Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
SPIDSROD – På Niels Bohr institutet forsinker universitetets egne administrative regler nogle af de bachelorstuderendes muligheder for at læse videre på kandidaten. Det er skadeligt for fremdriften, mener professor.
Stik imod fremdriftsreformens hensigter bliver de studerende på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science) ved Københavns Universitet (KU) forhindret i at læse hurtigt videre på kandidaten.
Det skyldes alene hensynet til fakultetets administrative regler, mener professor og studieleder Per Hedegård fra Niels Bohr Institutet (NBI) på Science.
»Man svigter de studerende, der mister deres SU, når de ikke kan læse videre, og de bliver tvunget til at holde en pause i stedet for. De kommer op på mit studielederkontor og sidder og græder. Fakultetet sætter folk på gaden på den her måde af administrative hensyn,« siger han om situationen.
De studerende kan blive tvunget til at vente i op til et halvt eller et helt år, fordi Science i nogle tilfælde ikke tillader dem at blive optaget på kandidaten, så snart de er færdige som bachelorer.
To studerende fra NBI har fortalt Uniavisen om, hvordan fakultetets administrative regler blev til en kamp for dem at skulle overvinde bare for at kunne få lov til at læse videre.
Stefan Alaric Schäffer studerer i dag Fysik på kandidaten på NBI. For ham krævede det noget af en omvej for at undgå at blive forsinket, efter han var blevet færdig som bachelor. Science’s administration skrev nemlig til ham, som følge af fakultetets egne administrative regler i kombination med hans eget tidligere studieforløb, at han måtte vente i et halvt år, da han ville til at begynde på kandidatdelen i februar 2014. Det ville han imidlertid ikke.
I stedet begyndte han at læse til kandidat på DTU i Lyngby. Her oplevede han, at DTU har været meget imødekommende over for ham, og at de har langt færre, stramme regler end KU. I dag er han alligevel tilbage på Science på KU for at læse kandidaten færdig. Han har altså nået sit mål om ikke at blive forsinket. Alligevel føler han, der har været et spild af tid.
Læs hele Stefan Alaric Schäffers historie her
»Det har været helt unødvendigt besværligt for mig. Jeg har brugt rigtig mange timer i telefonen med KU og har sendt mange e-mails frem og tilbage. KU er endt med at bruge en masse penge på mig til administration, fordi jeg ville have lov til at studere i stedet for at gå og trille tommelfingre i et halvt år. For mig at se har det kun skabt yderligere administrationsbøvl for KU at sende mig til DTU,« siger Stefan Alaric Schäffer.
Karsten Madsen studerer i dag Nanoscience på kandidaten på NBI. Han manglede et fag på sin bachelor, da han ville læsere videre på kandidatdelen efter sommeren 2014.
Systemet kræver, at man er helt færdig som bachelor, inden man begynder på kandidaten. Det tillader imidlertid også, at man kan tage kandidatkurser, mens man er bachelorstuderende. Karsten Madsen valgte derfor at tilmelde sig det ene bachelorkursus, han manglede, samt tre kandidatkurser.
Han blev overrasket, da administrationen på Science to uger inde i forløbet meddelte ham i en e-mail, at han ville blive frameldt alle tre kandidatkurser. Han husker det sådan, at begrundelsen for det ikke fremgik klart for ham, men konsekvensen ville have været, at han havde mistet SU’en og sin kollegiebolig.
På NBI er der blokstruktur med fire blokke om året (to blokke per semester), og han valgte med vilje at lade sig dumpe i den første blok i efteråret 2014 og gå til reeksamen i den næste. Manøvren gjorde det praktisk muligt for ham at fortsætte sine studier til kandidat fra januar 2015.
»Jeg fik vejledning af min studieleder Per Hedegård på Science. Om det var det her, der skulle gøres, ved jeg ikke selv, men det reddede min situation, fordi jeg kunne beholde min SU og min kollegiebolig, og det var vigtigt for mig. Det var noget værre rod. Alle snakker meget om, at vi skal hurtigt igennem, men reglerne er ikke til det,« siger Karsten Madsen.
Baggrunden for de stramme regler bunder ifølge professor og studieleder Per Hedegård i et ønske om at gøre administrationen på Science så enkel som mulig, selvom de virker imod fremdriftsreformens mål om at få de studerende hurtigere igennem.
»Det er absurd, at de virker imod fremdrift,« siger Per Hedegård.
Han kender til situationer, hvor fremdrift og Science’s egne regler kolliderer. Han undrer sig blandt andet over, at faglige hensyn på fakultetet må vige for administrative – for eksempel, når en bachelorstuderende ønsker at læse videre på kandidaten.
Hele Science kører med blokstruktur, og ligesom på NBI bliver de studerende færdige som bachelorer fire gange om året. Men på Science siger en administrativ regel, at fakultetet kun må optage bachelorer til kandidaten to gange om året. Det tvinger ifølge Per Hedegård flere studerende i venteposition, selvom reglen intet har med fremdriftsreformen at gøre.
»Vi skal naturligvis optage dem, når de bliver færdige som bachelorer. Det siger fakultetet så er for besværligt af administrative hensyn, men de studerende kommer i vanskeligheder med deres studier på grund af denne regel,« siger Per Hedegård.
Et andet eksempel gælder de studerende, der har læst fag på bachelordelen på for eksempel DTU i Lyngby, men som ønsker at tage kandidaten på Science på KU. Her gælder en regel om, at kandidater fra uden for Science kun kan blive optaget én gang om året.
»Det er helt solo KU’s egen regel, og vi mister flere studerende til DTU på den konto, fordi de studerendes modforholdsregel er, at de indskriver sig på DTU, hvor der er mere fleksible regler,« siger Per Hedegård.
Ligesom i eksemplet med blokstrukturen skyldes det ifølge Per Hedegård ikke en regel i selve fremdriftsreformen. Derimod er det ledelsen på Science, der har lavet reglen.
Ifølge Per Hedegård risikerer institutterne på Science desuden at miste indtægter på knap en kvart million kroner, hver gang en kandidat vælger at læse på for eksempel DTU i stedet for på KU.
Dertil kommer de menneskelige omkostninger.
Ifølge Per Hedegård er problemerne med de stramme administrative regler og de problemer, de giver, allerede blevet diskuteret flere gange på institutrådsmøder på NBI.
Grete Bertelsen, prodekan for kandidat- og masteruddannelse på Science, ønsker ikke at medvirke i denne artikel, men har i stedet ønsket at skrive sit eget indlæg efter artiklens offentliggørelse. Uniavisen vil bringe Grete Bertelsens svar.
anfj@adm.ku.dk