Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Studerende skal have frit uddannelsesvalg

Københavns Universitet vil skabe et kæmpe indre marked så de studerende frit kan sammensætte deres uddannelse. Ferie, skemastruktur og fordelingen af statstilskuddet er de største udfordringer

Københavns Universitet (KU) skal være en kæmpe slikbutik med frit valg på alle uddannelseshylder.

Det er visionen bag et nyt indre marked der skal være på plads i september 2009. »Målet er at de studerende skal have oplevelsen af at de studerer på hele KU og ikke kun på det fag de blev optaget på,« siger Terkel Rørkær Sigh der er ansvarlig for projektet.

I dag er der bunker af lokale regler og traditioner der forhindrer de studerende i frit at vælge hvilke bolsjer de vil putte i uddannelsesposen.

Uens skemastrukturer, forskellige ferietraditioner og uklarhed om hvordan man fordeler det såkaldte uddannelsestilskud (STÅ) mellem fakulteterne og institutterne hvis en studerende tager et fag et andet sted, er de væsentligste forhindringer for at de studerende kan vælge frit.

Oplægget til et indre marked er i øjeblikket sendt i høring hos studieledere, studienævn og de akademiske råd på fakulteterne. Terkel Rørkær Sigh forventer at nogle af knasterne bliver at man foreslår at sløjfe efterårsferien, og at eksamen skal placeres på faste tidspunkter overalt i fremtiden.

Spørgsmålet om hvordan uddannelsestilskuddet skal fordeles, skal forhandles på plads af de otte fakultetsdirektører. Men ifølge Hanne Harmsen, vicedirektør for uddannelse, er det klart at det indre marked vil give større konkurrence om at tiltrække studerende og dermed om uddannelsesmidlerne.

»Der er ingen tvivl om at de studerende fremover vil ‘stemme med fødderne’ i endnu højere grad end vi har set før,« udtaler hun i KUreren.

Konkurrence er godt

Per Holten-Andersen, dekan på Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE), er stærk tilhænger af det indre marked da han mener at konkurrencen vil tvinge fakulteterne til at gøre deres uddannelser så gode som muligt hvilket kun kan være en fordel for de studerende.

»Hvis nogen af os frygter at de studerende får lov til at vælge frit, er det fordi vi udbyder dårlige uddannelser, og så må vi oppe os. Vi er alle både samarbejdspartnere og konkurrenter, men vi skal finde en kombination af de to der er optimal for det samlede KU,« siger Per Holten-Andersen og tilføjer:

»Det er blandt andet afgørende at vi finder en simpel afregningsmekanisme for STÅ. Vi handler i dag med naturalier som i stenalderen, så KU skal så at sige opfinde en fælles mønt.«

Henrik Busch, prodekan for uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT), er sikker på at det nok skal lykkes at finde en simpel måde at udveksle penge på for uddannelse mellem fakulteterne, og han opfordrer til at holde sig visionen for det indre marked for øje i stedet for at fortabe sig i tekniske detaljer.

»Det handler om at give de studerende et fantastisk uddannelsestilbud. Hvis vi kan fortælle potentielle studerende at de ikke binder sig på én snæver faglighed når de optages, så kan ingen slå KU. Hvis en studerende indskrevet ved NAT kan forbedre sin uddannelse ved at tage et smaddergodt kursus på LIFE, er det en stor succes,« siger han.

Frygter for fagligheden

Pia Mejdahl Daugbjerg, formand for Studenterrådet på KU, har siddet med i udvalget der har udarbejdet forslaget til det indre marked. Hun vælger at forholde sig »positivt afventende«:

»Det er selvfølgelig rigtig positivt hvis det bliver nemmere at sammensætte sit eget studium, men jeg kan frygte at fagenes særkende, fleksibiliteten og fagligheden kommer under pres når man skal standardisere tingene i en stor kolos som KU,« siger studenterrådsformanden. Hun peger på at det ikke alle steder er hensigtsmæssigt at placere timerne i undervisningsblokke.

Ifølge Henrik Busch indførte NAT allerede en struktur med undervisningen opdelt i tre ugentlige skemagrupper i 2004. »Før kunne en studerende forventes at skulle til undervisning i flere kurser på samme tid, men nu ved de 100 procent om de kan følge undervisningen eller ej før de tilmelder sig.

Modellen mindsker fleksibiliteten for underviserne individuelt, men giver reelt muligheden for at vælge kurser på tværs, skaber klarhed og gennemsigtighed og muliggør en ordentlig skemalægning,« siger han.

Nat har ifølge Henrik Busch evalueret strukturen der har nogle børnesygdomme som skal rettes. Han mener derfor at fakultetet har nogle værdifulde erfaringer som kan bruges i processen omkring KU’s fælles års- og skemastruktur.

clba@adm.ku.dk

Seneste