Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Studiet, der driver de studerende til vanvid

Fakultetssamarbejde — Bacheloruddannelsen i Husdyrvidenskab og kandidatgraden i Animal Science hører sammen, men er placeret på hvert sit fakultet. Det gør studielivet til et administrativt forhindringsløb for de studerende.

Og så var der den om den studerende, der søgte dispensation, hvorefter studienævnet på begge fakulteter krævede en forhåndsgodkendelse fra det andet studienævn for at behandle ansøgningen …

 

Mange studerende kan nikke genkendende til, at det kan være en udfordring at finde vej gennem KU’s administrative regler og systemer, når man eksempelvis skal søge om dispensation.

Forestil dig så, hvis du havde to forskellige studienævn, to studievejledninger og to administrationer, der ikke taler sammen. Det er virkeligheden for de studerende på bacheloruddannelsen Husdyrvidenskab, der holder til på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), men hvor de studerende også har fag på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND).

For at gøre det ekstra forvirrende for de studerende er overbygningen – kandidatgraden i Animal Science – placeret på SUND, hvilket gør uddannelsen unik på KU.

Den andens bord

Line Sass Kierkegaard, der er i gang med at skrive speciale, fortæller, at hun som studenterrepræsentant for de husdyrvidenskabsstuderende jævnligt bliver kontaktet af medstuderende, der er desperate for at få hjælp til at løse deres sag.

Hun oplever, at de studerende spilder deres kræfter på at kæmpe sig igennem en skov af administrative medarbejdere for at få svar på selv simple uddannelsesproblematikker, som de ender med at måtte bruge måneder på at løse.

Ifølge Line Sass Kierkegaard henviser studievejledningen på begge fakulteter til, at det er det andet fakultets bord.

»De studerende må hele tiden selv gøre benarbejdet ved at snakke med de administrative medarbejdere og forsøge at få dem til at finde en løsning. Når du må bruge en masse tid på at finde ud af selv simple ting, som hvor du skal tilmelde dig reeksamen, og hvor du skal aflevere din bachelorkontrakt, så går tiden fra læsningen, og dermed går det ud over din uddannelse,« siger hun.

 

Og så var der den om den bachelorstuderende, der spurgte studievejledningen, om der var vinterstart på kandidatuddannelsen. Det kunne vejlederen på SCIENCE ikke svare på, så den studerende måtte forlade mødet, tage hen og spørge studievejledningen på SUND og derefter tage tilbage til vejledningen på SCIENCE igen …

 

På spørgsmålet »hvor frustreret er du på en skala fra 1 til 10?« svarer kandidatstuderende Ole Ulloriaq Lønberg-Jensen »Det er en ren 10’er.«

Hans problemer startede, da han læste på uddannelsens hjemmeside, at man kan følge et sommerkursus, der tæller med i kandidatoverbygningen, mens man stadig læser bachelor.

Det ville han benytte sig af for at få en god start på kandidaten, men eneste hage var, at han skulle søge Studienævnet om lov. Det burde være en formalitet, men han blev hurtigt klogere.

Du bliver sendt frem og tilbage mellem to studievejledninger, og ingen ved, hvad de snakker om, og hvor de skal sende dig hen
Ole Ulloriaq Lønberg-Jensen, kandidatstuderende på Animal Science

På SCIENCE sagde studienævnet, at de ikke kunne give ham en forhånds-godkendelse. På SUND ville de heller ikke behandle sagen, da de mente, at det hørte under studienævnet på SCIENCE.

»Du bliver sendt frem og tilbage mellem to studievejledninger, og ingen ved, hvad de snakker om, og hvor de skal sende dig hen. Fra vejledningen på SUND fik jeg flere gange at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg har så mange mærkelige mailkorrespondancer, og jeg har brugt fire måneder på noget, der burde være simpelt,« siger Ole Ulloriaq Lønberg-Jensen, der dog endte med at få lov til at følge sit sommerkursus.

