Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Studievejleder finder kur mod stress

Trivsel — Som den første studievejledning på danske universiteter tilbyder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet mindfulness for at afhjælpe studiestress. Forløbet der nu kører for fjerde gang, har beviselige resultater for både psyke og krop.

»Det er da frustrerende når man selv synes, at man gør sit arbejde godt og hjælper en masse studerende, at man ser flere og flere overskrifter om stressede studerende,« siger Jacob Bojsen, der er studie- og karrierevejleder på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Foran os ligger mere end 10 overskrifter som Jacob Bojsen har samlet ind i løbet af det sidste år. Fælles for dem er to ord: ‘studerende’ og ‘stress’. Igennem de 15 år hvor Jacob har været studievejleder på Københavns Universitet, har han oplevet de studerende blive mere og mere pressede.

»Der er helt vildt mange forventninger og krav, ting man som ungt menneske på en uddannelse skal forholde sig til hele tiden. Men i stedet for at vente på at orlov bliver genindført, eller at reglerne og omstændighederne ændrer sig, er det her en mulighed for at prøve på at gøre noget selv, for sig selv,« siger han.

Vi er til intromøde for det mindfulness-kursus som Jacob Bojsen nu for fjerde gang skal til at undervise i. Nogle af de fremmødte studerende kender og praktiserer allerede mindfulness, men flere andre sidder med korslagte arme og lettere skeptisk mine.

Mindfulness virker

For snart tre år siden kiggede de studerende i MedicinerRådet på hinanden og blev enige om, at det var på tide at kaste deres medstuderende ud i et mindfulness-forløb, der skulle hjælpe dem med at få styr på problematikker såsom eksamensangst og overvældethed.

MBSR-programmet

* Udviklet af den amerikanske stress-ekspert Jon Kabat-Zinn sidst i 1970‘erne

* 8 uger langt fastlagt program

* Enkle mentale og fysiske øvelser

* Fokus på at optræne deltagernes evne til større nærvær og fokuseret opmærksomhed.

Cirka samtidig, et andet sted på samme fakultet, opdagede Jacob Bojsen også mindfulness, og særligt mindfulnessformen MBSR, der har flere beviseligt gode effekter, fangede hans opmærksomhed. I Danmark kan man blive certificeret MBSR-underviser, og efter en kort overtalelsesperiode, bevilgede fakultetet ham penge til at gå i gang med masteruddannelsen, der skal gøre ham i stand til at hjælpe studerende – og give dem værktøjer til at hjælpe sig selv.

»Da jeg opdagede MBSR – og fandt ud af, at der er forskningsmæssig evidens for, at det forebygger og afhjælper stress, angst og depression, så tænkte jeg, at det skulle vi da tilbyde de studerende.«

Sidste forår startede Jacob så det første mindfulness-kursus op på SUND, og i efteråret fandt han sig selv i den både herlige og ulykkelige situation at måtte afvise 35 studerende, fordi der ikke var plads på holdet.

»Mig bekendt er vi den første studievejledning på de danske universiteter, der tilbyder MBSR-forløb gratis for de studerende som en del af studievejledningens almindelige tilbud, og jeg synes (selvfølgelig) at alle studerende på KU skulle have mulighed for at deltage i et MBSR-kursus,« siger Jacob Bojsen, der bliver færdiguddannet MBSR-underviser i 2021, men som allerede nu kan undervise i mindfulness.

Fra kælder til kvist

Mindfulness Baseret Stress Reduktion er et standardiseret og forskningsbaseret 8 ugers program som den amerikanske professor i molekylær biologi Jon Kabat-Zinn udviklede i slut-70’erne og 1980’erne og som der senere er videreforsket ekstensivt i.

