Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Studerende skal arbejde mere - og blive hurtigere færdige

Ved at hæve fribeløbet for hvor meget studerende må tjene ved siden af SU'en, vil regeringen skaffe hvad der svarer til 1.400 fuldtidsbeskæftigede til det hårdt trængte danske jobmarked. Samtidig strammes kravene til studieaktivitet

De danske studerende er eftertragtede. Erhvervslivet skriger på arbejdskraft, og det er den nuværende studentergeneration der skal sætte sig på de tomme kontorstole og sikre den fortsatte vækst i dansk økonomi.

Derfor er der gennem de seneste år fra politisk hold sat en række initiativer i gang der skal få de studerende hurtigere gennem studierne så de kan komme ud og bidrage til samfundsøkonomien.

Blandt andet er reglerne for specialeskrivningen blevet strammet, og senest har regeringen med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti besluttet at ændre taxametersystemet så universiteterne får en økonomisk bonus hver gang en studerende gennemfører en bacheloruddannelse på den normerede studietid plus et år, og når en kandidat gennemfører studiet på normeret tid.

Men de studerende kan ikke nøjes med at skynde sig gennem studierne så de får så mange år på arbejdsmarkedet som muligt.

Som en del af en større jobplan foreslog regeringen sidst i januar at hæve fribeløbet for hvor meget en studerende må tjene ved siden af SU’en med 1.500 kroner om måneden.

Det vil ifølge beskæftigelsesministeriets beregninger betyde at studerende med en timeløn på 120 kroner kan arbejde op til 15 timer om ugen mod cirka 12 timer i dag, og at jobmarkedet vil få besat hvad der svarer til 1.400 stillinger.

Lidt arbejde er godt

Studenterrådet ved Københavns Universitet deler ministerens grundtanke om at studerende skal kunne arbejde op til 15 timer om ugen. Men så stopper enigheden også. For Studenterrådets formand, Pia Mejdahl Daugbjerg, kan ikke genkende tallene i regeringens forslag.

»Nu er det de færreste studerende der får 120 kroner i timer. Hvis du ikke er bachelor endnu, vil du måske nærmere tjene 100-105 kroner i timen,« argumenterer hun.

Og med den løn kan de studerende allerede i dag arbejde op mod 15 timer uden at skulle betale SU tilbage. Derfor er Studenterrådet modstander af at fribeløbet bliver sat i vejret.

»Undersøgelser viser at det har en gavnlig effekt at have studiearbejde i et vist omfang. Men så snart arbejdet kommer over 15 timer, får det konsekvenser for studierne,« siger hun.

Det er blandt andet et ph.d.-projekt fra Økonomisk Institut på Århus Universitet om erhvervsarbejdes betydning for studietider Pia Mejdahl Daugbjerg henviser til.

Konklusionen er at studerende med op til ti timers arbejde har størst sandsynlighed for at bestå deres eksamener, et studiejob på ti-tyve timer har også en vis positiv effekt, mens studerende der arbejder over tyve timer om ugen, øger risikoen for at dumpe med 38 procentpoint.

Med de tal i baghovedet kalder Pia Mejdahl Daugbjerg regeringens forslag decideret »fjollet«.

»Når man tillader de studerende at arbejde mere, går der mere tid fra studierne, og det giver i sidste ende længere studietider. Jeg synes vi får nogle meget modsatrettede meldinger for tiden. Først skal vi være hurtigere færdige, så skal vi arbejde mere. I Studenterrådet kunne vi først og fremmest godt tænke os at der var nogle politikere der sagde hvad de egentlig ville.«

Hjælp eller formynderi

Hos Dansk Industri mener forskningspolitisk chef, Charlotte Rønhof, at det kan være en fin ide at hæve loftet for fribeløbet, og hun frygter ikke at det vil forlænge de unges studietid.

»Hele tanken om at der er nogen der sidder og bestemmer hvor meget studerende må tjene, er lidt kunstig. Der er ingen grund til at være barnepige for de studerende. De er voksne mennesker der kan tage vare på sig selv og stå ved deres valg. Dem der læser på universitetet, er jo nogle af de bedst begavede unge i landet, og der er ingen grund til bekymringen om at de ikke selv kan sige fra over for deres arbejdsgivere,« siger hun.

Men hos Studenterrådet på Københavns Universitet frygter man netop at forslaget vil øge arbejdsgivernes incitament til i højere grad at bruge studentermedhjælperne som billig arbejdskraft og på den måde lokke dem væk fra bøgerne.

