»Studiet er hvad I vælger at gøre det til«

Antropologisk Have. Tilnærmelsesvis sådan kan man vist godt beskrive herligheden da Studenterrådet på Københavns Universitet torsdag den 14. august inviterer årets russere til studiestartsmesse. Klokken er 14:30 foran KUA i Njalsgade. Siesta-tid. Alligevel har en horde af sommerslumrende unge mennesker hanket op i hængebuksen og bevæget sig til det første møde med deres nye arbejdsgiver: KU.

Køen ind til messen er af den længde man helst vil undgå i Netto. 30 meters fremtidsskuende ungdom griner fjantet mens der bliver skævet til hverandre. Hvem er ens nye medstuderende? Hvilke typer er her? Hvis der er et svar på det spørgsmål, må det blive et af de længere. Her er simpelthen … lidt af hvert.

Godt og blandet

De studieretninger som KU tilbyder, lokker åbenbart både Gud og hvermand til. Studiemessen på KUA 2008 er en altmuligpose af den menneskelige race. Blandet lösgodis. Her er nystrøgne skjorter og kæmmet hår, drenge med Tuborg Classic-skæg og indiske sweatre. Vi har de stille piger og ballerinasko i alle afarter. Professortypen i skovmandsskjorte og spinkel brille og med langt uregerligt garn kradser sig i skægget og misser mod solen. Som den eneste har han allerede fundet skoletasken frem: En slidt Fjällräv.

Ude i solen foran KUA’s glasfacade klirrer bajserflaskerne allerede. Som vil russerne imponere deres tutorer ved at vise at de har gennemskuet hvad arrangementet drejer sig om. »Studiestart – you know«. Indenfor kan man blandt andet tage et brochurebad, spise skumbananer ved standen fra Institut for Idræt, snakke med dem fra Studenterradioen, og så kan man også få at vide hvor man kan henvende sig hvis studietiden mod forventning skulle blive grum og trist. De frivillige fra Studenterrådet agerer reservemor for de fortabte og de forvildede.

Personlig pathos

Det er slut med at messe rundt da dagens første taler går på. »I er den kvikkeste årgang, simpelthen, fordi I har forstået de kringlede optagelseskrav.« Ordene tilhører Lykke Friis, prorektor. Eller protektor, som nogle af de nye studerende troede at hun var. Og den fortolkning er måske ikke helt i skoven. Som en anden forkynder eller præsidentkandidat får hun HØJT og t-y-d-e-l-i-g-t smigret sig ind på menneskehoben der er stimlet sammen i KUA’s kantine. Ud over at komme med friske opdateringer fra håndboldens OL og i det hele taget give et indtryk af at universitetet er med på beatet, får protektoren opfordret de unge til at komme ud af studiekammeret. »Det er dejligt at gøre karriere, men du kan ikke klynge dig til den om natten.« Citat: Marilyn Monroe. I høj og klar tale: Lykke Friis.

Fællesmor

Hvor Lykke Friis tager sig den taknemmelige tjans at være den sjove moster, får formanden for Studenterrådet, Pia Mejdahl Daugbjerg, rollen som den ansvarsfulde mor. »Studiet er hvad I vælger at gøre det til,« lyder ordene fra formanden der med en tør henvisning til årets rekordlave optag sniger noget oprør ud til det lyttende menneskehav: Jo færre studerende, desto større skulle chancen være for at der er en ledig stol til alle.

Pia Mejdahl Daugbjerg bliver den der sætter punktum for den fælles trancetilstand, og russerne bliver bragt sammen med hver deres tutor og ført ud ad KUA’s bygninger. Så er vi i gang. Ude ved indgangen i Njalsgade har en flittig graffitimaler oplyst verden om at »Foucault er bøsse«. ‘Var’, er det nidkært blevet rettet til. Vi er vel ikke i Humanioras hovedkvarter for ingenting.