Programmet tager udgangspunkt i meditation og global buddhisme, og blev i starten ikke anset som noget af værdi. I et kælderlokale under University of Massachusetts Medical School begyndte Kabat-Zinn at behandle de patienter, som man ikke vidste hvad man ellers skulle gøre med. Senere er programmets popularitet dog eksploderet, og der er blevet forsket en masse i det. Blandt andet forsker Dansk Center for Mindfulness, der ligger på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, dybdegående i effekterne af MBSR. Her udbyder de også uddannelsen MBSR-underviser – en beskyttet certificering af MBSR-programmet, og den masteruddannelse Jacob Bojsen er i gang med.

»Jeg synes, at det er vigtigt at gøre noget for at forbedre de studerendes mentale trivsel på KU, og ikke mindst give de studerende konkrete værktøjer til at håndtere presset, stressen og mærke egne grænser,« siger den empatiske studievejleder.

Det vi træner, bliver vi bedre til

Gennem MBSR-forløbet har forskere oplevet at folk oplever mindre stress, øget medfølelse, øget opmærksomhed eller sågar en følelse af at have et generelt bedre helbred. Jacob Bojsen beskriver mindfulness som et ‘bevidst nærvær’.

Han forklarer, at vi igennem vores opvækst har fået kultiveret nogle tankemønstre og automatiske reaktioner, og at de hverken er iboende gode eller dårlige. Men bare er. Og dem der er mest prominente, er det fordi, at det er dem vi bruger mest.

‘Det vi træner bliver vi bedre til,’ fastslår han.

I stedet for bare at handle og reagere, kan man sætte et trin ind der, hvor man bliver opmærksom og reflekterer over hvordan man vil reagere, inden man gør det
Jacob Bojsen, Studie- og Karrierevejleder på SUND

Det mindfulness-kursus som de studerende på SUND har mulighed for at følge, varer 8 uger og er fastlagt fra starten. Det består af både meditation, let yoga, og selvstændige samt kollektive øvelser.

»Det her kursus er ikke som jeres kurser er flest. Det er noget andet. Det er oplevelsesbaseret og ikke lineært – det vil sige, at jeg ikke kan garantere hvad I får ud af det, og det er det mystiske ved det,« siger Jacob Bojsen i sin præsentation og understreger, at man altså ikke behøver at tro helhjertet på programmet, før det virker.

Faktisk er det de studerende der er gået ind til programmet let skeptiske, men nysgerrige, der igennem det seneste år har fået mest ud af det og kan mærke den største forskel.

Jacob Bojsen forklarer at yogaen er vigtig for MBSR-forløbet. Det er en fysisk dimension der gør det nemmere at ændre vores tankemønstre, fordi man også gør noget fysisk anderledes – og sådan kan udstræk og armløft være med til at sørge for, at man hviler i sig selv, og ikke fokuserer på de 100 andre ting man burde, kunne, skulle lave i et givent øjeblik, men bare kan stå med rumpetten i vejret hjemme på rullemadrassen.

Det indre Urmenneske kommer ud

Men hvad er det i kroppen som mindfulness kan hjælpe med at kontrollere og mærke? Svaret findes i den menneskelige fysik, forklarer Jacob Bojsen.

Det handler nemlig i bund og grund om vores urhjerne og den kæmp eller flygt-reaktion der satte ind, når vi i urtiden mødte en sabeltiger, eller når vi i dag møder en Tesla i et højresving.

Jeg er mere venlig overfor mig selv og accepterer, at det ikke er hver dag jeg formår at være den bedste udgave af mig selv

Tidligere studerende på mindfulness-forløb

Ved høj grad af stress slår urhjernen til og så gør vi som mennesker en af tre ting: vi flygter, vi fryser eller vi kæmper. Og det er super smart, at kroppen reagerer for én uden at man skal tænke – hvis altså vi rent faktisk var i fare.

