Studerende vil ikke være gymnasielærere. Nu skal udviklingen vendes

Meldingen kommer fra Lene Møller Madsen, der har været professor i naturfagsdidaktik siden 1. januar 2024 på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science).

Hun vil gerne løse opgaven med at få uddannet gymnasielærere, så gymnasierne får de undervisere, der er brug for. Men for at lykkes med det, er hun nødt til først at ændre de studerendes holdning til arbejdet, for i dag takker de fleste nej til denne specialisering.

Mange af vores studerende tror, de er alene, for ingen taler sammen om, hvad de går og laver

Lene Møller Hansen

»Det handler om, at der er en forskningskultur på Science, der ikke giver de studerende plads til at blive gymnasielærere: De, der har et ønske om at undervise på et gymnasium, kommer i tvivl, om de har truffet den rigtige beslutning, når alle de andre studerende omkring dem siger, at det er meget federe at blive forsker,« siger Lene Møller Madsen.

Hun håber, det i stedet er muligt at finde lysten til gymnasielæreruddannelsen frem på hendes fakultet, men det kræver, at hun og kollegaerne gentænker uddannelsen, for især et problem har eksisteret i længere tid:

»Science er et meget forskningstungt fakultet, og det skal vi ikke lave om på, men vi skal sørge for, at vi får de studerende til at føle en værdi ved det at blive gymnasielærer, for lige nu hersker der en idé om, at det er noget, man altid kan blive, hvis man ikke egner sig til at blive forsker,« siger Lene Møller Madsen.

Vigtig følelse af fællesskab

Gymnasiespecialiseringen er en uddannelsesplan, som universitetsstuderende skal følge for at kunne blive gymnasielærer i et hovedfag plus et sidefag.

Desuden modtager de studerende undervisning i en række didaktiske fag, der blandt andet skal lære dem, hvad der virker særlig motiverende for gymnasieelever, især hvis det har med svært lærestof at gøre.

»En målsætning kunne være at koble didaktikken, fagene og praksis meget tættere sammen. De studerende skal stadig arbejde med deres universitetsfag på vores didaktiske kurser, for at lære at lave dem om til undervisningsforløb, som er egnet til gymnasielever. Men de skal også prøve tingene af ude i virkeligheden, mens de læser på universitetet,« siger Lene Møller Madsen og uddyber:

»På den måde lærer de meget hurtigere, hvad det vil sige at være gymnasielærer, og de bliver meget bedre forberedt og opnår en fællesskabsfølelse omkring det at blive gymnasielærer.«

Hun vil også gerne have, at fællesskabsfølelsen opstår tidligt i forløbet. Helst fra begyndelsen af gymnasiespecialiseringen.

»I dag tager det de studerende et-to år at opdage, at der er andre end dem, der vil være gymnasielærer i deres fag. Mange af vores studerende tror, de er alene, for ingen taler sammen om, hvad de går og laver,« siger Lene Møller Madsen.

Gymnasiespecialisering er vejen

Manglen på gymnasielærere i naturfagene har stået på igennem mange år, og ifølge Lene Møller Madsen har det haft den konsekvens, at nogle af Sciences kandidater først arbejder som forskere på et universitet eller i en virksomhed i industrien, inden de finder ud af, at de vil være gymnasielærere.

Først derefter henvender de sig til fakultetet med et ønske om at tage de nødvendige kurser i didaktik.

»De kan jo se, at der er ubesatte stillinger til dem på gymnasierne, men det er en omvej, som fratager os muligheden for at integrere didaktikken samtidig med vores faglige undervisning af de studerende, så vi kan sende de bedste gymnasielærere ud i verden. Derudover giver det os en forsinkelse, når det drejer sig om at uddanne det nødvendige antal gymnasielærere. Den udvikling vil jeg gerne vende,« siger hun.

Og derfor vil Lene Møller Madsen helst have, at så mange studerende som muligt melder sig til gymnasiespecialiseringen.