Studerer på syvende år - lysten skal drive samfundet

At bruge otte år på at studere er i disse tider ikke populært blandt danske politikere. De studerende skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, så de kan komme ud og bidrage til samfundet. I øvrigt er det godt, hvis de tager en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, for det er dem, der har størst værdi på arbejdsmarkedet.

Set i det perspektiv er Susanne et vaskeægte sort får. Når hun om halvandet år kan kalde sig kandidat i litteraturvidenskab, har hun brugt tre år mere, end samfundet beregner og 1,4 år mere end gennemsnittet på Københavns Universitet. Landets langsomste. Men hun er bidt af humaniora og har færdiggjort en BA i Fransk, en BA i Litteraturvidenskab og snart en KA i Litteraturdvidenskab – det hele på normeret tid.

På vildspor på CBS

Men Susanne måtte en tur forbi Copenhagen Business School, før hun blev sikker på, at den rigtige uddannelse for hende var humanistisk.

På CBS begyndte hun på en overbygning i fransk og europæiske studier, men et år inde i kandidaten følte hun stadig, at hun var havnet det forkerte sted: Hun savnede humaniora. Derfor valgte hun at starte forfra, denne gang på litteraturvidenskab. Susanne fortryder ikke sit svinkeærinde på CBS, for det har været en del af hendes dannelsesrejse og gjort, at hun er endt, hvor hun hører til. Der skal være plads til omveje, mener hun:

»På CBS var det første gang, jeg oplevede at være i en skolesituation, jeg ikke brød mig om. Jeg kunne ikke se meningen med de opgaver, jeg skulle lave. Jeg følte mig forkert, som om jeg havde tøjet på på vrangen. Hvis jeg havde valgt at gennemføre den uddannelse, havde jeg resten af mit liv skullet gå med tøjet på vrangen,« siger hun.

Værdiløse humanister

Formanden for Studenterrådet, Gwen Grüner-Widding, er enig i, at der skal være plads til at vælge om, fordi nogle studerende jo løber ind i en blindgyde, personligt eller administrativt. Derfor er hun også imod afskaffelsen af det sjette SU-år.

»Jeg vil da hellere have, at min læge kan sætte min arm ordentligt sammen, fordi han har haft tid til at tage at fag om, end han har klaret sig igennem med et total og ikke ved, hvad han laver,« siger Gwen Grüner-Widding.

At de studerende skal vide, hvad de laver, er der næppe nogen, der er uenige i. Men at de unge skal vælge uddannelse efter lyst, er ikke noget, alle kan skrive under på.

Til Jyllands-Posten har Jan Rose Skaksen, økonomiprofessor ved CBS, netop udtalt, at der bør skæres i SUen til de uddannelser, som ikke har værdi for samfundet. Han bakkes op af Europa-kommissionens analyseenhed, Erac, samt Dansk Erhvervs forsknings- og uddannelsespolitiske chef, Jannik Schack. For de skal prioritere de uddannelser, der skaber værdi. Og det gør de humanistiske ikke.

Kan undvære vovsen og volvoen

»Som studerende skal man vide, at man ikke nødvendigvis får villa, vovse og stor bil, hvis man vælger at læse italiensk,« sagde Jan Rose Skaksen.

Susanne er dog ikke bekymret for sine vovseløse udsigter:

»Jeg var meget mere bange for jobudsigterne, da jeg gik på CBS, end jeg nogensinde har været på humaniora. Hvis jeg var fortsat der, fordi det var fornuftigt, ville jeg have spildt to år på noget, jeg ikke kunne lide at lave. Og højst sandsynligt være kommet ud i et job, jeg ikke ville trives med. Når lysten driver værket, tror jeg generelt, man har større chance for at klare sig godt på langt sigt. Ligegyldigt fag.«

Men du ville bidrage til samfundet …

»Det er muligt, men jeg ville næppe være glad. Og måske ville jeg risikere at blive en af dem, der gik ned med stress og i stedet blev en byrde for samfundet.«

Er du ikke det nu? Du nyder godt af velfærdsstatens gratis uddannelse uden at bidrage til samfundets økonomi?

»Generelt mener jeg, at man som studerende i Danmark gerne må udvise en vis ydmyghed. Vi er privilegerede, når vi får gratis uddannelse og SU oven i købet. Men der ligger jo også et arbejde i at studere, og det, at jeg har studeret mere end fem år, kan også ses som en ekstra arbejdsindsats. Jeg vil gerne bidrage til samfundet. Og det kan jeg netop, hvis jeg investerer tid i at uddanne mig til netop det, jeg gør bedst.«

Med eller uden ånd

Jan Rose Skaksens ønsker også, at de studerende bidrager til samfundet. Men enigheden ophører, når økonomiprofessoren og den litteraturstuderende skal definere dette bidrag.

»Vi mangler vækst både i det private og det offentlige, og i den situation bør vi i endnu højere grad få de unge til at tage de uddannelser, der skaber værdi,« sagde Jan Rose Skaksen til JP.

Men vælger man, at negligere de humanistiske fags værdi, som ikke umiddelbart bidrager til væksten, gør man samfundet en bjørnetjeneste, mener Susanne Rimstad:

»På humaniora studerer man menneskets åndsliv, og det er der brug for i samfundet. Hvis man ønsker et samfund, hvor menneskene er reduceret til små pengemaskiner, så skal man da bare blive ved med at udsulte humaniora.«

Der er lys i tunnelen

»I min verden er lyset ikke for enden af studietunnellen, hvor jeg skal ud at have et job, men netop nu og her mens jeg læser,« siger Susanne Rimstad.

Der er ingen tvivl om, at hun er landet det rigtige sted. For hende har studierne åbnet stadig flere døre – og gør det fortsat.

»Selv tiden på CBS har været med til at udvikle mig,« griner Susanne Rimstad.

For tiden tager hun tilvalgsfag på Teologi. Muligvis får hun ikke villa, volvo og vovse, men mindre kan også gøre det. For eksempel har hun lovet sig selv, at hun efter endt kandidat endelig skal læse filosofi på aftenskole. Det har der nemlig slet ikke været tid til endnu.

uni-avis@adm.ku.dk