Den alarmcentral der sørger for at vi får stresshormonerne pumpet rundt i kroppen, så vi kan springe hurtigt væk fra Teslaen, hedder amygdala. Den aktiveres ved ideer, indtryk, tanker eller følelser der gør at vores krop tror den er i fare. Men krogen er, at amygdala ikke aner om der er reel fare på færde, eller om du blot er på vej i fosterstilling over at du måske dumper dit tredje eksamensforsøg.

Og derfor er det at du, selv om det bare er en to timers skriftlig, enten har lyst til at gemme dig under sengen eller sprinte alt hvad remmer og tøj kan holde.

Uanset hvad, forhindrer den reaktion dig i at få læst ordenligt op til eksamen, eller at føles dig tilpas i din egen krop. Grunden til, at fornuften og overskuddet forsvinder, er også at amygdalas arbejde med at fortælle din krop at der er fare på færde, fuldstændig kupper hjernens analysecenter – din præfrontale cortex. Den del af din hjerner der til dagligt vurderer hvad der er smartest af gøre i en given situation, og som planlægger handlinger og vurderer konsekvenser lukker altså ned, fordi alt andet i din krop skriger: SABELTIGER FORUDE, LØB!

Og så er der ovenikøbet de svedige håndflader, den høje puls og det øgede blodtryk. Det er alt sammen et resultat af, at processen også sætter gang i dit nervesystem – mere præcist den sympatiske del af nervesystemet. Når faren så er overstået, overtager den parasympatiske del af nervesystemet. Det er her vi restituerer, føler os afslappede og vores puls og blodtryk falder igen. Her kan vi se en situation fra flere perspektiver og har et større mulighedsrum til at udtænke kreative løsninger, og det er præcis den del af nervesystemet man kan stimulere med mindfulness.

»I stedet for bare at handle og reagere, kan man sætte et trin ind der, hvor man bliver opmærksom og reflekterer over hvordan man vil reagere, inden man gør det,« siger Jacob Bojsen afsluttende.

De studerendes oplevelser

Jacob Bojsen fortæller at rigtig mange af hans tidligere studerende har givet ham positiv feedback på forløbet. I hans eksempler på hvad de studerende konkret har fået ud af forløbet, finder man udsagn som: ‘Jeg har funder mere ro i mine egne tanker’, ‘Min nervøsitet i eksamensperioder er reduceret markant’, og ‘Jeg er mere venlig over for mig selv og accepterer at det ikke er hverdag jeg formår at være den bedste udgave af mig selv’. Andre har fortalt om øget koncentration, bedre evne til at berolige sig selv i stressede situationer og generelt mere ro i hverdagen.

Men mindfulness er ikke for alle. Knap en tredjedel af de studerende falder som regel fra i løbet af kurset. Jacob Bojsen tilskriver det, at mange har for travlt til at lægge den tid der skal bruges på kurset, mens andre bare ikke matcher med mindfulness.

Det er ikke altid fedt når man også begynder at blive opmærksom på de dårlige mønstre man har – for eksempel at man er sur eller negativ i rigtig mange situationer.
Jacob Bojsen, Studie- og Karrierevejleder på SUND

»Jeg forstår det godt. Det er enormt svært at ændre sine vaner,« siger han, og fortæller også at det ikke er lutter glæde og sindsro der kommer ud af kurset for dem der holder ved.

»Når man begynder at lægge mærke til hvad der foregår indeni, kan det faktisk også været lidt stressende. Det er ikke altid fedt når man også begynder at blive opmærksom på de dårlige mønstre man har – for eksempel at man er sur eller negativ i rigtig mange situationer.«

I år kører Jacob Bojsen to mindfulness-forløb sideløbende. Et der ligger mandag eftermiddag og et andet der mødes hver onsdag formiddag. Der er maksimum plads til 30 studerende på hvert hold, og alle studerende tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kan deltage. Hvis man er interesseret i at blive en del af et af Jacob Bojsens mindfulness-forløb eller gerne vil høre mere, kan man skrive en mail til jacob.bojsen@sund.ku.dk.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste