Studienævnene er universitetets rygrad

Akademisk kvarter, pensum, kildekritik, fredagsbar og rustur. Som nystartet studerende er universitetet en underlig verden. For det er ikke bare et nyt studie, man starter på. Det er en ny virkelighed, hvor vi som studerende og undervisere ejer og skaber vores studier i fællesskab. Fordi vi har det, der hedder studienævn.

Studienævnene er en ganske særlig konstruktion, hvor undervisere og studerende i fællesskab beslutter, hvad der skal være pensum, hvilke fag der skal udbydes, hvorvidt der skal igangsættes nye tiltag på uddannelsen. Kort fortalt er det studienævnet, der har ansvaret for kvaliteten af vores uddannelser. Og dem ønsker vi ikke at miste.

Vi skriver, fordi vi de sidste syv år har været aktive studenterpolitikere på Københavns Universitet. Vi har været formænd for Studenterrådet og har fulgt universitetets udvikling tæt, taget talrige diskussioner med forskere, undervisere, teknisk ansatte, ledelsen og resten af universitetets beslutningstagere, og vi har til stadighed arbejdet for, at de studerende altid bliver hørt og inddrages, når der træffes beslutninger på Københavns Universitet.

Grundlaget for vores aktiviteter og engagement er dog altid kommet fra den særlige konstruktion, som skaber engagement og bedre kvalitet i uddannelserne og i undervisningen: studienævnene.
Det er også derfor, vi har valgt at sætte os til tasterne. For vi kan se, at de studerendes indflydelse på Københavns Universitet igen er under pres.

De studerende er eksperterne

Helt grundlæggende handler studienævnene om, at vi studerende er med til at lægge rammerne for vores egne uddannelser. Studienævnene bestemmer over uddannelserne, og på halvdelen af pladserne sidder studerende, som oplever konsekvenserne af både gode og dårlige beslutninger i deres dagligdag.

På universitetet har vi ikke fagkonsulenter i et fjernt ministerium, der bestemmer, hvad vi skal lære. Og på et universitet er der ikke nogen, der mener, at de studerende bør holde sig tilbage, når ’de voksne taler’.

De fleste studerende elsker deres studie (i hvert fald uden for eksamensperioden). Derfor vælger de at arbejde med deres fagområde i fem år – et engagement, man kan fornemme, hvad enten det er en mediciner, historiker eller teolog, der fortæller om sit studies velsignelser.

De studerende kan være en engageret, skarp og velmenende del af de faglige miljøer, som reelt udgør kernen i universitet. Og vi elsker ansvaret og går dybt op i kvaliteten af vores studier. Fordi vi er ambassadører for vores fag. Både som studerende – og som kandidater på arbejdsmarkedet efterfølgende.

Studienævn, som sikrer at uddannelsen, pensumet og eksaminerne er up-to-date er måske ikke noget, som bliver nævnt på glittet papir i KU’s præsentationsmaterialer. Men studienævnet er den reelle rygrad for gode videnskabelige miljøer og for, at Københavns Universitet kan være med i ræset, når vi skal sammenligne os med resten af verden. Derfor burde hele KU knokle for, at studienævnene fungerer så godt som overhovedet muligt.

De bedste studienævn

Problemet er bare, at vi for tiden ser en større og større modvilje mod studienævnene, ud fra en managementteori om at kunne tage hurtige beslutninger og udvise ’handlekraft’ igennem forkromede strategier.

Men handlekraften er hul, når den sker på bekostning af medbestemmelsen og den lokale, faglige udvikling af uddannelserne. Det er det, der sker i de studienævn, der har flere fag under sig.

Den store evaluering af studienævnene i 2008 viste, at de mest velfungerende studienævn findes på de fag, hvor studienævnet har ansvaret for kun et enkelt eller meget få fag. Her har undervisere og studerende muligheden for reelt at kvalitetssikre deres uddannelser – og de har ekspertisen til at finde de bedste løsninger for det enkelte fag.

Hvordan kan en fysiker for eksempel have indsigt i en geografs uddannelse? Selvom geografi og fysik har samme studienævn, vil fysikeren mangle indsigten i geografiens særegenheder, der kan sikre en bæredygtig udvikling af geografifaget.

Skræmmeeksemplet med læreruddannelsen

Studienævnene sikrer også, at vi slipper for politisk indblanding – og her er skræmmeeksemplet læreruddannelsen. En uddannelse, der de sidste ti år har været gennem tre revisioner på en politisk kampplads, hvor læreruddannelsen har været kastebold mellem forskellige flertal i Folketinget og dermed domineres af ideologi snarere end af faglige og evidensbaserede løsninger.

I studienævnene er vi også uenige – endda ofte. Men i stedet for at lade politikere eller administratorer træffe beslutningerne for os, tager vi den faglige diskussion. Frem for en politisk kampplads har vi en faglig arena, hvor vi tager uenighederne i øjenhøjde. Med fokus på fagligheden og kvaliteten af vores uddannelse – frem for en fjern ideologisk dagsorden.

Når studerende og ansatte finder fælles løsninger

Der er mange gode eksempler på, at studienævnene har fundet langtidsholdbare og nogle gange innovative løsninger.

Der er skabt bedre sammenhæng i Folkesundhedsvidenskabs uddannelse, der ellers har været præget af en manglende balance mellem sundheds- og samfundsvidenskaben; der er blevet plads til mere holdundervisning på psykologis bachelordel; og jura har evnet at tilpasse sig udviklingen ved at lave reformer af uddannelsen, når det har været nødvendigt. Alle løsninger, der sikrer en løbende tilpasning af studierne og i sidste ende mere veluddannede kandidater fra Københavns Universitet.

Her ville nogle måske være frække nok og spørge, hvorfor det dog rager os – sådan en flok eksformænd? Men sagen er jo den, at de studerende er den gruppe, der har den største interesse i uddannelser af høj kvalitet. Vores uddannelser skal vare fem år, som efterfølgende kan bruges aktivt på arbejdsmarkedet og give den nyeste viden – for det er nyuddannede kandidaters største force.

Studienævn er besværlige, men uundværlige

På grund af studienævnenes nærhed til det faglige på både underviser- og studenterside kan banebrydende forskning gøres til pensum fra det ene semester til det andet. Fordi det er forskere og studerende, der i fællesskab skaber uddannelserne.

Det er desværre ikke altid så nemt at huske for ledelse og administratorer, som nogle gange oplever studienævnene som mere besværlige end samarbejdsvillige. Derfor er det helt afgørende, at ledelsen, fakulteterne og institutterne ser sig selv i øjnene og anerkender, at engagerede studerende, gode faglige miljøer og uddannelser med nærdemokrati faktisk er en kvalitet i sig selv.

KU er ved at udvikle en ny strategi, og her er det vigtigt, at man anerkender, hvor vigtige studienævnene er for KU’s fortsatte udvikling og status som Danmarks bedste universitet. Og hvis ledelsen kommer til at glemme det midt i en nedskæringsrunde, er det vigtigt, at vi som studerende kan minde dem om det. Det håber vi, at I alle vil hjælpe os med.