Sund uden for det gode selskab

Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt. Danmarks største sundhedsvidenskabelige fakultet er slet ikke at finde blandt verdens 100 bedste medicinske fakulteter.

Til gengæld har Århus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet overhalet Københavns Universitet indenom. I hvert fald på de internationale hitlister over verdens bedste fakulteter.

I marts offentliggjorde The Times Higher Education Supplement (THES) den sidste i rækken af ranglister over verdens bedste fakulteter: De biomedicinske eller sundhedsvidenskabelige.

Århus Universitets er nr. 54 mens det svenske Karolinska Instituttet placerer sig på en flot syvende plads.

De amerikanske og britiske universiteter dominerer igen og bringer Harvard University ind på en samlet første plads over verdens bedste universiteter.

Hidtil har Københavns Universitet ligget flot placeret som eneste danske repræsentant på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område.

Humaniora kom ind på en flot 23. plads over verdens bedste fakulteter, Samfundsvidenskab blev placeret som nr. 35 i verden mens Naturvidenskab måtte nøjes med en plads som nummer 44 et par pladser efter Århus Universitet der var nummer 39.

For meget undervisning
For dekan på Sundhedsvidenskab, Ralf Hemmingsen, bekræfter THES rangliste over verdens bedste sundhedsvidenskabelige fakulteter en bekymring som ikke er ny.

»Man kan altid diskutere kriterierne for sådanne ranglister, men den viser at vores internationale netværk og gennemslagskraft ikke er tilfredsstillende.

Ranking bygger på et internationalt renommé, derfor har vi de sidste tre år allerede satset mere på at få internationaliseret undervisningen, skabt mere attraktive stillinger for udenlandske forskere, etableret mere fleksible forskernetværk samt sat gang i arbejdet med at skabe en fælles elite forskeruddannelse med udlandet,« siger Ralf Hemmingsen.

Han mener at en af årsagerne til at Sundhedsvidenskab står så svagt, er at fakultetet i 1990’erne var økonomisk fastlåst og har måttet undervise 25 procent mere fordi antallet af lægestuderende er steget drastisk uden at bevillingerne til forskning er fulgt med.

»Det kan lyde som en søforklaring, men den er reel nok. Og jeg synes man må tage det meget alvorligt når den institution der uddanner halvdelen af Danmarks læger, ikke er med på det internationale landkort over de bedste forskningsinstitutioner,« siger Ralf Hemmingsen.

Dekanen på Sundhedsvidenskab så dog også gerne at fakultetet udover større offentlige bevillinger blev bedre til selv at hive store nationale og internationale forskningsbevillinger i land.

»Vi er godt i gang. Inden for det sidste år har vi fået tre bevillinger i 25 millioners klassen. Det skal vi blive endnu bedre til,« siger han og håber på at de såkaldte forskningsclusters inden for potente områder som cellebiologi, international sundhed, neurovidenskab, muskelforskning, imaging og immunologi kan være med til at tiltrække flere offentlige og private penge udefra.