Studerende skal vove at bo med underklassen

Frank Jensen er glad for, at det vælter ind med studerende i København.

»De unge skaber liv i byen, og vi er stolte af vores image som en levende og dynamisk by,« siger overborgmesteren, for København vil især kendes for borgernes livskvalitet.

Han gestikulerer i retning af nogle priser på en hylde i borgmesterkontoret, der er så fornemt, mørkebrunt og træbeklædt, at det ligner et helt jagtslot kondenseret til en bouillonterning. Trofæerne har hovedstaden vundet i tæt konkurrence med andre af verdens moderigtige metropoler.

»Til livskvalitet hører også tryghed om ens bolig,« siger Frank Jensen og går i gang med at ridse op, hvad kommunen lige har vedtaget i sit 2013-budget. 140 millioner kroner skal støtte opførelsen af 725 almene boliger, herunder 145 boliger til unge. Aftalen er et brud med en af Københavns virkelig udskældte politikker – det midlertidige stop for alment byggeri, der har eksisteret de sidste 17 år.
145 endnu uopførte boliger vil selvsagt ikke hjælpe de 1.100 studerende, der i øjeblikket står på akutventeliste til et kollegieværelse i København, og hvis bolignød har været det store studenterpolitiske tema hele efteråret.

Men boligaftalen er alligevel blevet fejret med stort rabalder hos studenteraktivisterne i KU’s Studenterråd og i Danske Studerendes Fællesråd, som har ført intensiv kampagne for at få sat byens boligproblemer på overborgmesterens to do-liste.

Aktivisme virker

Frank Jensen har ikke været upåvirket af presset fra studentermiljøet.

»Kampagnen har langt hen ad vejen været båret af humor, og det er vigtigt, at DSF og Studenterrådet oplever, at når man gør noget, når man investerer sig selv, så kan man også få resultater. Det er også derfor, jeg var nede på Studenterhuset dagen efter, at vi indgik budgetforliget, for at fejre den del af aftalen, der vedrører ungdomsboliger. Det var for at anerkende og vise respekt for de studerendes aktivisme,« siger Frank Jensen.

Han tænker lige et øjeblik.

»Okay, jeg ved ikke lige, hvem der havde lavet den, men der var jo nogen, der havde sat sedler op på lygtepæle om, at rådhuset var til leje med vores forkontors nummer på. Og det var ikke så sjovt for dem, der skulle tage telefoner derude, for der var jo nogen, der faktisk troede på kampagnen og blev meget skuffede over, at de ikke kunne få et værelse.«

Næste stop: Massér regeringen

Overborgmesteren har skålet med de studerende, så alle er enige om, at det er dejligt, at København er begyndt at bygge til de unge igen, men der er langt til at kommende studerende kan regne med at få tag over hovedet ved studiestart, når København efter rådhusets egne prognoser får 100.000 nye indbyggere i de kommende 12-13 år. Så hvad nu?

»Nu skal vi jo have bygget de her ungdomsboliger. Og vi har fået lov af staten til at nedsætte huslejen i nogle af de bebyggelser, hvor har vi har haft svært ved at leje ud til studerende,« siger Frank Jensen.

»Derfor tillader jeg mig også at sige til de studerende: Nu sætter vi huslejen ned, men så forventer vi også, at I flytter ind. Også hvis det ikke lige ligger i indre by, også selv om det ligger i Tingbjerg eller andre udsatte byområder. Vi har brug for, at I går ud og blander jer og bliver beboerdemokrater, derude, hvor der bor mennesker, der er anderledes end jer selv.«

»Vi vil ikke acceptere en holdning, hvor man som studerende bare kræver ind og siger, man vil bo i brokvartererne. Det kan vi ikke. Vi forventer, når vi sætter huslejen ned, at de studerende benytter sig af de tilbud, vi laver, og at de tør bo et sted, hvor alle ikke er hvide i hudfarven og spiser leverpostej og frikadeller.«

Bygherrer skal tvinges til at tænke socialt

»Vi arbejder over for staten for at få en mere blandet by uden segregering i rige og fattige områder,« siger Frank Jensen. Det betyder i praksis, at kommunen forhandler med de private bygherrer om en vis mængde billige boliger i nye byggeprojekter. Det kan lade sig gøre i en lavkonjunktur, men når pengene vender tilbage, vil bygherrerne ikke frivilligt bygge småt til fattigrøvene, hvis de kan sælge penthouses til de nyrige med høj avance.«

»Vi vil gerne have ændret planloven, så vi kan kræve af bygherrerne, at de bygger 20 procent billige boliger i alle områder,« siger Frank Jensen.

Vi taler med studerende, der bor på luftmadrasser, fordi andre studerende har påtaget sig ansvaret for at løse deres boligproblem. Hvad kan du gøre for dem, der sidder på akutventelisterne nu?

»Den gode fortælling om København er, at, ja, det er slemt nu, hvor mange tusinde kommer ind og skal bruge et sted at bo, men derefter finder folk ind i de boliger, som er. En stor andel af Københavns boliger er jo små og billige med en husleje under 4.000 kroner om måneden,« siger Frank Jensen.

»Men det skal ikke bruges som en bortforklaring af, at der er et pres, og det er derfor vi ophæver boligstoppet fra 1995 og forsøger at få videre rammer fra staten for, hvordan vi indretter vores boligmarked. Derfor skal vi bygge betydeligt mere, end vi har gjort. Vi skal have 45.000 nye boliger i København inden 2025, og mange af dem skal jo være billige boliger, der kan betales af studerende.«

Byen og dens gamle universitet

Universiteterne optager flere og flere, men det er ikke dem, der bliver konfronteret med spørgsmålet om, hvor de mange unge skal være. Har du tænkt, at det er en opgave, de burde løse selv?

»Universiteterne har jo mulighed for at bygge boliger, men jeg ved ikke, om det er en debat, der føres på Københavns Universitet?« siger Frank Jensen.

»Vi har netop ophævet grundskylden for de private kollegier, og det er jo et forsøg på at gøre det mere attraktivt for fondene at bygge nyt. Vi har også rigtig mange ældreboliger, som vi er i gang med at ommærke til ungdomsboliger, og det er en stor succes. De unge har været rigtig glade for at bo, hvor der er gamle mennesker. Men jeg ved jo godt, at for dem, der i øjeblikket bor på luftmadrasser, drejer det sig om hurtigst muligt at få noget til sig selv. Og jeg er helt klar over, at når man er optaget på sit drømmestudium, så har man brug for at koncentrere sig om det. Derfor har vi meget stort fokus på at løse udfordringen med alle parter. Kommer universitetet også og siger vi vil gerne engagere os i det her, så skal de være hjerteligt velkomne.«

chz@adm.ku.dk