Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Studieoptag styret af spådomme

Videnskabsministeriet har indset at det går galt når man prøver at spå om arbejdsmarkedet. Så nu vil de have universiteterne til at gøre det i stedet

Regeringen vil ikke i øget omfang bruge adgangsbegrænsninger til at sikre sig at de unge vælger de rigtige uddannelser. Det var videnskabsminister Helge Sanders udmelding på et pressemøde i starten af januar. Han begrundede blandt andet med at det er svært at spå om arbejdsmarkedets behov, og at det tit får utilsigtede konsekvenser. Alligevel er det præcis det videnskabsministeriet nu vil have universiteterne til.

»Universiteterne skal (…) tage højde for, at optagelsestallet er i overens-stemmelse med samfundets behov for uddannelse indenfor pågældende fagområde,« hedder det i § 12. stk.2 i udkastet til den ny adgangsbekendt-gørelse.

Skyld i lægemangel
At det ofte går galt når man forsøger at spå om fremtiden, findes der mange eksempler på. I løbet af 1980’erne blev antallet af optagne på medicin over hele landet mere end halveret. Under skiftende regeringer blev adgangsbe-grænsningerne strammet indtil optaget i 1988 var nede på 550.
»Konsekvensen er den at sundheds-væsenet i dag lider under en kæmpe mangel på speciallæger,« fortæller Mogens Hørder, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Fra 1992 øgede regeringen igen antallet af optagne. Men det er først inden for de seneste par år at kandidaterne for alvor er begyndt at komme ud. De kan så se frem til yderligere ti år inden de endelig kan kalde sig speciallæger. Og imens er de tidligere store generationer af special-læger for længst begyndt at gå på pension.

Kan ikke spå
Studiechef Jakob Lange har flere gange anbefalet at unge vælger studie efter interesse og ikke efter jobmuligheder. Dels fordi arbejdsmarkedet hele tiden ændrer sig, og dels fordi udsigten til et job ikke er nok til at drive værket igennem fem års studier eller mere. Derfor har han også svært ved at se hvad Københavns Universitet skal stille op med den nye henstilling.

»Mange af dem der ikke kan få den uddannelse de ønsker sig, ender jo med at droppe ud. Så er det trods alt bedre at de får en forkert uddannelse i forhold til arbejdsmarkedet, end at de står helt uden,« siger han.
Derudover mener han at hverken eksperter eller politikere har haft meget mere held end de studerende når de har prøvet at spå om fremtiden.
»Vi har jo altid regnet forkert. Pludselig mangler der en masse gymnasielærere i et eller andet fag.«

Nytter ikke
Peter Dalby Larsen der er næstformand og uddannelsespolitisk sekretær i For-enede Studenterråd, synes heller ikke at paragraffen kan bruges til noget.
»Det er fuldstændigt håbløst. Der går jo mindst fem år fra man søger ind på en uddannelse til man er ude på arbejds-markedet.«

Han mener at det er håbløst at spå så langt frem i tiden.
»Det bliver rent gætværk – at forsøge at styre uddannelserne ud fra det, holder ikke.«
I praksis tror han dog ikke at paragraf-fen vil få universitetet til at ændre på optaget og synes derfor at den i bedste fald bare er ligegyldig.

Jakob Lange tolker også mere paragraf-fen som en hensigtserklæring end som noget der umiddelbart kan omsættes i handling.
»Der er jo også et landsdækkende perspektiv. Det nytter jo ikke noget at Københavns Universitet begrænser optaget på et fag hvis de så bare bliver optaget på et af landets andre universiteter,« siger han.
[klumme]Side 8-9-10-11

[rytter]Danmark skal mænge sig
»For at undgå, at alle de dygtige og kreative ingeniører og videnskabsmænd flytter til USA, er det vigtigt, at vi i Danmark deltager mest muligt i Mars-programmerne. Derved vil vi herhjemme kunne tilbyde spændende og vellønnede arbejdspladser inden for den nye industri.«
Erhvervsbladet, 27. januar 2004.

[mellemrubrik]Tema

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste