Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Studier bag lås og slå

Der er hverken fredagsbar, faglig diskussion eller forelæsninger i Ringe Statsfængsel. For Kate Vinther handler litteraturstudierne på Københavns Universitet om at overleve som intellektuelt menneske og få mål og mening med tilværelsen bag tremmer

Kvinden med det røde hår, hvide jeans og spidse støvler kunne sidde over en kop kaffe i kantinen på KUA. Hun har noget på hjerte, hun gestikulerer ivrigt for at understrege sine argumenter, henviser til litterære citater, og hun ved hvad hun vil.

Men Kate Vinther der læser litteraturvidenskab på andet år, har kun været på KUA en eneste gang. Forelæsningerne har hun set alene foran et fjernsyn. Diskussionerne og det sociale samvær har hun måttet fantasere sig til.

Som indsat i det lukkede fængsel i Ringe har Kate Vinther nemlig ingen mulighed for frit at færdes uden for de aflåste porte og døre hun lever bag.

Forelæsningerne får hun optaget på video, bøgerne koster dyrt uden SU eller andre indtægter, og al den øvrige kontakt til universitetet er foregået via mail eller telefon. I perioder endda kun per brev.

»Jeg er uddannet designer. Derfor ønskede jeg at udvide mit erhverv med en uddannelse som smykkedesigner, men det er umuligt at tage en praktisk håndværksmæssig uddannelse herinde fordi jeg ikke har udgang. Det skulle være noget teoretisk, og jeg kom så ind på Litteraturvidenskab. Og det er jeg faktisk smadderglad for. Jeg har kun været på KUA en eneste gang i juli sidste år, og der fik jeg ikke så meget lejlighed til at snakke med nogen. Jeg tror de er meget nysgerrige på universitetet, og jeg vil forfærdelig gerne fortælle om hvordan det er at studere i fængslet for at folk kan få indsigt i hvad der foregår,« siger Kate Vinther der også har taget HF-eksamen siden hun startede med at afsone sin dom på 12 års fængsel i 2000.

Kate Vinther blev i 1999 anholdt i Costa Rica fordi politiet havde mistanke om at hun stod bag finansiering og organisering af narkokriminalitet. Kate Vinther mener selv at hun kun har ageret tolk og kontaktperson mellem det danske og sydamerikanske narkomiljø, men hun blev dømt for kokainsmugling.

Studerende på trods
I august 2003 begyndte Kate Vinther på Københavns Universitet. Hun regnede på det tidspunkt med at hun snart ville få mulighed for at gå til forelæsninger på universitetet. Efter at have afsonet en tredjedel af sin straf i et lukket fængsel skulle hun nemlig have ret til at blive overført til et åbent fængsel.

Men hun blev ikke overflyttet fordi der herskede tvivl om hvorvidt Kate Vinther er omfattet af den gamle eller den nye fuldbyrdelseslov som først tillader overflytning efter halvdelen af straffen er afsonet.

»Direktoratet for Kriminalforsorgen gav mig ret i at jeg kun skal afsone en tredjedel af min dom før jeg kan overflyttes, og 24 timer senere fik jeg at vide at jeg skulle overføres til det åbne fængsel Horserød som jeg havde været berettiget til i halvandet år,« fortæller Kate Vinther.

Det åbne fængsel gjorde for en kort stund livet som studerende lidt nemmere, men efter bare tre en halv uge var det slut med smagsprøven på det frie liv. Så blev Kate Vinther uden forklaring overført til Kolding Arrest.

»For første gang i mit liv panikkede jeg fuldstændig. Jeg sad i Kolding Arrest i tre en halv måned. Jeg vidste ikke hvor lang tid jeg skulle sidde der eller hvorfor. Det er det mest ubehagelige jeg har prøvet i mit liv. I starten blev jeg nægtet opkald til min advokat og min familie. Jeg blev nægtet forhør og nægtet at snakke med fængslets fællestalsmand. Jeg mener, vi bor i Danmark. Når man har givet en person tolv år, er man så ikke færdig med at straffe? Det virker fuldstændig absurd at jeg som indsat kan straffes uden nogen form for bevisførelse,« mener Kate Vinther.

Efter den såkaldte rockerlov der blev vedtaget i 2002, er det blevet muligt at overflytte fanger hvis de har overtrådt reglerne ved fx flugtforsøg, narkobesiddelse eller trusler.

Loven effektueres 500 gange om året i Danmark, og indgrebet er dermed langt fra forbeholdt rockerne. I modsætning til tidligere er det ikke længere muligt for de indsatte at få aktindsigt i egen sag.
Kate Vinther har dog fået oplyst at politiet frygtede at hun ville flygte fra Horserød.

»Hvis jeg ville flygte, så kunne jeg jo have spadseret stille og roligt ud derfra. Men hvorfor skulle jeg gøre det når jeg nu har siddet inde i så lang tid? Hvorfor skulle jeg ødelægge det hele for mig selv ved at flygte?« spørger hun undrende.

Kate Vinthers advokat forbereder i øjeblikket en sag om fangers retsikkerhed i forhold til aktindsigt ved overflytning og utidig isolationsfængsling.

Hårdt arbejde
I december 2004 kom Kate Vinther tilbage til Ringe Statsfængsel hvor hun måtte starte forfra med at arrangere optagelse af forelæsninger på video, undervisning og indskrivning til eksamen under endnu mere besværlige forhold end før.

