Studievært fandt fordybelse på KUA

Da Iben Maria Zeuthen i 2007 lod sig indskrive på danskuddannelsen på Københavns Universitet, var det ikke alle hendes kolleger på DR og P3, der syntes, det var en lige god idé for det unge radio- og tv-talent. Hvorfor i alverden påbegynde en 5-årig uddannelse, når karrieren i forvejen kørte på skinner?

»Huxi syntes jo, det var komplet åndssvagt. Det skulle jeg komme mig over, sagde han. Men det griner man bare af, og siger bland dig uden om, idiot. Det ved du ikke noget om. Bare fordi du ikke selv kunne fuldføre din journalistuddannelse,« smiler den 25-årige tv- og radiovært med kærlig henvisning til sin DR-kollega Huxi Bach.

Hendes chef derimod bakkede hende op, fortæller Iben Maria Zeuthen, »selvom han ikke kunne forstå, hvad det var jeg skulle læse.«

Skrev forkert på ansøgningen

Egentlig var det et tilfælde, at det lige blev Dansk, fortæller Iben Maria Zeuthen, da Universitetsavisen møder hende en mandag formiddag i et afsides hjørne af kantinen på Nye KUA.

»Jeg skrev forkert i min ansøgning, jeg prøvede faktisk at komme ind på teologi. Og da jeg så opdagede fejlen, valgte jeg ikke at rette det, fordi min veninde gik derude, og hun var mega glad for det.«

»Det er fandeme dumt, og jeg har faktisk heller ikke fortalt det til nogen før. Så det var ikke en del af en forkromet plan«.

Jeg gør, som jeg gør

Dansk har imidlertid vist sig at være den helt rette hylde for Iben Maria Zeuthen, fordi uddannelsen har givet hende den faglige ballast, hun tidligere har manglet i sit arbejde på DR.

»Jeg har fået meget mere selvtillid som journalist. Nu ser jeg sådan set mig selv som journalist, fordi jeg har en baggrund, som jeg ikke havde før, hvor jeg bare havde en studentereksamen.«

»Hvis folk synes, jeg stiller nogle dumme spørgsmål, så er det deres eget problem. Jeg prøver heller ikke længere at finde ud af, hvordan andre synes, det er fedt, jeg gør. Jeg gør, som jeg gør, og så må folk hyre mig eller lade være og svare på mine spørgsmål eller lade være.«

Fede fester og lækre mænd

Iben Maria Zeuthen var kun 19 år, da hun blev ansat på DR via en talentordning, der gennem tiden har fostret skæve og originale mediepersonligheder som Mikael Bertelsen, Mads Brügger og Kristian Leth. Og den første tid på DR var rigtig sjov, fortæller hun. Og meget uforpligtende.

»Det var sindssygt spændende at være på DR. Der var lækre mænd og store fester. Jeg blev værdsat, og jeg kunne fornemme, at der var et eller andet dér, jeg kunne arbejde med. Men det var ikke fordi, jeg ville være journalist.

»Det tror jeg aldrig nogensinde, jeg havde tænkt over. Det var en superfed periode, og jeg kom med til alle de her fester, men uden at have noget ansvar selv. Jeg var meget ung.«

Savnede fordybelse og selskab

Efter tre år som blandt andet vært og tilrettelægger på programmer som Clement Direkte, SommerSummarum og Mondo med Huxi Bach følte hun, at tiden var inde til forandring.

Hun savnede fordybelse, og hun savnede at snakke med nogen på sin egen alder. Så ansøgningen til Teologi – troede hun – blev sendt af sted.

Og et par måneder senere sad hun så og analyserede litteratur og nørdede sproghistorie. Særligt sidstnævnte endte med at få stor betydning for hende.

Sprogbevidst studievært

»Jeg synes, det giver en rigtig god baggrund for at være formidler, at man kombinerer sit nutidige sprog med noget, der er lidt bredere funderet både dialektalt og sproghistorisk.«

»Man bliver en bredere formidler og kan ramme lidt flere mennesker, både de ældre og de yngre. Det synes jeg er vigtigt«, siger Iben Maria Zeuthen.

Danskstudiet har desuden har givet hende nogle helt grundlæggende værktøjer, hun kan bruge i sin hverdag på DR, hvis lytterne klager over hendes sprogbrug, fortæller hun.

Fuck dig, er du blondine eller hvad?

»Når man sidder som radiovært og siger ‘klokken, den er ti’, så er der altid en eller anden spasser, som skriver ind: ’fuck dig, er du blondine eller hvad? Du skal ikke sige ‘klokken, den er’. Det hedder klokken er ti.«

»Så kan man sige, ’nej, man må godt lave en forfeltsfordobling, så man siger ’klokken’ og så ’den’, der referer til klokken, det er ikke fejlagtigt, at man siger det to gange, og hvis du er uenig, så kan du ringe til Dansk Sprognævns hotline, som har nummer …’«

Har du sagt det til nogen?

»Ja! Jeg har virkelig taget de ting til mig, som jeg kunne mærke havde relevans i forhold til mit arbejde.«

En god journalistisk disciplin

Men det er ikke kun studiet, der har gjort Iben Maria Zeuthen til en bedre og mere selvsikker journalist. Det er en vekselvirkning, siger hun. Hendes erfaring som studievært har nemlig samtidig gjort hende til en bedre studerende.

»Det med at se, hvad der er det vigtige og få det vinklet rigtigt, når man er til mundtlig eksamen, få skåret ind til benet. Det har jeg med fra mit arbejde som studievært.«

»Og så at udtale sig om noget, selvom man ikke er 100 procent sikker, det er også en meget god journalistisk disciplin.«

Lært at udtale sig skråsikkert

Hvornår har du brugt den evne?

»Den har jeg brugt til eksamener, i undervisningen og til oplæg. Jeg har ikke nogen skrupler over at sige det, jeg tror.«

»Eller at stå inde for det, jeg siger, selvom jeg måske ikke har vidst det, siden jeg var tre år gammel, eller selv om det er noget, jeg lige har læst i forbifarten.«

»Når man er journalist, i hvert fald når man er vært, så er der rigtig mange af de ting, man siger, som man bare lige har læst hurtigt, inden man gik i studiet. Og der er man bare nødt til at opbygge en eller anden form for troværdighed,« siger hun, men tilføjer:

»Jeg har aldrig sagt noget, der var løgn, eller noget, som jeg ikke havde researchet ordentlig op på, men man er nødt til at tilegne sig viden rigtig hurtigt og føle, at det rent faktisk er noget, man ved.«

Ikke begge ting på én gang

I øjeblikket er Iben Maria Zeuthen ved at forberede temalørdag til DR2. Samtidig er hun fast tilknyttet speaker på P3, og er i gang med at skrive bacheloropgave i sprog. Det er meget på én gang, og Iben Maria Zeuthen er fuldt bevidst om, at hun ikke kan gøre det lige godt begge steder.

»Man bliver nødt til at have et højt bundniveau, ellers får man stress,« siger hun.

»Det er kun, når man lige er startet, at man synes, man skal sidde der hele natten for at lave tingene. Men der ligger også noget prestige i at kunne lukke sin computer og ikke tjekke mails og ikke hele tiden tro man skal løbe hurtigere og gøre det bedre«.

På spørgsmålet om, hvad hun kunne tænke sig at arbejde med i fremtiden, falder svaret prompte.

»På længere sigt er et af mine største ønsker at undervise her. Og der kan jeg mærke, at det er en styrke, at jeg har været i DR først. Jeg har været ude og se verden.«

uni-avis@adm.ku.dk