Studerende skal konkurrere om kandidatpladser

De studerende skal fremover igennem en ny nervepirrende optagelsesrunde via den centrale koordinerede tilmelding, som da de søgte ind på universitetet første gang, hvis de vil være kandidater, mener videnskabsminister Helge Sander (V).

»I dag opfatter de fleste studerende universitetet som én lang uddannelse. Jeg vil gerne sætte fokus på, at det altså er en mulighed for eksempel at arbejde et par år, efter man er blevet bachelor, at man kan skifte universitet, eller at man kan læse sin kandidatuddannelse i udlandet,« siger Helge Sander til Jyllands-Posten.

Han forventer, at de første bachelorer skal søge optagelse på kandidatuddannelsen centralt i
efteråret 2011.

Bachelor ubrugelig

Mattias Jørgensen, formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet (KU), er imod videnskabsministerens planer.

»Studenterrådet ser det som en bevægelse mod at gøre det sværere at komme ind på kandidatdelen. Vi mener, at det er naturligt, at bacheloren forlænges med en kandidatgrad, uden at de studerende skal igennem en ny opslidende optagelsesprocedure. Sådan som arbejdsmarkedet er indrettet i dag, kan du ikke bruge din uddannelse til noget uden at være kandidat,« siger Mattias Jørgensen.

Han mener, at unge, der gerne vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet efter tre års studier, burde tage en professionsbachelor i stedet.

Frihed til hvad?

Hanne Harmsen, vicedirektør for uddannelse på KU, ser både fordele og ulemper ved at ændre optagelsesproceduren, men grundlæggende mener hun ikke, at der er brug for et nationalt optagelsessystem til kandidatuddannelsen.

»Universiteterne har fået øget frihed til at positionere sig i forhold til hinanden. Forbedring af vejledningen i forbindelse med optagelse på kandidatdelen med henblik på at få flere igennem studierne er en del af konkurrencen mellem universiteterne, så det virker omvendt samtidig at indføre et nationalt optagelsessystem,« siger hun og tilføjer:

»Optagelse på en anden kandidatuddannelse kræver ofte en faglig vurdering fra studienævnet. Det er meget svært at forestille sig hvordan denne form for kvalitetssikring kan varetages nationalt. Optagelseskravene til bachelor er trods alt langt mere simple.«

Hanne Harmsen påpeger, at KU sandsynligvis vil kunne tiltrække flere kandidatstuderende, hvis optagelsesproceduren ændres. Det er nemlig attraktivt at læse i hovedstaden, og KU har et stort udbud af specialiserede uddannelser, så det er ikke af frygt for konkurrence, at hun er imod.

Vil ikke nøjes med bachelorer

Hanne Harmsen tror til gengæld ikke på, at en ændret optagelsesprocedure vil få flere til at søge arbejde, når de står med bachelorbeviset i hånden.

Det er mere normalt at nøjes med en bachelor i Storbritannien, men hun peger på, at den tager fire år på de britiske øer mod tre år i Danmark, og vi har tilmed ikke de samme traditioner herhjemme.

»Arbejdsgiverne mangler incitamenter til at ansætte bachelorer, når de koster det samme som kandidater, og med den nuværende arbejdsmarkedssituation er der jo heller ingen grund til at nøjes med bachelorer,« siger Hanne Harmsen.

Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter, udtaler til Jyllands-Posten, at han er overvejende positiv overfor videnskabsministerens planer, da det vil give større mobilitet mellem universiteterne og få flere til at tage en kandidatgrad i udlandet.

Han er dog ikke begejstret for, at flere studerende måske vil gå ud på arbejdsmarkedet efter endt bachelor, da det giver dårligere jobmuligheder i sidste ende.
clba@adm.ku.dk