»Det her forslag bærer præg af at man forsøger at indrette uddannelsessystemet efter et behov der er nu og her på arbejdsmarkedet. Forslaget bunder ikke i hvad der er godt for de studerende,« argumenterer Pia Mejdahl Daugbjerg.

Hvis regeringen holder fast i ønsket om at de studerende skal gennemføre deres uddannelse på normeret tid, mener Studenterrådet det er nødvendigt med en SU der er til at leve af. Og de mener udspillet i jobplanen går i den diametralt modsatte retning.

»Vi frygter en glidebane mod den totale udhulning af SU-systemet fordi det at hæve fribeløbet afspejler en holdning om at de studerende selv skal finansiere deres tilværelse i studieårene. Og vi er imod at studerende skal arbejde af nød for at få det til at hænge sammen økonomisk,« forklarer hun.

Charlotte Rønhof mener heller ikke at det er et mål i sig selv at de studerende skal have så meget erhvervsarbejde som muligt.

»De studerende skal selvfølgelig hele tiden have i baghovedet at det er studiet der er det vigtigste, og det tror jeg også de har. Men det er jo ikke alle studier hvor man står hver eneste eftermiddag i et laboratorium og laver øvelser, og dem der føler de har tid, skal have muligheden for at arbejde. Men det er værd at understrege at arbejdet skal være studierelevant. Er det det, er det en rigtig god ide fordi det giver den studerende en tilknytning til det arbejdsmarked der er relevant for den pågældendes fag.«

tmjo@adm.ku.dk

Fire skarpe til Helge Sander

Af Tania Maria Johannesen

Hvad mener du er vigtigst, Helge Sander – hurtigere gennemførelse eller mere erhvervsarbejde?

»Det er ikke et hverken-eller, men et både-og. Et studiejob kan og skal aldrig træde i stedet for et studium. Men det er altså en misforståelse at der automatisk er et modsætningsforhold mellem at have et studiejob og at gennemføre sin uddannelse på normeret tid. Et studiejob kan være et fagligt og økonomisk supplement der i mange tilfælde hjælper den studerende igennem studiet og ind på arbejdsmarkedet.«

Hvordan hænger SU-forslaget sammen med de studietidsreducerende forslag?

»Jeg vil gerne understrege at forslaget om at forhøje fribeløbet ikke handler om at studerende skal arbejde mere. Det handler om at give de studerende fleksibilitet og frihed til selv at planlægge hvordan og hvor meget de vil arbejde ved siden af studierne. Jeg har stor tiltro til at den enkelte studerende kan drage nytte af det højere fribeløb uden at det går ud over studierne. Der er faktisk intet der peger på at en justering af fribeløbet vil forlænge studietiden. Faktisk viser undersøgelser at der blandt studerende med op til 20 timers studiearbejde er et lavere frafald og flere der gennemfører på normeret tid end blandt studerende uden erhvervsarbejde.«

Hvordan påvirker det dig at de studerende i DSF og i Studenterrådet på KU er imod forslaget?

»Jeg har svært ved at se hvordan en større grad af fleksibilitet skulle være en ulempe for de studerende. En forhøjelse af fribeløbet betyder jo ikke at den enkelte studerende skal arbejde mere. En forhøjelse giver muligheden for bedre at planlægge erhvervsarbejdet. En forhøjelse af fribeløbet giver eksempelvis bedre muligheder for at den studerende kan supplere sit faste studiejob med fuldtidsarbejde i sommerferien – uden at skulle betale SU tilbage. Det vil jeg da betragte som en fordel for de studerende der er interesserede i det. Jeg stiller mig lidt tvivlende overfor om DSF og Studenterrådet på KU har dækning for deres synspunkt hos de aktive studerende.«

Hvorfor fjernes loftet for indtjening ved siden af SU’en ikke helt?

»Nu er der er tale om en justering af fribeløbsgrænsen. Forhøjelsen vil give SU-modtagerne mulighed for at arbejde cirka 15 timer om ugen i gennemsnit. Det svarer omtrent til arbejdstiden i et typisk studierelevant job i det offentlige såvel som det private. Danmark har med SU-systemet en af verdens højeste uddannelsesstøtteordninger. Og SU’en er jo netop tænkt som en hjælp til de studerende så de ikke behøver at arbejde på fuld tid ved siden af studierne.«

tmjo@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste