Studerende spekulerer i reeksamen

Når eksamensperioden nærmer sig på landets universiteter, hører man præstationsliderlige studerende, der som det mest naturlige i verden siger: »Jeg vælger at dumpe den her eksamen, så jeg kan få en højere karakter til reeksamen.«

På selve eksamensdagen er der ingen kontrol med, hvorvidt man laver et reelt eksamensforsøg – hverken skriftligt eller mundtligt. Københavns Universitet (KU) er endda gearet til, at man blot med et enkelt tryk på en knap kan vælge at skrotte sin opgave! Man afleverer bare et papir med sit navn på eller meddeler eksaminator, at man ønsker at dumpe. Dette resulterer i, at man bliver inviteret til reeksamen, hvad enten man har lavet et reelt forsøg eller er dumpet med vilje.

Det nuværende system baserer sig altså på tillid, og man stoler på, at de studerende altid forsøger at bestå eksaminerne. Problemet er dog, at nogle studerende udnytter muligheden for at få højere karakterer, hvilket jo ikke er hensigten med reeksamen. Den udnyttelse skyldes dårlig moral og manglende respekt for rettidigt, hårdt arbejde. Det virker helt utroligt, at studerende på den måde kan spekulere i deres karakterer.

Taxametersystemet sætter penge over kvalitet

På universiteterne har mange studerende den opfattelse, at reeksaminer er væsentlig lettere end de ordinære. Principielt set har universiteterne grundet taxametersystemet heller ingen interesse i, at de studerende dumper reeksamen. Taxametersystemet giver nemlig penge per bestået studerende, og man kan således mistænke universiteterne for at sænke sværhedsgraden bevidst. Man skal ikke have haft mange kurser i økonomi for at forstå denne mekanisme.

Det tyder med andre ord på, at incitamentstrukturen i uddannelsessystemet er helt skæv, fordi den får universiteterne til at tænke mere på økonomi end på kvalitet. Hvis reeksaminerne virkelig er lettere, kan man i den grad sætte spørgsmålstegn ved uddannelsessystemets troværdighed.

Levér dit bedste til tiden

Én af de helt centrale værdier i en globaliseret verden er evnen til at holde mange bolde i luften samtidigt. Det synes således ikke at være et retvisende virkelighedsbillede, at man på studiet kan udskyde sine eksaminer, så de passer bedre ind i ens kalender. Man kan jo ikke som medarbejder i Finansministeriet sige til chefen: »Finansloven bliver første færdig om en måned, for der har jeg bedre tid.« De studerende lærer således ikke, at man er nødt til at levere sit bedste indenfor den tid, der er til rådighed.

Reeksamen betragtes af nogle studerende som en mulighed for at kunne passe studiejob sideløbende med eksaminerne. Studiejobbet er en anden måde, hvorpå de studerende opkvalificerer sig til arbejdsmarkedet. Når ens uddannelse er gratis, og man samtidig får SU, må man acceptere de karaktermæssige tæsk, det giver at tage reeksamen, hvis man prioriterer studiejobbet højere end den ordinære eksamen.

Det betyder ikke, at værdien af studiejob underkendes, men det må komme i anden række i forhold til den uddannelse, som samfundet forærer én. Systemet latterliggører studerende, der rettidigt passer deres ordinære eksaminer, da de effektivt set har mindre tid. Kan vi virkelig være tilfredse med, at det er en værdi, der eksisterer i det danske uddannelsessystem? Og er det virkelig de medarbejdere, der skal gøre Danmark konkurrencedygtigt i fremtiden?

Karaktermæssige konsekvenser

Samfundet kan komme problemet til livs ved at ramme de studerende på deres karaktergennemsnit, så de mærker konsekvenserne af deres sløseri. I dag er der på eksamensbeviset ingen forskel på, hvor mange reeksaminer en studerende tager. Således kan en studerende med ti reeksaminer fremstå lige så dygtig som én, der rettidigt passer studiet.

Af karakterbeviset skal det derfor fremgå, at karakteren er fra en reeksamen, og man skal højest kunne få 4. Det er et mere retfærdigt og retvisende system, fordi det skaber en karaktermæssig konsekvens ved at dumpe, uanset om det er med vilje eller ej. Naturligvis betyder det ikke, at sygdom skal straffes med lavere karakterer, og med en lægeerklæring i hånden skal hele skalaen være tilgængelig. Pointen er ikke, at det skal være sværere for de studerende at bestå eksaminerne, det er blot en metode til at minimere spekulationen.

Det må være politikernes ansvar at skabe et retfærdigt system, som belønner studerende for at passe deres studier, for hverken de studerende eller universiteterne synes at have interesse i at gøre noget. Således vil systemet forbedres, spekulation overflødiggøres, og karaktergennemsnittet vil i højere grad afspejle evnen til at løse mange komplekse problemstillinger rettidigt. Værdier der i den grad er en mangelvare!

Indlægget har tidligere været bragt i Dagbladet Information

uni-avis@adm.ku.dk