Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Studienævn skæres væk

Naturvidenskab skærer antallet af studienævn ned fra 11 til fire. Det skal ifølge ledelsen styrke uddannelserne, men giver anledning til faglig panderynken hos studerende og ansatte

Naturvidenskab går hårdt til værks overfor studienævnene. Med den nye studienævnsstruktur bliver 11 studienævn reduceret til fire: et for bacheloruddannelsen, et for kandidatuddannelsen, et for ph.d.erne og et for masteruddannelsen.

Et af argumenterne er at studienævnene fremover skal repræsentere de forskellige typer uddannelser som fakultetet udbyder snarere end institutternes forskningsfelter.

»De fleste af vores uddannelser er udsprunget af videnskabelige discipliner, men som universitet i dag skal vores uddannelser også repræsentere samfunds-, arbejdsmarkeds- og studenterinteresser.

Vores uddannelser skal blive bedre til at orientere sig mod de tre sidste interesser. Blandt andet derfor er det vigtigt at uddannelsesprioriteringer bliver taget i fællesskab mellem fx alle vores 13 bacheloruddannelser,« siger prodekanen for uddannelse på Naturvidenskab, Henrik Busch.

Fysikstuderende og uddannelsespolitisk sekretær i Studenterrådet Andreas Kamstrup er glad for at det nye dekanat har taget de studerende med på råd, men det laver ikke om på at sammenlægningen er blevet hastet igennem ovenfra.

»Som udgangspunkt synes vi det var en dårlig ide at slå alle studienævnene på Naturvidenskab sammen. Vi får et mere centraliseret styre hvor fagene reelt mister indflydelse.

Det eneste der kan sikre den faglige fundering er de ad hoc udvalg som studienævnet kan nedsætte til at rådgive dem i faglige spørgsmål. Vi sætter vores lid til at de kommer til at fungere, men ellers er vi villige til at tage drastiske skridt,« siger Andreas Kamstrup.

De studerende på Naturvidenskab kan også se fordele ved at afskaffe studienævnene, fx håber de på at det vil fjerne de evige økonomiske diskussioner fra studienævnene.

»Men i bund grund skruer det her en tand mere ned for demokratiet, og det synes vi som studerende ikke er fedt. Men nu prøver vi på at forholde os konstruktivt til de nye studienævn nu hvor beslutningen er taget.

Det bedste man kan sige er at det forhåbentlig vil gøre det sværere for fagene at lukke sig om sig selv fordi de skal arbejde sammen i studienævnene, men det bliver en utrolig stor udfordring at finde repræsentanter til de studienævn, for alle fag kan
ikke være repræsenteret, og det gør det til et endnu mere ansvarsfuldt hverv end før,« siger Andreas Kamstrup.

God ide, tvivlsomt resultat
Ole Hammerich, der er studieleder for De Kemiske Fag, synes i princippet at det er en god ide med en forenkling af studienævnsstrukturen. Som leder af et af de mindre studier på Naturvidenskab kan han dog godt være lidt bekymret for ikke at få en repræsentant fra kemi i studienævnene.

»Problemet er studienævnenes størrelse. Fem ansatte og fem studerende er for lidt fordi der vil være store fagområder der slet ikke bliver repræsenteret. Risikoen for at faglige problemstillinger overses er derfor stor.

Studienævnene kan så nedsætte ad hoc-udvalg med fagfolk, men studienævnet er i sin gode ret til at forkaste udvalgets gode råd, så der er risiko for at de ansatte og studerende fra de fagområder der ikke er repræsenteret, får meget lidt indflydelse på beslutningerne omkring deres studier og undervisning,« siger Ole Hammerich.

Fra Henrik Busch stol handler det om at gøre uddannelserne bedre og ikke om at spare ressourcer eller mindske medbestemmelsen for ansatte og studerende.

»Jeg er godt klar over at det her er en radikal måde at tænke studieledelse på. Men som det er i dag, sidder der en halv snes studienævn som hver især skal tænke i internationalisering, gennemførelse, kvalitetssikring og mange andre store spørgsmål der går på tværs af studienævnene.

Jeg tror at et fælles studienævn ville kunne gøre det arbejde bedre og meget mere grundigt. Vi er i øjeblikket i gang med en intensiv diskussion med studerende og ansatte om detaljerne, for at få øje på eventuelle faldgruber i den nye struktur« siger Henrik Busch.

Den overordnede struktur med fire studienævn bliver der dog ikke lavet om på. Valget til de nye studienævn på Naturvidenskab finder sted i december. De nye medlemmer tiltræder 1. februar.

Læs mere på www.blogs.ku.dk/nat-dekanat/

De nye studienævn

Hum skærer ned fra 31 til syv

• På Humaniora er der i dag 31 studienævn. Det tal skal nu reduceres til seks svarende til de nyfusionerede institutter på Humaniora. Derudover vil der være et ph.d.-studienævn.

Nat skærer ned fra 11 til fire

• På Naturvidenskab er der i dag 11 studienævn for fagene. Det tal skal ned på to, et for bacheloruddannelserne og et for kandidatuddannelserne. Derudover vil der blive oprettet et nyt studienævn for masteruddannelserne og lavet et fælles ph.d.-studienævn.

Sund udvider fra fem til ni

• Sundhedsvidenskab udvider til gengæld antallet af studienævn med fire nye. Udover Medicin, Odontologi, Folkesundhedsvidenskab,
Humanbiologi og Ph.d.-studienævnet kommer der nu:

• Studienævn for den Sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse (ti medlemmer)

• Studienævn for Civilingeniøruddannelsen
i Medicin og Teknik (8 medlemmer)

• Studienævn for Master i Public Health
(8 medlemmer)

• Studienævn for Master in International Health (8 medlemmer).

Seneste