»Før havde jeg nogenlunde fri adgang til internettet og kunne få lov at ringe lidt mere end normalt, men nu er jeg underlagt endnu strengere restriktioner,« siger Kate Vinther der er udmattet efter lige at have afleveret to fem ugers opgaver til universitetet.

»Selv om jeg læser fra mandag til søndag, så er jeg stadig kun på tredje semester, og det irriterer mig forfærdelig meget, men 50 procent af min tid og energi går med at genetablere og genforhandle aftaler med fængslet som jeg allerede har lavet en gang. Det bevirker at jeg hele tiden skal have lavet mine studieplaner og dispensationer fra universitetet om. Alting er meget besværligt fordi hverken fængslet eller universitetet er gearet til en person som mig. Men for mig er den her uddannelse en måde at overleve på rent intellektuelt i en verden der er mig utroligt fremmed,« siger Kate Vinther.

Hun er glad for den opbakning især underviserne på KU har givet hende, men efter at være blevet flyttet tilbage til Ringe, oplever hun også at folk på universitetet har forbehold overfor hende.

»Jeg tror jeg forvirrer folk. Selv om flere undervisere og studerende på universitetet har gjort meget for at hjælpe mig, så kender de jo ikke fængslet indefra. Efter jeg er blevet flyttet tilbage til et lukket fængsel, er alt i mit liv igen under kontrol: Hvor mange penge jeg må tjene, hvilket tøj jeg må få, hvilke bøger jeg må få. Det jeg tjener her dækker kun lige frimærker og telefonkort, og al min kommunikation med omverdenen bliver kontrolleret. Det er som om systemet bliver ved med at sætte mig i så alvorlige situationer at folk udenfor tænker: Hun må da have gjort et eller andet. Jeg fornemmer at de fx i administrationen på KU tvivler på hvad jeg siger,« fortæller Kate Vinther der endnu ikke har fundet en studerende der kan optage forelæsningerne på video.

Isolationsstudier
Selv om Kate Vinther virker engageret og fuld af gå-på-mod, så tærer den evige kamp for at studere ind imellem på kræfterne.

»Jeg har været afsindigt stædig, ellers var det slet ikke blevet til noget. Jeg savner desperat intellektuel diskussion, men det hjælper lidt at jeg nu får besøg af en underviser en gang om ugen. Jeg har ingen kontakt til studiekammerater udenfor, og ingen herinde ved særlig meget om hvordan det er at læse på universitetet,« fortæller Kate Vinther.
Det meste af tiden sidder hun i isolation for bedre at kunne koncentrere sig om studierne.

»Her er mange narkomaner, og så bliver der lavet raids på cellerne. Det giver en enorm uro. Jeg plejer at sige at det er som at sidde på Hovedbanegården i myldretiden, men lukket inde i et bur.

Isolationen betyder dog også at der ofte går lang tid imellem at jeg snakker med nogen. Og det er hårdt og gør mig nogle gange nervøs for om jeg kan blive ved med at finde motivationen til at fortsætte mine studier,« lyder det fra Kate Vinther.

Lærere som fængselsbetjente
Når politikerne taler om uddannelse til alle, så gælder det ikke i de danske fængsler, mener Kate Vinther. I Ringe, der er et fængsel for unge, er der fem-seks uddannelsespladser til cirka 90 fanger.

»Jeg synes det er betænkeligt at der ikke er mere fokus på at tage en uddannelse herinde. Især et sted som her hvor der sidder så mange unge drenge. Der er undervisning på 8.-10. klasses niveau, men ellers er der kun værkstedet hvor vi får løn for at folde genbrugsklude. Det kan godt være ikke alle i fængslet skal uddanne sig, men så kunne man da lave nogle ordentlige værksteder. Du kan da ikke komme ud bagefter og sige du har foldet klude i tre år. Det kan du ikke engang få et arbejde på en fabrik af. Det er grotesk at der ikke er bedre muligheder for at lave noget der er resocialiserende. De fem-seks studiepladser der er i fængslet, går jo til dem der kæmper hårdest, og det er nok dem der har en uddannelse i forvejen,« siger Kate Vinther.

Kate Vinther sidder i Statsfængslet i Ringe fordi det er et af de få fængsler i Danmark for kvindelige langtidsfanger. Og for hende er det et trist syn at se de mange unge fyre i fængslet blive tabt på gulvet.

»De skal tages i hånden, de drenge der er herinde. De er måske nok besværlige, men helt ubegavede er de ikke. Hvis man vendte bøtten og sagde:
Alle skal have undervisning i fængslet, og skiftede nogle funktionærer ud med lærere, så ville vi få et helt andet udbytte af det i samfundet,« siger hun og tilføjer endnu en ide om at lave en særafdeling for fanger på videregående uddannelser så der måske kan blive grobund for et studiemiljø for indsatte.

»Jeg forsøger at åbne nogle døre for indsatte så de får mulighed for at uddanne sig, men jeg frygter at lige så snart jeg forlader det her sted, så bliver dørene lukket igen. Den næste skal kæmpe den samme kamp som jeg. På den måde virker det nogen gange omsonst,« siger hun og opfordrer de studerende og ansatte på KU til at engagere sig i indsattes forhold.

»Hvis der skal skabes bedre forhold for indsatte på de videregående uddannelser, er der brug for et pres udefra,« slutter hun.

Annonce

Seneste