Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

SU'en gav mig en mulighed

Klumme — SU-debatten ruller igen, og det får Studenterrådets Ida Karoline Bach Jensen til at råbe højt. Selv vil hun være tvunget til at genoverveje sit uddannelsesvalg efter endt bachelor, hvis der ikke er SU på kandidaten.

Nu ruller SU-debatten igen-igen.

Vi skal som studerende nu endnu engang lægge øre til, hvor dovne og forkælede vi er. Jeg bliver både træt, sur og ked af det, når folk, som ikke har en pind forstand på studerendes liv, valg og overvejelser siger, at vi bare skal tage os sammen.

Jeg er hverken doven, dum eller forkælet. Det er mine medstuderende for den sags skyld heller ikke. Ja, det er helt særligt, at studerende i Danmark modtager SU under vores uddannelse. Men det er da også netop det, der gør uddannelse i Danmark til noget helt unikt. Det har sikret at alle har kunnet vælge præcis den uddannelse, de brændte for og var bedst til.

Jeg føler mig ikke forkælet, for det er ikke luksus at leve på SU. Faktisk bruger hver fjerde studerende hele deres SU på husleje, som Analyse & Tal har vist. Dog føler jeg mig utrolig heldig, fordi jeg har haft muligheden for at få en lang videregående uddannelse med støtte fra min stat.

Jeg er ved at færdiggøre min bachelor i medicin, og som følge af uddannelses-hamsterhjulet skal jeg selvfølgelig i gang med min kandidat efter sommerferien. Forhåbentlig forsvinder min mulighed for SU ikke hen over sommeren. For helt ærligt, så ved jeg ikke, hvad jeg ville gøre. Med fremdrift og “hurtigere-ud”-reformer er det umuligt at arbejde så meget ved siden af studiet, at man kan leve af det. Hvordan har politikerne tænkt sig, at jeg skal have råd til at leve? Jeg kunne jo få hjælp af mine forældre, sådan som Lars Løkke foreslog en studerende, der havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen på SU. Men kære Lars: det er ikke alle studerende, der har mulighed for at låne penge og få hjælp af sine forældre.

»Medicinstuderende, hva’? Må jeg gætte: er dine forældre så læger?« blev jeg engang spurgt til en fest. »Nej, min mor er sekretær, og min far er sælger, hvis det er så vigtigt for dig at vide,« svarede jeg. Jeg blev provokeret af spørgsmålet, men er også godt klar over, at de fleste medicinstuderende er akademikerbørn, og mange er børn af læger. Jeg er ikke fra et akademikerhjem, og det var ikke givet ved fødslen, at jeg skulle tage mig en lang videregående uddannelse. Men nu viste det sig, at jeg havde hovedet og evnerne til at komme på universitet. Derfor var det sådan set et naturligt valg for mig at søge ind på Medicin på KU, da jeg var færdig med gymnasiet og havde haft mit obligatoriske sabbatår. For med udsigten til at få SU under hele min uddannelse, så det ud til, at jeg nok skulle klare mig.

Men kære Lars: det er ikke alle studerende, der har mulighed for at låne penge og få hjælp af sine forældre.
Ida Karoline Bach Jensen, Studenterrådet ved KU

Det giver ikke mening at presse studerende igennem fuldtidsstudier, der ofte kræver mere end 37 timer om ugen, og samtidig fjerne levegrundlaget. For helt ærligt, så er jeg faktisk sikker på, at det er langt hårdere, og at der er langt højere forventninger til det at være studerende, end der har været i mange år.

Vi har et konkurrencesamfund, der presser unge mennesker mere end nogensinde. Vi ser konsekvenserne, når studerende går ned med stress, angst og depression. Og nej, det skyldes ikke et øget fokus på diagnoser og stress. Det skyldes, at vi har bygget et samfund op, hvor man – når først man starter på en uddannelse – bliver fanget i et hamsterhjul og skal skynde sig igennem og nærmest umuligt kan ændre kurs undervejs. Det resulterer i, at man i ringe grad er herre over sit eget liv, og det bliver svært at vælge sine egne veje.

I min vej gennem systemet har jeg ikke været 100 % sikker på, at medicinstudiet var det rigtige for mig – og diverse professionsbachelor-uddannelser spøgede i baghovedet, da jeg skulle vælge uddannelse. Nu, fire år efter jeg søgte ind, ved jeg, at jeg er havnet på den rette hylde. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg bliver en rigtig god læge. Men hvis jeg havde vidst, at der ikke var SU på kandidatdelen, da jeg søgte ind på studiet, tror jeg helt ærligt, at jeg havde valgt en anden uddannelse. Af frygt for at lyde mere selvglad, end janteloven tillader, så synes jeg faktisk, at det ville have været spild af gode evner, hvis jeg havde valgt en uddannelse på et lavere niveau.

Jeg er ikke et særtilfælde. Tal fra fagforeningerne IDA, DM og DJØF viser, at forældres uddannelsesmæssige baggrund har betydning for, om man vil vælge at fortsætte på kandidatdelen af sin uddannelse, hvis SU’en blev lavet om på kandidatdelen. DJØFs studielivsundersøgelse fra 2016 viser desuden, at kvinder vil være tilbøjelige til at få kortere uddannelse end mænd.

SU’en er en helt essentiel del af det danske samfund, som vi skal værne om. SU er med til at sikre, at unge mennesker vælger uddannelse på baggrund af evner og ikke på baggrund af økonomiske overvejelser. SU er med til at sikre, at de ansøgere, der er til universitetet, har de bedste faglige og personlige forudsætninger. At det ikke bare er dem, der har ressourcestærke forældre eller tilfældigvis har det rigtige køn.

Det skal vi værne om.

Seneste