Studerende skal ikke danne studiegrupper i anarki

Jeg læste med stor interesse indlægget Når verden drejer rundt om mig, hvori min medstuderende Daily Snow Leth kritiserer en klumme af Gro Holde fra Studenterrådet. Ligesom Daily blev jeg provokeret af nogle af Gros udsagn.

Selvfølgelig er det da folks eget ansvar at møde til tiden, og selvfølgelig er det folks eget ansvar at finde rundt på KUA. Men når det kommer til spørgsmålet om gruppedannelse, tager Daily Snow Leth fejl. KU har både ret og pligt til at tage del i ansvaret.

Læs mere:

Når verden drejer rundt om mig

For det første mangler der nedskrevne regler på området. Jeg har personligt både prøvet at ‘smide folk ud’ af en gruppe og ‘blive holdt udenfor’, så jeg kender til begge sider af sagen.

Det er tydeligt for mig, at disse ubehagelige situationer kunne have været undgået, hvis der havde været et egentligt regelsæt og nogle guidelines på området.

Hvor er spillereglerne?

Flere af KU’s studieordninger lægger op til gruppearbejde og gruppeafleveringer. Alligevel står der ingen steder, hvordan disse grupper skal dannes, opretholdes, styres eller afvikles – hverken i studieordningerne eller universitetsloven.

Dette giver en række uforudsete problemer – i hvert fald for dem, som ikke har haft nogle ‘bedste venner’ at teame op med.

De spørgsmål, som oftest rejser sig, er:

• Hvem har ansvaret for gruppedannelsen?
• Må man smide folk ud af gruppen?
• Må man afvise medstuderende, som ønsker at være med i ens gruppe?
• Må man skrive alene, hvis man ønsker det?
• Skal der være en (eventuelt vilkårlig valgt) gruppeleder?
• Må man opløse sin gruppe?
• Hvem tager sig af eventuelle gruppekonflikter?
• Kan KU kræve, at man som studerende skal arbejde i grupper?

Hvis disse spørgsmål blev besvaret i studieordningen, så ville en del af de konflikter, som opstår, være væsentligt lettere at navigere i.

»Jeg kender ikke nogen som helst i hverken det private eller offentlige erhvervsliv, der selv har bestemt, hvem de ville arbejde sammen med, eller hvilke kollegaer, de skulle indgå i gruppearbejde med.

Erhvervslivet ligner ikke KU-anarkiet

Manglen på regler stemmer heller ikke overens med det faktum, at der i studieordningen er nedfældet et krav om gruppeafleveringer på stort set hvert eneste semester – i hvert fald på Retorik (hvor både Daily og jeg studerer). Jeg forestiller mig, at også Daily må synes, at det kunne være rart med styring og nogle regler i de grupper, som han ifølge sit indlæg har følt sig ‘tvunget ind i, uden at vide, hvad han skulle gøre?

Med andre ord: når der er reglementer for gruppeafleveringer, bør der også være bestemmelser for gruppedannelse og gruppearbejde.

For det andet er manglen på styring skæv i forhold til vores efterfølgende professionelle karriere.

Som studerende er vi i realiteten fuldstændig ligeværdige, og det er derfor svært at se, hvem der har det sidste ord, når der opstår problemer i såvel dannelsen som arbejdet i grupperne. Bør det virkelig være studerende selv, der skal håndhæve disse over for hinanden?

»Hvis vi overlader studiegruppedannelsen til de studerende selv, ser vi hurtigt nogle socialt og fagligt stærke elitegrupper blomstre op på den ene side; og nogle fagligt og socialt svage grupper på den anden side.«

På universitetet hersker ikke som i erhvervslivet et naturligt hierarki og nogle grænser, der sørger for stabilitet og produktivitet på arbejdspladsen.

Samtidig kender jeg ikke nogen som helst i hverken det private eller offentlige erhvervsliv, der selv har bestemt, hvem de ville arbejde sammen med, eller hvilke kollegaer, de skulle indgå i gruppearbejde med. Disse processer er styret fra oven på bedste ‘folkeskolemanér’, som Daily Snow Leth kalder det, hvor cheferne ansætter og sammensætter de teams, der skal arbejde sammen i diverse ‘tvangsdannede’ sammenhænge.

Forestillingen om at gruppearbejde på universiteterne stemmer overens med erhvervslivets gruppearbejde er en sejlivet skrøne. Hvis vi studerende virkelig skal klædes bedst på til erhvervslivet, bør vi så ikke have nogle lignende strukturer på universitetet?

De svage kommer i gruppe med de svage

For det tredje er der en socialfaglig slagside ved at overlade gruppedannelserne til de studerende.

Hvis vi overlader studiegruppedannelsen til de studerende selv, ser vi hurtigt nogle socialt og fagligt stærke elitegrupper blomstre op på den ene side; og nogle fagligt og socialt svage grupper på den anden side. Dette er hverken grobund for faglig dynamik eller frugtbare sociale fællesskaber.

Da jeg selv var med til at ‘smide en studerende ud’ af min gruppe, følte jeg mig som et røvhul. Da jeg selv blev ‘holdt uden for’, følte jeg mig uønsket. Jeg mener dog ikke, at nogen som helst studerende er hverken røvhuller eller uønskelige – men manglen på styring fra KU’s side tvinger os som studerende ud i disse rollemønstre.

Læs mere:

Giv mig et rodnet, KU

Jeg tror heller ikke, det er de fagligt og socialt stærke elever (som min medstuderende Daily), der føler enhver indgriben fra KU’s side som ‘dikterende’, der falder fra i statistikken. Til gengæld tror jeg, at det omvendte er langt mere sandsynligt, for de fagligt og socialt svage, der i bedste fald ikke føler sig tilgodeset, og i værste fald føler sig decideret overset.

Jeg mener på ingen måde, at det er folkeskolen om igen, at KU går ind og tager det ansvar for gruppedannelsen, der stemmer overens med deres forventninger til gruppeafleveringer, erhvervslivets vilkår samt socialfagligt dynamiske forhold for os. Jeg mener derimod vi tvinges ud i folkeskolens rollemønstre, hvis ikke KU sørger for nogle ordentlige regler og styring på området.

uni-avis@adm.ku.dk