 

Og så var der den om den studerende, der missede sin reeksamen, fordi studievejledningen ikke havde oplyst hende om, at hun skulle tilmelde sig manuelt og ikke via selvbetjeningen på KUnet …

 

En anden skrækhistorie kommer fra Line Enemark, der læser på tredje år på bacheloren. Hun havde længe planlagt at lave et virksomhedsprojekt og troede, at alt var i skønneste orden, da hendes vejleder, studievejleder, virksomheden og institutlederen havde skrevet under på kontrakten.

Efter to måneders arbejde afleverede hun projektet den 3. november, men den 21. november fik hun at vide, at bedømmelsen trak ud, fordi hun som bachelorstuderende på SCIENCE ikke må have en vejleder fra SUND.

»De siger, at det slet ikke burde kunne lade sig gøre, men at noget er gået galt, da min kontrakt er godkendt, så de forsøger at finde ud af, hvad de skal gøre med mit projekt,« siger Line Enemark.

Hun forstår ikke, hvordan det kan ske, at tre personer, som burde kende reglerne, har skrevet under på kontrakten uden at opdage, at hendes vejleder var fra SUND, og hun er bachelor på SCIENCE.

»Det har været virkeligt forvirrende og stressende, da jeg ikke vidste, om jeg ville få mit projekt godkendt, og om det kunne få betydning for, om jeg kan søge ind på kandidaten. Nu har jeg fået at vide, at jeg skal jeg til eksamen på fredag, og at jeg får en karakter, men jeg er stadig i tvivl om, hvordan den bliver skrevet ind i mit eksamensbevis,« siger hun.

Dobbelttjekker alt

Lonnie Wendt Lundin, der lider af eksamensangst og er ordblind, har haft flere problemer med studievejledningen. En af hendes værste oplevelser var, da hun dumpede eksamen i anatomi og fysiologi.

Studievejledningen sagde, at hun kunne vente med at tage reeksamen til året efter, men faget dukkede ikke op i selvbetjeningen på KUnet, fordi det er placeret på SUND, så hun missede tilmeldingsfristen og endte med at måtte starte forfra og følge undervisningen igen.

Da hun klagede sin nød, sagde vejledningen, at hun skulle have skrevet til dem for at tilmelde sig, men det fremgår ingen steder.

»Det eneste jeg har lært af det her, er at være enorm paranoid og hele tiden dobbelttjekke reglerne. Det er enormt stressende at være nervøs for, om tingene fungerer, da jeg har brug for at have ro om eksamen,« siger Lonnie Wendt Lundin.

Hun siger, at hun har måttet finde ud af alt selv. For eksempel at alle dispensationsansøgninger åbenbart skal sendes til begge fakulteter, og at deres regler er forskellige. SCIENCE giver fx ekstra forberedelsestid til mundtlig eksamen, og det gør SUND ikke.

 

Og så var der den, om den studerende, der på grund af en administrativ fejl blev fjernet fra eksamenslisten på et kursus på det modsatte fakultet …

 

Det glædede Line Sass Kierkegaard, da hun i december 2016 som studierepræsentant blev indbudt af ledelsen på de to fakulteter til at deltage i en arbejdsgruppe, der skulle evaluere uddannelserne.

Det fremgik af kommissoriet, at gruppen blandt andet skulle »vurdere uddannelsernes fremtidige forankring på henholdsvis SUND og SCIENCE, herunder analysere de faglige og økonomiske konsekvenser af en eventuel flytning.«

De skulle altså diskutere, om det ikke var bedre, hvis både bachelor- og kandidatuddannelsen var placeret på det samme fakultet.

»Vi studerende tænkte ‘yes!’, endelig er der et forum, hvor vi kan bringe alle vores problemer op,« siger Line Sass Kierkegaard.

Inden udvalgsarbejdet gik i gang, holdt de studerende stormøde, hvor de blev enige om, at de ønsker et fælles studienævn for begge uddannelser, en fælles studievejledning og en fælles administration.

Udvalgsarbejde kørte af sporet

Diskussionerne mellem udvalgsrepræsentanterne fra ledelsen og de studerende gik dog hurtigt skævt på grund af spørgsmålet om placeringen af uddannelserne, fortæller Line Sass Kierkegaard.

»Problemet er, at Københavns Universitet har opbygget et system med kasser, der ikke kan laves om. De kan kun stables på en måde, så tværfakultære uddannelser passer ikke ind. Vi foreslog først et fælles studienævn, og da vi fik nej til det,  sagde vi, at så vil vi gerne samles i en kasse, men så gik det helt galt,« siger hun.

De to dekaner skrev efterfølgende ud til medlemmerne, at arbejdsgruppen ikke skulle se på forankringsspørgsmålet. Ledelsen ville efterfølgende overveje om emnet skulle tages op på et senere tidspunkt.

Vi kan garantere, at vi vil løse alle problemer, som vi bliver gjort opmærksomme på. Vi har et meget stort ledelsesmæssigt fokus på det her
Grete Bertelsen, prodekan for uddannelse på SCIENCE

De studerende kontaktede i frustration herefter rektors dialogforum den 12. oktober, og dekanerne inviterede efterfølgende de studerende til et møde den 6. november.

»Vi kunne præsentere vores problemer, men fik at vide at forankring er en ledelsesmæssig beslutning. Det, de sagde, var dybest set, at nu havde de hørt på os, og så valgte de at overhøre os. Jeg synes, det er forfærdeligt, at man vælger at negligere de studerende på den måde,« siger Line Sass Kierkegaard.

Hun bliver bakket op Esben Ø. Eriksen, der er næstformand i SUNDrådet og medlem af Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab samt af Akademisk Råd på SUND.

»Vi studenterrepræsentanter bruger mange timer om ugen på at komme med et konstruktivt input til universitetet, og så mister du modet, når du oplever den slags. Ledelsens holdning i denne sag er arrogant og skadelig for de studerendes engagement. Det gjorde jeg også klart for fakultetsledelsen i Akademisk Råd i oktober,« siger han.

 

Og så var der den om den bachelorstuderende, som fik godkendt sit virksomhedsprojekt, selv om det ikke burde kunne lade sige gøre …

 

Udvalget, der skulle evaluere uddannelserne, har efterfølgende udsendt et udkast til en plan, som blandt andet skal forbedre samarbejdet mellem de to fakulteter.

Hans Henrik Saxild, prodekan for uddannelse på SUND og Grete Bertelsen, prodekan for uddannelse på SCIENCE, siger samstemmende, at de er klar over, at der har været en række problemer med de to uddannelser.

»De studerende har ret et langt stykke hen ad vejen. Der har været problemer, og vi tager det meget alvorligt, da vi skal kunne håndtere det tværfakultære samarbejde,« siger Grete Bertelsen.

»Vi har givet hinanden hånden på, at vi skal løse problemerne. Der skal mere ledelse ind over, når man går på tværs af fakulteter, og det har måske manglet lidt,« tilføjer Hans Henrik Saxild.

Ansatte skal opdateres

Han fortæller, at studievejlederne og de administrative medarbejdere på de to fakulteter skal opdateres i det andet fakultets regler og procedurer.

Der vil også blive udviklet en pixibog, som de ansatte og studerende kan slå op i, hvis de er i tvivl om, hvordan de skal håndtere et spørgsmål.

Det driver de studerende til vanvid

Ifølge studenterrepræsentant Line Sass Kierkegaard har placering af Husdyrvidenskab og Animal Science på to forskellige fakulteter givet de studerende følgende problemer:

  • Planlægning af sommerkurser sender studerende frem og tilbage mellem fakulteterne.
  • Planlægning af udlandsophold i starten af kandidatuddannelse sender studerende frem og tilbage mellem fakulteterne.
  • En bachelorstuderende fik sit virksomhedsprojekt godkendt, men får efterfølgende vide efter aflevering, at projektet ikke kunne lade sig gøre, da hendes vejleder var fra Sund.
  • Afholdelse af eksaminer i obligatoriske/begrænsede valgfrie fag placeres på samme tidspunkt, og det er op til de studerende at gøre opmærksom på det og få det løst.
  • Administrativ fejl fjernede en studerende fra eksamenslisten ved et begrænset valgfrit kursus på modsatte fakultet. I eftertilmeldingsperioden blev den studerende sendt frem og tilbage mellem fakulteterne.
  • Det er ikke muligt at tilmelde sig reeksamen i obligatorisk fag i selvbetjening ved modsatte fakultet.
  • Optag på §9, overgangsordning hvor der læses kandidatkurser på overbygningen inden bacheloruddannelsen er afsluttet, kræver dispensation fra begge studienævn. Studerende sendes frem og tilbage mellem fakulteterne da begge studienævn vil have den modsattes godkendelse først.
  • Studerende sendes frem og tilbage mellem fakulteter for at få afklaret placering af reeksamen, da disse perioder er forskellige for fakulteterne.

Desuden skal der afholdes et stormøde, hvor man vil fremlægge resultatet af udvalgsarbejdet for de studerende.

»Vores tanke er, at der skal være en rød tråd i vejledningen fra bachelor til kandidat, og de studerende skal have et sammenhængende studiemiljø. De får blandt andet et hjemstavnslokale, som er deres,« siger Grete Bertelsen.

Fagkyndigt råd skal hjælpe

Et andet punkt er at oprette at fagkyndigt råd med repræsentanter både for de ansatte og studerende. Det skal primært sikre den faglige koordinering, men det vil også kunne tage uhensigtsmæssigheder og uklarheder op.

»Vi kan garantere, at vi vil løse alle problemer, som vi bliver gjort opmærksomme på. Vi har et meget stort ledelsesmæssigt fokus på det her,« siger Grete Bertelsen. Hun tilføjer, at de i udvalgsarbejdet har opfordret både ansatte og studerende til at lave en liste over problemer, som de støder på.

De to prodekaner fastholder, at det fagligt set er den bedste løsning at uddannelserne er placeret på hvert sit fakultet.

»De naturvidenskabelige fag er placeret på SCIENCE og de dyrevidenskabelige på SUND, så det giver fagligt mening, at vi på den måde udnytter de to fakulteters styrker,« siger Hans Henrik Saxild.

Han tilføjer, at forankringen på et fakultet ikke ville løse problemerne, som de studerende oplever, da de om alle omstændigheder fortsat vil skulle have fag på begge fakulteter.

Prodekanerne  siger, at de valgte at følge de studerendes ønske om at komme med synspunkter, hvad angår forankringen.

»Der blev holdt et møde på højeste ledelsesniveau med de studerende, hvilket viser, at vi tager det meget alvorligt. Det lykkedes os desværre ikke at blive enige, men vi sætter stor pris på, at de orker at engagere sig,« siger Hans Henrik Saxild.

Skuffende resultat

Line Sass Kierkegaard mener, at der står gode ting i udkastet fra arbejdsgruppen om styrket samarbejde, bedre kommunikation, og at studerende ikke må være kastebolde mellem de to fakulteter.

Hun kalder alligevel resultatet skuffende, da det ifølge hende grundlæggende ikke indeholder meget nyt.

Hun påpeger, at der allerede findes et fagkyndigt råd for uddannelserne, der ikke har været funktionsdygtigt i årevis, da sekretariatsbistanden blev sparet væk.  Det fremgår også allerede af samarbejdsaftalen mellem de to fakulteter, at administrationen skal indgå i et forpligtende samarbejde, men det fungerer bare ikke, siger hun.

»Fakultetsledelsernes forslag om at genoplive et fagkyndigt råd er en løsning, som er grebet fra posen med gammelkendte modeller, der vel og mærke har været implementeret på uddannelserne uden succes hidtil. Vi har ikke tillid til, at det kan løse problemerne, som spænder ben for fagligheden i husdyrvidenskabsuddannelserne,« siger Line Sass Kierkegaard.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste