FN til at støtte op om de sanktioner, der for nuværende kun er indført af vestlige stormagter.

Hvorfor kan man egentlig ikke bare lade Iran få de der atomvåben og lade dem være i fred? Tror du de har tænkt sig at bruge dem?

»Nej, jeg tror ikke Iran ville bruge deres våben, hvis de fik dem. Det ville være vejen til selvdestruktion. Men man har et overordnet mål om global nedrustning, som ignoreres, hvis man lader Iran få atomvåben,« siger Rasmussen.

»Iran har skrevet under på NPT (FN’s aftale om ikke-spredning af atomvåben, red.). Det bliver nødt til at have en konsekvens, hvis man ikke overholder international lov.«

Lyt til vandrørene

DanMUN giver de studerende træning og indblik i komplekse forhandlingsprocesser.

»Alle vigtige beslutninger tages uden for salen. Kunsten er at få de to niveauer til at mødes: forhandlingerne før og i salen,« erfarer Søren Rasmussen. Således ansporet begyndte Universitetsavisens udsendte at smuglytte til snakken i korridorerne.

Her hæftede hun sig særligt ved en hvisken om, at Tyrkiets og Irans delegerede havde kysset til festen aftenen før. Power politics og kærlighed kan åbenbart godt gå hånd i hånd.

Eller måske var der tale om en uventet ny akse i Mellemøsten.

Trolden i æsken

Selv om Japans resolutionsudkast står til at falde, er intet afgjort før den endelige afstemning. Og Iran kan meget vel grave sin egen grav.

»Vi skal have Ahmadinejad (Irans præsident, red.) på banen. Vi har forsøgt at undertrykke Ahmadinejad’en inde i os selv, fordi vores strategi indtil nu har været så effektiv og vi helst ikke vil ødelægge det. Men vi synes folk her har gjort det så godt, at de fortjener lidt morskab.«

Det siger Martin Hammerlund fra Lunds Universitet. Lida Ayoubi stemmer i:

»Så Ahmadinejad kommer og holder den afsluttende tale. Vi kommer til at lægge nogle pointer ind om, at Holocaust ikke fandt sted, og at 9/11 var en fantasiforestilling.«

Grunden gynger under verdensordenen

Organisator Andreas Hansen er stærkt tilfreds med DanMUN-ugens forløb. Han har tidligere været praktikant i FN i New York og deltaget i flere af Sikkerhedsrådets møder.

»Det er faktisk nogle ret realistiske diskussioner, de fører herinde, når man sammenligner med, hvad der foregår i det rigtige Sikkerhedsråd,« siger han.

Ville verden være et sikrere sted, hvis den blev regeret af de her studerende frem for virkelighedens regeringsledere?

»Na-harj! Det tror jeg ikke!« siger Hansen og lyder overbevist.

»Folk stoler meget mere på Iran end på USA i det her forum. Det er nok lidt omvendt i virkeligheden.«

Læs mere om DanMUN her.

uni-avis@adm.ku.dk