Svar til Mette Sandbye

Institutleder Mette Sandbye siger i sit svar på kritikken af de varslede fyringer blandt studielektorerne med at fastslå, at det musikvidenskabelige studium ikke skal være et musikkonservatorium II.

Næh, men det er der vist heller ikke nogen overhængende fare for – eller for den sags skyld nogen, der nogensinde har argumenteret for.

LÆS OGSÅ: Interview med institutleder Mette Sandbye, som dette indlæg er et svar på.

Man skal kunne beherske musikkens sprog

Det virker også lige lovlig flot at anføre, at resultaterne af den nye studieordning først kan vurderes om adskillige år, når de studerende åbenbart allerede efter 1. studieår står med en fornemmelse af, at de slet ikke lærer det, de har brug for at kunne. Man burde måske tillægge de studerendes bekymring større vægt end som så. De er jo, som Helge Sander uden tvivl ville have udtrykt det, kunderne i butikken.

De praktisk-musikalske fag tjener på det musikvidenskabelige studium flere formål, som intet har at gøre med den karriere som udøvende musiker, som konservatorierne uddanner deres studerende til.

Som formidler af musik er man imidlertid nødt til at beherske musikkens sprog på et overbevisende niveau. Man skal kunne demonstrere den musik, man taler om. Enhver, der har prøvet at undervise på gymnasier, højskoler, aftenskoler etc. ved, at man først og fremmest vinder sine elever for faget ved selv at kunne.

Men vi spiller og synger mindst lige så meget for at forstå musikken indefra fremfor udelukkende at beskæftige os med den som en akademisk abstraktion. Også de studerende, som ikke skal leve af at formidle musik, får helt anden, kropsligt erfaret forståelse af musikken via undervisningen i de praktisk-musiske fag.

På dansestudiet underviste man tidligere de studerende i den klassiske ballets stangskole, ikke for at de selv skulle blive dansere, men for at de via det selverfarede bedre skulle forstå balletsprogets bestanddele. På samme måde kendte Adorno den musik, han baserede sine teorier på. Kunne man overhovedet forestille sig et studium i tysk kultur, hvor de studerende slet ikke beherskede det tyske sprog?

Studieordningen dikterer ikke, at de studerende skal snydes for musik

Skønt hele processen omkring den nye studieordning foregik under konstante og overhængende trusler om, at musikstudiet risikerede at pådrage sig akkrediteringsnævnets vrede og meget andet, kan man måske hævde, at den blev til på quasi-demokratisk vis, men det konkrete antal undervisningstimer i de enkelte fag står jo ikke skrevet ind i studieordningen.

Man kan derfor ikke sige, at studerende og undervisere på noget tidspunkt har været indforståede med den nuværende mængde undervisning. Det kom for eksempel som noget af et chok, da de førsteårsstuderende i efteråret blev spist af med bare én ugentlig holdtime i sang med 12 personer på hvert hold!

Se også: Facebookside for studerende imod de aktuelle nedskæringer på Musikvidenskab.